vulkan Arkiv - Two Danes On Tour

På tur til Den gyldne cirkel

twodanesontour — Tue, 29 May 2018 12:55:56 +0000

Den gyldne cirkel er en af de mest kendte turistattraktioner i Island. Og ikke uden grund! Populariteten skyldes den korte afstand fra Reykjavik, og den wow-faktor der møder dig, når du ser Þingvellir-sletten, Geysir og vandfaldet Gullfoss. Det skulle Ella selvfølgelig også opleve.

Þingvellir

Første stop var Þingvellir (nogle gange staves det Thingvellir) som er et vigtigt historisk og geologisk område. Vi parkerede ved Visitorcenteret og betalte 500 islandske kroner – ca. 30 kr. for parkering hele dagen.

Þingvellir har lidt forskelligt at byde på. For det første ligger der den store flotte sø Þingvallavatn.

Derudover er Þingvellir stedet, hvor Islands første Alting (Islands parlament) blev grundlagt i 930. Og sidst men ikke mindst, er det et af de få steder i Island, hvor du har mulighed for at gå mellem de to tektoniske plader som stille og roligt glider fra hinanden ved den Midtatlantiske ryg, som jo egentlig er en undersøisk bjergkæde.

Det er simpelthen her at den nordamerikanske og den eurasiske plade trækker i hver sin retning. Island bliver således 3-4 cm større for hvert år.

Da Anne Marie var på geologikursus med RUC i 2005, gik hun sammen med holdet en super fed tur på et par kilometer gennem denne store sprække. Det havde vi ikke mulighed for denne gang, men har du tid, og ønsker du en lidt længere rute gennem sprækkedalen uden alt for mange turister, så parker bilen ved den lille parkeringsplads Nyrðrileirar. Gå ca. 200 meter tilbage ad asfaltvejen mod visitorcenteret. Her kan sprækken tydeligt ses lige til venstre for vejen. Så er det ellers bare at følge sprækkedalen indtil du kommer op til alle turisterne og Visitorcenteret. Og skal du gøre det rigtig islandsk, så skal du selvfølgelig have snaps og tørfisk med i tasken til et lille hvil.

Geysir

Vi kørte nu til området Haukadalur med den meget berømte Geysir, som har givet navn til det fantastiske naturfænomen en gejser. Gejsere opstår, når et voldsomt udbrud af damp fra under jordoverfladen vælder op fra jorden. Årsagen til gejsere er vulkansk aktivitet tæt på jordens overflade.

Den oprindelige Geysir er desværre “død” – eller den virker i hvert fald ikke mere. Til gengæld springer Strokkur ca. hvert 8. minut hele døgnet rundt. Står du tæt på gejseren og i vindretningen, kan du godt regne med at blive våd.

Der er masser af andet at kigge på i området som kogende mudder og damp, der stiger op, men der er ingen tvivl om, at Strokkur er den store attraktion.

Da det regnede ret kraftigt, mens vi besøgte området, krøb vi bagefter ind i bilen for at spise frokost. Her var det Ella, som svingede smørkniven og sørgede for madder til alle

Gullfoss

Ikke langt fra Geysir ligger Islands største vandfald Gullfoss. Det er gratis både at parkere og besøge vandfaldet. Først så vi vandfaldet oppefra, hvor der er et fint udsigtspunkt. Vandet kommer fra Islands andenstørste gletcher Langjökull og løber via floden Hvítá ud i Gullfoss. Her falder vandet 32 højdemeter ned af to omgange.

Derefter gik vi ned af trapperne til den mindre sti, som fører dig helt tæt på vandfaldet. Yderst ude er der en klippe, som man kan kravle op på. Det var fedt at komme helt tæt på det brusende vandfald.

Vulkankrateret Kerið

Nu vendte vi næsen mod Reykjavik igen, men drejede mod syd efter at have passeret Geysir. Det bragte os nemlig forbi den udslukte vulkan Kerið, som er et utrolig smukt sted. Kerið er egentlig ikke en del af Den gyldne cirkel, men da det ligger på vejen tilbage til Reykjavik, gør mange stop her.

Det koster 25 kr. for voksne at besøge vulkanen. Det er en meget kort gåtur op til kanten af selve krateret. Her er der de fedeste røde farver og i bunden af krateret er der en turkis vulkansø. Helt fantastisk. Har du bedre vejr end os, er det en fin tur at gå krateret rundt, eller at tage alle trapperne ned til bunden og retur. Vi sprang dog begge ting over, da det regnede en del (Og Anne Maries regnbukser jo stadig var i Riga…)

Er det din første tur til Island, er Den gyldne cirkel klart et besøg værd. For os var det 12 år siden, at vi var der sidst, så det var dejligt at gense stederne og at vise dem til Ella. Vi havde en rigtig skøn dag i regn og lidt sol.

Har du ikke lejet bil, så er der masser af selskaber, som udbyder denne tur, men det er selvfølgelig billigere at gøre det selv. Især hvis I er flere i bilen. Derudover er friheden ved egen bil også fed at have, da man kan stoppe langs vejen, hvor man har lyst og blive så længe hvert sted, som man har lyst til.

Du er meget velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour og kigge med på Instagram @twodanesontour. Her lægger vi flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten. Sommerens tur går til Mexico og Belize.

Facebook

Twitter

Indlægget På tur til Den gyldne cirkel blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Quilotoa

twodanesontour — Fri, 29 Jul 2016 00:45:00 +0000

Bustur med uventet retræte

Fra Otavalo tog vi bussen 4 timer sydpå mod Latacunga og Quilotoa. På vejen så vi den store vulkan Cotopaxi, som desværre nærmest var dækket af skyer denne eftermiddag. Det skulle eftersigende være Ecuadors mest aktive vulkan, så vi havde håbet at se både røg og rødglødende lava.

Bussen stoppede pludselig på motorvejen, og vi blev sat af i nødsporet med besked om at gå op ad motorvejsrampen. Deroppe ville vi finde en ny bus, som kunne tage os helt ind til byen Latacunga, som var vores endelige destination. Vi havde ikke lige selv forestillet os denne retræte, men det gik fint, og 5 minutter efter sad vi i den næste bus.

En kaotisk morgen i Latacunga

Latacunga er en lidt stor by, som efter vores mening, ikke har så meget at byde på. Vi havde bosat os her, da vi dagen efter ville besøge det meget kendte Quilotoa – en udslukt vulkan med en fin sø i krateret.

Det skulle dog blive sjovt at prøve at komme med bussen dertil! Vi stod forholdsvist tidligt op, da vi havde hørt, at den sidste bus fra Quilatoa til Latacunga kørte kl. 13.30, så for at have tid nok deroppe, ville vi se at komme ud af starthullerne.

Da vi ville ud af vores hostel kl. 6.30, var porten ud til gaden låst, og vores nøgler til værelserne passede ikke i låsen. Vi måtte derfor ”banke” mutter op, som i slåbrok, nattøj og rimelig klatøjet kom og låste op.

På busstationen blev vi straks mødt af et par mænd, som råbte Quito, men vi skulle jo til Quilotoa. Da de hørte det, råbte de ”Skynd jer, skynd jer, bussen går herude fra”. Vi skyndte os ud på busholdepladsen, hvor der var rimelig tomt – bussen havde først afgang kl. 7.30… altså om ca. 45 minutter, og den var derfor slet ikke kommet endnu.

Pludselig råbte de fra et nyt hjørne. ”Skynd jer, skynd jer. Vi har fundet en anden bus, I kan tage med. Den kører NU”. Vi skyndte os så over til den anden bus, som rigtig nok holdt der. Men først med afgang kl. 7.15 – altså om ca. 30 minutter. Mændene ville gerne have, at vi straks steg ombord og købte billetter, men vi tænkte nu mere i retning af noget morgenmad, så vi gik ind på selve busstationen igen.

Vi kunne ikke rigtig finde noget spiseligt, som kunne friste, og vi blev for tredje gang mødt af de samme mænd. NU havde de fundet en bus til Quilotoa, med afgang HER og NU. Eneste ”problem” var, at den faktisk ikke kørte fra selve busstationen, men lige udenfor, og den havde allerede passeret stationen, så nu gik det i løb en 50-100 meter op ad gaden, hvor bussen holdt. Så snart vi var hoppet ind, kørte den.

Den smukkeste tur gennem Andesbjergene

Selve turen til Quilotoa viste sig at være noget af det smukkeste.

Fine bjerge med et kludetæppe af marker, bønder i farverigt tøj, som arbejdede i markerne. Bl.a. høstede de med håndkraft og sejl. Får, grise, køer og lamaer på markerne. Total landidyl. Vi var solgt med det samme.

Efter godt 1½ time kom vi til den lille by Zumbahua. Her blev vi pludselig bedt om at stå af bussen, selvom vi jo sad i den til Quilotoa. Bussen kørte pludselig ikke længere! Men buschaufføren havde allerede arrangeret med en pickup, at han ville køre os og andre passagerer det sidste stykke af vejen, og der var allerede betalt for os.

Alt i alt en lidt kaotisk, men også fantastisk smuk og rigtig sjov morgen-bustur, vi der var kommet på.

Quilotoa

Efter en omgang morgenmad var vi klar til at gå ned i Quilotoa-krateret. Det var en meget stejl og sandet sti, som førte derned, og snart var vores sko og strømper fyldt med sand og små sten, og der stod en støvsky efter os. Men udsigten var fantastisk, og vi nød det fine solskinsvejr.

Som ”gammel bjergbestiger”, udviklede Rasmus en løbeteknik ned ad stien, som gjorde, at det gik hurtigere med at komme ned. Martin tog den snart til sig og var sikker på, at han også kunne overbevise Anne Marie om denne løbestils effekt. Ja, billedet taler for sig selv!

Er man kommet ned, må man også op!

Efter et hvil ved bunden, gik turen op igen. Grundet AM’s manglende kondi plus en forkølelse, som har sat sig på luftvejene, gav Rasmus en ”drosche” op. Det kostede en ”10-penge” og hesten Quang var mindst lige så træt som Rasmus og Martin, da vi igen nåede toppen.

Hjemturen kom til at foregå pr. taxa, da vi kunne få en god pris. Det gav os gode muligheder for at stoppe undervejs og fotografere lamaer og landskaber J

Der er sgu meget pænt i Andesbjergene!

Facebook

Twitter

Indlægget Quilotoa blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vulkanen Etna

twodanesontour — Fri, 31 Oct 2014 22:06:00 +0000

Nicolosi

De tre sidste nætter på Sicilien sov vi på et B&B i den lille by Nicolosi ved foden af Etna. Den første dag gik vi lidt på opdagelse i byen. Vi fandt hurtigt ud af, at byen nærmest er ”død” hver eftermiddag, når alle butikker lukker og holder siesta. Vi fik dog hen under aften arrangeret en tur til vulkanens top. Lørdag tegnede til at blive endnu mere klar end fredag, så derfor bookede vi til lørdag.

Fredag kørte vi halvvejs rundt om Etna og besøgte tre af de små byer på vejen Paterno, Bronte og Randazzo. Vi blev belønnet med skøn udsigt, dejlig is, lækker mad -og masser affald langs vejen. Det kunne de sgu godt have samlet op, når området omkring Etna er en af Siciliens aller, aller største turistattraktioner.

Til topppen af Etna

Næste dag var planen, at vi skulle med svævebanen, så med bus og endelig gå det sidste stykke til toppen sammen med en guide – eller så tæt man nu kan komme på toppen. Men AM var ikke helt i omdrejninger, så vi droppede den del af turen, der involverede vandring.

Først på formiddagen begav vi os dog trods dårligdom i bil mod svævebanen. Det var en utrolig flot tur med mange hårnålesving og overraskende mange cykelister. Vi missunder dem altså ikke!

Så var det tur til svævebane og derefter firhjulstrukket bus. Vi var på forhånd blevet advaret hjemmefra af venner, som tidligere havde besøgt Etna om, at det var en kold fornøjelse og at vi skulle huske godt med varmt tøj. Så AM havde både pakket vinterhue og sælskindsluffer – men vi havde simpelthen ramt den helt rigtige dag. Der var fuldstændig skyfrit og dejlig lunt på toppen, hvis man ikke stod lige i vinden. Så hue og luffer kom aldrig frem fra tasken.

Grundet det fine vejr kunne vi også helt klart se toppen af Etna, hvor der konstant steg gasser op.

En gåtur på kraterkanten

Ved bussen mødte vi en guide, som tog os med op på det nærmeste krater – Etna har mange sidekratere og det er en af verdens mest aktive vulkan. Den var sidst i udbrud august 2014, så vi kom lige et par måneder for sent.

Det seje ved Etna er, at man ofte kan tage op på vulkanen også selv om den er i udbrud, da lavaen er meget sejtflydende og derfor løber meget langsomt. Vi kunne tydeligt se lavastrømmene, som havde flydt for et par år siden, ved et tidligere udbrud.

Det var en super fin og spændende tur på vulkanen Etna, som vi gerne vil anbefale andre, som også er vulkaninteresserede.

Sidste billede af smukke Etna fra flyveturen hjem

Vi slutter lige med et lille jubilæum

I sidste indlæg var vi så optagede af alt den dejlige mad, som vi hver dag fik at spise, så vi helt i stilhed undlod at fortælle, at vi faktisk havde skrevet vores blogindlæg nummer 100. Et lille jubilæum, som vi synes, er værd at fejre. Vi er stolte af fortsat at have interesserede læsere til vores rejser rundt omkring på kloden.

Så tak til dig, som læser med – og tak til jer, der ind imellem finder på at kommentere på vores indlæg. Det er altid dejligt, og det er med til fortsat at give os lyst til at beskrive alt det fantastiske, som vi oplever ude i den store verden.

Hvis du er interesseret, kan du finde vores andre blogindlæg fra Italien her.

Følg os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Facebook

Twitter

Indlægget Vulkanen Etna blev først udgivet på Two Danes On Tour.