Det er nemlig ikke kun det at prøve det lokale køkken, man får med sig, men også insidertips til spændende områder i byen samt til, hvor de lokale går ud. Og så har man samtidig 3-4 timer med en lokal, som kan fortælle om, hvordan hverdagen og livet opleves i det pågældende land.

Græsk morgenmad

Vi mødtes med vores guide Thalia fra Secret Food Tours Athens på den centrale plads Monastiraki.

Snart kom også to ungarere, som skulle med på tur, og vi blev med det samme budt på dagens første snack, koulouri. En stor brødring med sesam, som mange grækere snupper på vej til arbejde, hvis de ikke har nået at få morgenmad hjemmefra.

Morgenmad i Grækenland består oftest af en kop kaffe samt et stykke brød, og for manges vedkommende en smøg.

Koulouri kan købes i små boder på mange pladser og gadehjørner. Køber man dem her, fik vi hvisket i øret, er det klogt lige på afstand at se, hvor i bunken af brød, der tages fra, når der sælges til lokale. Nogle af sælgerne har åbenbart en tendens til at sælge de daggamle brød til turisterne. Så vil man være sikker på, at få sin koulouri helt frisk, så skal man i stedet gå forbi bageren. Og der gik vi hen som stop nummer to på turen.

I bagerbutikken To koulouri tou Psyrre smagte vi en anden typisk græsk morgenmad. Teero-peeta. Fetaost i filodej. Vores guide fortalte, at i gamle dage var det en ægteskabsprøve for den kommende brud at vise svigermor, at hun kunne rulle en ordentlig filodej – for ellers var hun jo ikke i stand til at brødføde sin kommende mand.

Kaffe med udsigt

Næste stop var rooftop baren Coffee Lab ved Monastiraki Square. Her havde vi den mest fantastiske udsigt til Akropolis. Vi blev budt på græsk kaffe, som males fint og koges i en lille kande. Derefter hældes den direkte op i koppen og serveres med grums og det hele. Derfor er det heller ikke meningen, at man skal drikke igennem. (Græsk kaffe er lige som tyrkisk kaffe, men sig det ikke til grækerne).   

Til den græske kaffe fik vi serveret en mousto-koulouro, en lille rund kage lavet på vindruerester, hvor man har presset saften ud og derefter blandet med blandt andet nelliker og kanel. For os danskere mindende den mest af alt om en tyk brunkage til jul.

Meningen var, at den skulle dyppes i kaffen. Og for at få den helt rigtige oplevelse, bestilte Rasmus også en kop græsk kaffe på trods af, at ingen af os er kaffedrikkere. 

På marked

Nu gik turen til det centrale marked Varvakios, hvor der var masser at kigge på af både kød og fisk. Hvis man ellers kan holde lugten ud, så er der altid spændende oplevelser at få ved at gå på markeder rundt om i Verden. Vi må dog sige, at her var pænt og rent og ikke tykt af fluer.

På markedet skulle vi spise på en lille bitte restaurant med kun to borde. Menuen stod på stegte rejer, blæksprutter og sardiner. Især blæksprutterne var helt uovertrufne. Og det var sjovt at finde dette lille sted. Vi havde nok ikke selv fundet på at gå ind på markedet for at spise på sådan en lille restaurant. 

Vi gik herefter gennem grøntsagsmarkedet og stoppede kort i en kryddeributik og så de mange forskellige krydderier. Og vi fandt ud af, at det er her athenerne går hen for at shoppe krydderier. Der var flere steder lang kø helt ud på gaden. Vi tænkte, at det måtte borge for kvalitet og købte derfor også lidt vild oregano med hjem.

Turens bedste oplevelse

Så blev vi vist hen til et meget lokalt sted, hvor vi smagte på en af de helt store græske klassikere, tzatziki. Men hvad mere interessant var, så blev vi også budt på kolokeetho-keftedes: stegte squash-deller. Og dem faldt vi pladask for! Havde det ikke været for denne food tour, så havde vi nok slet ikke prøvet at bestille dem. Men nu blev det en af vores foretrukne græske mezedes-retter.

Og for dem, der ikke lige ved, hvad mezedes er, så kan det sammenlignes med spansk tapas. Altså små retter, som kommer på bordet til deling inden selve middagen.

Anne Maries skræk

Grækerne er ifølge dem selv det tredje mest olivenproducerende land, men nummer 1 når det kommer til at konsumere oliven og olivenolie. Så derfor måtte denne madtur også indeholde en smagning af både oliven og olivenolie.

Vi blev budt på en extra jomfru oliven olie og 5 forskellige oliven. Skulle der være et par olivenconnoisseurs iblandt vores læsere, så smagte vi Kalamon, Amfissis, Atlas, Throumba Thassou og Koroneiki.

Anne Marie hader oliven, men når vi nu fik dem serveret og beskrevet, så var hun for en gang skyld modig. Hun smagte på tre forskellige slags, inden hun gav op.

Rasmus har ind til for nyligt heller ikke været olivenspiser. Men han har vedtaget, at hver gang der er oliven på bordet, så skal han smage. Det har gjort, at der nu er nogle, han godt kan lide, imens andre stadig kræver noget tilvænning.

Favoritten denne dag var Throumba Thassou. En sort og rynket sag med noter af træ og lidt røg. Disse noter ledte tankerne hen på en smag af whisky, men om dette gjorde udslaget som dagens vinder, vides ikke.

På taverna

Næste stop var en traditionel græsk taverna. På Taverna Klimataria, som efter sigende skulle være Athens ældste, blev vi budt på Favabønne-puré – en egnsret fra Santorini – med løg, citronsaft og masser af olivenolie. Vi skulle lige vænne os til smagen og konsistensen. Det er rigtig “arbejderkost” uden fine fornemmelser. 

Sammen med favabønnerne fik vi Saganaki Kessarias. Saganaki hentyder til, at retten er lavet i et traditionelt fad/pande og kommer i et utal af varianter. Den vi smagte på var med ost, løg, peberfrugt, tomat, æg, sujuki (pølse lavet af lam og oksekød) og pastourma (en slags pastrami), og den smagte dejligt.

Rasmus fik også en lille tår rødvin, selvom vi ikke havde tilkøbt “vinmenuen”. Den smagte (ikke overraskende) af rødvin. Og generelt kan man sige, at hvis man bare ønsker smagen af rødvin til sin mad, så kan man de fleste steder købe en halv liter landvin i kande for mellem 3,50 og 7 €. Det skal ses i forhold til en almindelig flaske, som de fleste steder koster fra 20 € og op.

Dessert

Aller sidste stop var det lille konditori Ta Serbetia stou Psyrri, hvor vi fik serveret galaktoboureko – en creme lavet af semulje og bagt ind i filodej overhældt med sirup. Dertil kaymaki, som er en slags græsk is. Den laves af et pulver udvundet af roden fra en orkidé, tilsat harpiks fra mastiktræer på øen Chios. Og allerede her tænker du nok, at det må du bare prøve… Men på trods af en noget særpræget smag og konsistens, så gik det faktisk bemærkelsesværdigt godt sammen med den søde kage.

Endnu engang var det en fantastisk oplevelse at gå med på food tour. Vi får så meget mere ud af byen og landets køkken, når vi på denne måde får en introduktion til steder, smage og retter. Og vi anbefaler altid på det kraftigste at starte en storbyferie med en food tour. Vi føler, at vi får så meget mere ud af byen og dens madkultur, når vi har været på tur med en guide.

Find alle vores blogindlæg fra Grækenland

Som altid vil vi gerne anbefale et par andre blogindlæg:

Læs også: Sæler ved Falsterbo i Sverige

Læs også: Den russiske enklave Kaliningrad 

Husk, du er altid velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor vi forsøger at inspirere dig til at tage ud på tur. Både i dit nærområde og på længere rejser.
Bruger du også Instagram, så kan vi findes under @twodanesontour.

Tak fordi du læste med
Rasmus og Anne Marie

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På Secret Food Tours i Athen blev først udgivet på Two Danes On Tour.