I egne fodspor i Port Blair

Det gamle fængsel i Port Blair

Efter godt 14 dage på øerne, er vi begyndt vores tilbagetog. Martin og Sanne skulle mod Port Blair nogle dage før os, og vi fulgte dem på vej, så vi kunne bruge de sidste dage sammen.

Det gav os lidt ekstra god tid i Port Blair, så den brugte vi på museumsbesøg, hvor vi bl.a. så det gamle fængsel, der i sin storhedstid kunne huse 700 indsatte.

 

Den ene aften tog vi også til fængslets ”Sound and light show”, som dog denne dag kun blev vist på hindi… men det kan vel også kaldes en oplevelse, især når billetprisen lød på den nette sum af 2,50 kr.

 

Island Tourism Festival

En anden aften tog vi ud til en stor plads, hvor der blev holdt Island Tourism Festival. Indere i smukke kostumer fra mange forskellige egne, dansede på en stor scene, og rundt omkring var der forskellige boder. Vi var nogle af de eneste turister, så det var en noget indisk oplevelse.

 

 

Ross Island

Det blev også til en sejltur til den tidligere hovedby på Andamanerne, som ligger på Ross Island. Her var alle de gamle bygninger fra kolonitiden overgroede med træer, og der var ikke meget engelsk storhed over det længere.

 

En eftermiddag besluttede vi os for at gå en tur til frisøren. Rasmus betalte 3,75 kr. for at få studset skægget, og Anne Marie måtte slippe 5 kr. for at blive klippet – men så var det også inklusiv en noget smertefuld hovedbundsmassage.

Med bussen ud i det blå

Og så var vi med den lokale bus til Wandoor. Bare fordi vi kunne og for at opleve noget.

Derfra viste det sig, at man kunne tage en båd ud til en lille bitte ubeboet ø Jolly Bouy, som lå i Gandhi Marine National Park. Så vi skyndte os at hoppe på. 

Vi var igen for alvor kommet på ”Inder-tur”, men det var fint og stranden var rigtig god. Eneste problem var, at vi ikke lige havde luret, at man selv skulle have sin frokost med, da intet kunne købes på øen. Vores rejsefæller havde alle take-away med, mens vi måtte nøjes med en liter vand.

 

Tilbage i Wandoor gjorde det derfor godt med helt nystegte samosas, inden vi tog bussen tilbage til Port Blair.

Skraldemænd på arbejde i Port Blair

I netop Port Blair fik vi set, hvordan man indsamler affald på de kanter.
Bedøm selv:

Tilbage til Chennai

Mandag d. 10. januar fløj vi tilbage til Chennai (Vi må her lige prale med, at flyveren afgik 10 minutter før tid! Så det kan være, at den onde cirkel omkring forsinkede fly nu er brudt).

I Chennai spiste vi 2 gange på vores lokale in-sted med bananbladene og slappede ellers bare af. Det føltes som om, at Indien både lugtede og fyldte mere denne gang, end da vi var her for 3 uger siden. Indien er nu et land uden sidestykke – på godt og ondt!