Vi starter med en skuffelse

Første frokost blev indtaget på den lille restaurant Pod Samsonem, som ligger lige uden for den gamle bydel. Vi tænkte: “Hvorfor give det dobbelte i midtbyen, når man kan gå 250 meter og få det til det halve?” Desværre var kvaliteten ikke helt i top på trods af, at stedet i vinduet pralede med alverdens gode anmeldelser.

Begge vores retter var halvkolde og kartoflerne var utrolig kedelige. Rasmus’ kød var dog meget smagfuldt og Anne Maries rødbedestuvning var lækker, men det kunne alligevel ikke løfte måltidet. Her havde brødrene Price altså heller ikke været tilfredse!

Derudover blev vi her for første gang opmærksomme på, hvor mange tjenere der i grunden er ansat på de fleste polske restauranter. Med dovenskab til følge! – Og dermed halvdårlig betjening.

Sidst men ikke mindst blev vi afkrævet penge for at bruge restaurantens toilet, hvilket skulle vise sig ikke at blive en engangsforestilling. Hvad er dog det for en uskik, når man spiser på stedet?

Marriott Sky Bar

Lørdag aften gik vi først ud for at drikke cocktails på Marriott Sky Bar. Den ligger på 40’etage med flot udsigt over Kulturpaladset og byen.

Baren åbner kl. 18, og det er en fordel at komme tidligt, ellers kan man komme til at stå i kø.

Der er happy hour fra kl. 18.30, men kun på to udvalgte cocktails, og da det ikke var dem, vi havde lyst til at prøve, sprang vi lige så let og elegant over det.

Og det skal da lige afslutningsvis siges, at det er en cocktailbar! Rasmus læste hele drinkskortet igennem og fandt kun én øl i udvalget. Så er det øl, du er gået ud for at drikke, vil vi anbefale dig at finde et andet sted. 

Radio Café

Aftenens måltid blev indtaget på den legendariske Radio Café (Nowogrodzka 56). Og det skulle vise sig, at aftensmaden var langt bedre end frokosten. Rasmus spiste en velsmagende stroganoff og Anne Marie kastede sig over stegt laks, som var udmærket. Dog uden at gå over i historien.

Som en lille snack inden maden, blev der sat en stor skål med valnødder og hasselnødder på bordet – så fint og med til at hygge om gæsterne!

Caféen er hyggeligt indrettet, og historien om Radio Free Europe, som sendte ucensureret radio til Østblokken under Den kolde krig, er interessant.

Frokost på Bar Warszawa

Dagen efter skulle det til gengæld blive rigtig godt på den kulinariske banehalvdel!
Efter en interessant gratis guidet rundtur i byen blev vi anbefalet Bar Warszawa & Restauracja (Krakowskie Przedmiescie Street 79), som ligger tæt på Zygmunt-søjlen.

Om aftenen er det et populært gå-i-byen-sted, men til frokost en helt almindelig restaurant. Igen var betjeningen utrolig sløv, men maden og prisen var helt i top!

Vi fik først kyllingesuppe med nudler og derefter snitzel, kartoffelmos, agurker og dildcreme – YUM! Denne dagens ret stod os i 18 zloty – 32 kroner pr. person. Det er altså et fund for de penge.

Warszawas bedste måltid

Aftensmaden fandt vi på den hyggelige Soul Kitchen (Nowogrodzka 18A). Restauranten ligger halvt i kælderetagen og interiøret er en blanding af blødt og råt med krydderurter som dekoration. Under middagen sad en pianist og spillede evergreens.  

Til forret fik Rasmus fiskesuppe, som var til den spicy side. Den kom ind i en gryde, så der var nok at tage af.

Anne Marie satte tænderne i den bedste tatar, hun endnu har fået i sit liv. Kokken kom ind til bordet med oksemørbrad, som blev finthakket og blandet med diverse urter og krydderier.

Derefter blev det anrettet direkte på tallerkenen. Hold nu k… en lækkerbisken. Anne Marie var helt ked af, at hun skulle have hovedret bagefter. Hun kunne godt bare have brugt en forret mere magen til.

Hovedretterne var også rigtig fine. Henholdsvis kalveskank og oksekæbe med tilbehør. Dessert var der ikke plads til og udvalget var vist heller ikke det største. Regningen lød i alt på lige under 400 kr. inklusiv drikkepenge.

På polsk mælkebar

Den sidste dag vågede vi pelsen og kastede os ud i den polske institution: en mælkebar eller på polsk Bar mlcezny. Det er det, som vi her hjemme ville betegne som et cafeteria, hvor du, efter at have stået i kø i en rum tid, går hen til damen med kasseapparatet og bestiller dit måltid fra menukortet, som er slået op på væggen.

Derefter står du igen i kø for at komme frem til en luge, hvor du kan aflevere din bon og hente din mad. Til sidst rydder du selv af.

Vi havde valgt Bar Rusałka, som ligger på Floriańska 14 – lige over for Warszawa zoo, men mælkebarer findes over hele byen.

Inden vi gik ind, havde vi forsøgt at forberede os godt ved på forhånd at have siddet på en bænk ude foran for at bestemme os for, hvad vi gerne ville have at spise, og dernæst øvet os på at sige det på polsk.

Derfor var det en lidt flad fornemmelse at få stukket et engelsk menukort i hånden. Men det viser samtidig, at stedet er populært blandt turister. Så vil du prøve det på den “sikre måde”, så er det måske netop her, du skal gøre dit første forsøg.

Menuen

Vi bestilte først hver en suppe: Anne Marie fik en ukrainsk borscht (rødbedesuppe med kartofler, grønne bønner og dild), mens Rasmus tog tomatsuppe med pasta.

Derefter var Rasmus på snitzel, mens Anne Marie gik direkte til desserten og spiste pandekager med blommemarmelade, syrnet fløde og sukker. Vi fik begge et glas kompot, som minder om saftevand. Maden var så mættende, at vi ikke behøvede noget de næste mange timer.

Og prisen? 4 retter mad og 2 glas saftevand stod os i 30 zloty – 60 kr. Hurra!

Det var en fed oplevelse, som vi helt sikkert gentager, næste gang vi rammer Polen.

Vil du læse mere om hvordan man går på mælkebar og hvad man har mulighed for at bestille, så vil vi gerne anbefale denne hjemmeside, som vi selv benyttede os af: Milk Bars: How to Survive in Warsaw 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Spise med Price… i Warszawa blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Rasmus har i 4 måneder gået og pønset på en surprise-weekendtur til et sted i Europa. Det er Anne Maries fødselsdagsgave, så hun har i al den tid gået og spekuleret på, hvor turen mon skulle gå hen.
AM havde dog luret, at vi skulle ud at flyve. Mest fordi vi skulle op kl. 3 om natten og af sted, og det ville nu alligevel være et mærkeligt tidspunkt, hvis turen kun gik til Jylland.
Det var først i lufthavnen, at Anne Marie opdagede, at der stod Warszawa på boardingpassene og skærmen ved gaten.

Og så var det bare om at få omstillet hjernen til polsk, for 1 time og 10 minutter senere landede vi i hovedstaden.

Vi havde kun håndbagage med, og kunne derfor gå lige ud i ankomsthallen og ned på stationen, hvorfra der hele dagen kører tog til centrum af byen til den favorable pris af 8 kr. Det er da offentlige transportpriser, hvor alle kan være med!

I de meget moderne tog stemples billetten inde i toget

Hotel Metropol

25 minutter tog det, så stod vi foran Hotel Metropol, som ligger lige ved den centrale togstation og metroen.

Rasmus havde booket to nætter for 895,- inklusiv en udmærket morgenmad, hvor der var stort ta’ selv-bord med noget for enhver smag – både polsk og mindre polsk.

Eneste lille anke var, at sengen var mere en halvandenmandsseng end en dobbeltseng, men ellers opfyldte hotellet vores behov til fulde.

Vi efterlod bagagen i receptionen og begav os straks på gåben mod hjertet af Warszawa.
Det første vi lagde mærke til var, at det ikke engang var rigtig koldt her først i november. Senere mødte vi flere polakker, som sagde: “Godt I ikke var her i sidste weekend. Der var vejret forfærdeligt!”

Kulturpaladset

Tæt på vores hotel lå den karismatiske bygning Kulturpaladset på 234 meter. Bygningen er meget udskældt i Polen, da den var en gave fra Stalin. Og det fornægter sig ikke, at den er bygget i tiden under kommunismen. Men vi synes nu alligevel, at den er meget flot og ikonisk – både dag og nat. Den minder os om noget, som kunne have været med i Batmans Gotham city.

Den ukendte soldats grav

Efter ca. 1,5 km’s gang kom vi til en meget stor plads, hvor Den ukendte soldats grav bevogtes af to soldater.

Her ligger også den Saxiske have, som er en park med et fint springvand. Vil man se soldaternes store vagtskifte, skal man komme forbi kl. 12.00.

Plac Zamkowy

Næste stop blev Slotspladsen Plac Zamkowy. Her ligger det gamle røde kongeslot (Nej, Polen har ikke længere en royal familie – men det havde de indtil 1795).

Pladsen er især kendt for Zygmunt-søjlen. Ham der Zygmunt, som svæver højt over byen, er den tidligere konge Zygmunt III Vasa, som i 1596 flyttede Polens hovedstad fra Krakow til Warszawa, da det var en bedre placering for ham. Han regerede nemlig også over Litauen og Sverige. Det har siden ført til strid og uenighed mellem Warszawa og Krakow, som fortsat begge ønsker titlen som Polens hovedstad.

På slotspladsen er der også nogle rigtig flotte husfacader i skrappe farver, som straks falder en i øjnene. Og så er der jo udsigten over Wisla floden og den østlige del af byen med det store stadion.

Warszawas gamle torv

Snart var vi så nysgerrige, at vi straks måtte bevæge os ind i selve den gamle bydel. Vi gik på må og få og efter lyst og nysgerrighed. Gaderne var flotte med fine facader, tårne og spir samt spændende butikker og restauranter. 

Snart åbenbarede det gamle torv Rynek Starego Miasta sig for vores øjne. Det var super flot, og vi var straks imponerede. Især da vi dagen efter på en gratis gåtur rundt i byen hørte, at kun to huse stod tilbage i 1945, da 2. Verdenskrig var slut. I løbet af 8 år blev det smukke torv genopført efter gamle plantegninger fra 1700-tallet og har i dag status af UNESCO-site.

Den guidede gåtur fortsatte ned til den gamle bymur og byporten Barbikan. I middelalderen stod der soldater her og vogtede over indgangen til selve bykernen. En stor jernlåge kunne sænkes ned, så hele den gamle bydel kunne lukkes af i tilfælde af overfald eller sygdomme, og tyveknægte og fjender kunne holdes fanget i de runde tårne.

Den polske opstand

Lige uden for den gamle bydel kom vi forbi et af monumenterne for den polske opstand mod nazisterne i 1944. Opstanden, som var anført af den polske undergrundshær, varede 2 måneder og endte gruelig galt for polakkerne. De håbede hele tiden på, at Den Røde Hær ville nå at komme dem til undsætning, men de kæmpede forgæves, og betalte med deres liv. 

Omkring 200.000 civile polakker mistede livet i løbet af 63 dage. Efterfølgende blev byens 700.000 overlevende indbyggere tvangsforflyttet, og resten af byen blev brændt ned til grunden af Nazisterne.

The Warsaw Rising Museum er stedet at gå hen, hvis man gerne vil vide mere om opstanden. Vi sprang dog over i denne omgang, da vejret var for fint til at gå på museum.

Warszawa har også nogle kendte bysbørn. Bl.a astronomen Nicolaus Kopernikus og vidunderbarnet og komponisten Chopin. For at hylde sidstnævnte, er der rundt i byen sat 15 interaktive bænke op. Sæt dig ned, tag et hvil og lyt til et stykke Chopin imens. En lille sjov idé.

Den jødiske ghetto

I løbet af weekenden tog vi to gratis guidede ture med Walkative! Free Walking Tour. Den ene var som omtalt Historic Centre – Old Town, den anden tur omhandlede Jewish Warsaw.

Og her handlede det også om ulykkelige skæbner under 2. Verdenskrig. Vores guide Pse tog os med rundt i den tidligere jødiske ghetto, hvor der i dag kun står 7 huse tilbage fra før krigen.

Rundt om ghettoen er 22 steder afmærket med en særlig tavle og med en jerndrager i fortovet, så man kan se, hvor muren løb. Kan du læse hvad der står, er du uden for ghettoen og kigger ind. Står teksten på hovedet, er du inde i ghettoen og kigger ud… det kan man så lige tænke lidt over!

Turen sluttede ved det meget flotte Polin museum, hvor man kan få mere at vide om jødernes historie – men igen: Vi var til udendørs aktiviteter, så vi har ikke set nogle af udstillingerne. 

Til gengæld nød vi bygningen, som er tegnet af de finske arkitekter Rainer Mahlamäki og Ilmari Lahdelma. Museet har vundet prisen Bedste Europæiske museum 2016, så det er helt sikkert et besøg værd.

Den sidste dag besøgte vi Den jødiske kirkegård på egen hånd. Det var mærkeligt og sørgeligt at se i tusindvis af grave, men næsten ingen fra efter 1945. Kirkegården er mange stedet et stort vildnis, og det ser ikke ud til, at der bliver brugt mange kræfter på at passe den.

Det menes, at der kun var ca. 2% af Warszawas jødiske befolkning tilbage efter krigen. Resten var døde af sult og sygdom i ghettoen eller sendt til koncentrationslejrene rundt om i Polen. Samtidig skal det lige bemærkes, at Warszawa før krigen havde den største jødiske befolkning i hele Europa.

Warszawa  mod nye tider

Warszawa fremstår i dag som en moderne storby med meget blandede stilarter: Den gamle bydel, som ligner noget fra 1700-tallet, boligblokke i massevis fra tiden under kommunismen og flere og flere skyskrabere i jern og glas, som skyder op over hele byen og varsler, at nye tider er på vej for den meget prøvede hovedstad, som lå jævnet med jorden i 1945.

Medlemskab af EU har givet Polen penge på lommen og mange nye muligheder. Der bygges og restaureres således over hele byen. Og har du været på besøg for år tilbage, vil du helt sikkert kunne opleve nyt ved et genbesøg.

Læs også: Spise med Price… i Warszawa

Læs også: Minsk

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Overraskelsestur til Warszawa blev først udgivet på Two Danes On Tour.