Spise med Price… på rumænsk

Suppe

Hvis Bulgarien er salat, så er Rumænien suppe (på godt og ondt!)
Oplevelserne med det rumænske køkken har generelt været rigtig gode, men der har ”heldigvis” også været en enkelt rigtig dårlig! (Ellers var der jo ikke meget at skrive hjem om.)

Rasmus var rigtig uheldig med sin anden bestilling af ”Ciorba de vacuta”. Første gang, i en anden by, betød det lækker oksekødssuppe med små møre stykker kød.

Anden gang betød det så komavesuppe! Men måske har vores accent for en gang skyld kikset! I hvert fald tror vi, at selv Pricebrødrene havde sprunget denne suppe over.

En fedtgul overflade der dækkede over en mælkehvid væske indeholdende små fedtstykker og resterne af den hvide mavesæk. Skulle man komme med noget positivt, så var det, at alle stykkerne var skåret ud i mundrette bidder.

Men vi mener nu ikke, at der her er nogen som helst grund til at rose kokken! Det mest skræmmende var måske, at personalet var ved at dække op til, at der skulle være bryllupfest om aftenen… stakkels gæster!

Rumæniens nationalret

I centrum af det gamle Bucarest besøgte vi den gamle restaurant og bryggeri Caru’ cu Bere sammen med Andrea fra Hospitalityclub og det var klart en oplevelse af de gode.

Der vågede Rasmus sig ud i Rumæniens nationalret – ”sarmalute”, som normalt spises ved højtider. Det består af hakket svinekød rullet ind i kål, hertil creme fraiche og polenta (vist nok semuljegryn lavet til mos, og garanteret lige så godt som boghvedekerner, hørfrø og andet godt, man giver sin mave for at gøre den glad?) Det viste sig til alt held at smage langt bedre, end det umiddelbart lyder.

Restaurant Ceasu’ Rau

I Brasov vil vi gerne anbefale den lille hyggelige restaurant Ceasu’ Rau (Strada Iuliu Maniu 56). Her er noget af køkkenet og den store gill udendørs, hvor gæsterne også sidder, hvilket er med til at give en god stemning.

Morgenmad på rumænsk

Hos den rumænske Elena fik vi også chancen for at smage morgenmad på rumænsk. Vores værtinde, som serverede måltidet udenfor i skyggen af vinrankerne, fortalte os – på rumænsk vel at mærke – at her i Transsylvanien er letrøget svinespæk i halvstore tern en stor delikatesse… Det vil vi altså hellere have i vildtsovsen. Så dem sprang vi ved denne lejlighed let og elegant hen over. Men resten smagte dejligt!