Lad os lige starte med at slå fast med det samme: rumænske tog er ALTID – og vi gentager – ALTID forsinkede! Hvordan det kan lade sig gøre er os ubegribeligt. Men det er bare et faktum, som vi hele tiden må regne med ind som en af ”hverdagens” realiteter.

Vi tog med toget fra Sibiu. (Det afgik rent faktisk til tiden!) Men nåede dog på mærkværdig vis at blive en time forsinket på vejen til Braşov.

En sur dame

Fra Braşov ville vi med nattoget kl. 23.00 til Suseava. Men da vi ville købe billetter fik vi besked om, at det simpelthen var aflyst. – OK, så skulle der tænkes hurtigt.

Damen i billetlugen foreslog et andet nattog til Vatra Dornei, et sted vi aldrig nogen sinde havde hørt om før, men efter at have studeret rumænienskortet et kort øjeblik, blev vi enige om, at det nok var et udmærket alternativ. – Som et af vores valgsprog lyder: ”Vi har aldrig set noget af det før, så det ene kan vel være lige så godt som det andet”.

Rasmus sørgede for at købe to billetter, men så kom vi i tanke om et råd fra Corina: ”Der er ikke sovevogn i disse tog, så køb på 1. klasse. Der kan sæderne skubbes lidt sammen, så man kan få en rimelig nats søvn”.

Derefter måtte Rasmus tilbage til billetlugen for at få ombyttet vores billetter. Men så var damens tålmodighed altså brugt op. – Så han fik et par besværgelser med på vejen! Men vi fik de rigtige billetter.

Stor hjælpsomhed

Toget til Vatra Dornei havde afgang fra spor 4 kl. 21.05 men var selvfølgelig … tra tra tra ra: forsinket. Og der er det bare, at det bliver møg svært at følge med i, hvad damen siger med meget rusten stemme over en skrattende højtaler – på rumænsk vel at mærke!

Rasmus tog den store tur rundt på perron 4 for at finde en venlig sjæl, der kunne hjælpe os med, om vi stadig var på det rette spor og om hvad tid, vores tog nu afgik. I løbet af 5 minutter havde han sat en 3-4 rumænere på opgaven, som på skift kom forbi for at give os de seneste opdateringer på rumænsk/engelsk/tegnsprog. Super flinke og hjælpsomme, det må vi altså sige at de er!!!

Liggekupe

Nå, vi kom endelig med toget og fandt vores kupé. Heldigvis var den ind til videre tom – og det blev den sandelig ved med at være, så da klokken nærmede sig 23, kunne vi låse kupédøren, skubbe alle 6 sæder i ”liggeposition” og lægge os på tværs af dem. Så det endte faktisk med, at vi fik en hæderlig nats søvn.

Rasmus vågnede næste morgen til smukke landskaber: bjerge, arbejdende bønder og flotte høstakke. Anne Marie vågnede helt skæv i kraniet kun for at opdage, at vi netop rullede ind på stationen, hvor vi skulle af. Søvnen blev hurtigt gnedet ud af øjnene og så var det på med rygsækkene og afgang.

Noget af en morgen

Ude på stationen blev vi mødt af høj sang. Vi undrede os lidt, men opdagede snart, at hele stationen var fyldt med patte stive mænd – og den mest stive var ham, der sang!

Inde i selve stationsbygningen lå der fulde mænd og sov. Ja selv ham, der passede toiletterne og fejede perronen var skide stiv! Mens han gik og fejede, havde han fyldt fejebladet op med skidt, så da han gik forbi en flaske på jorden, kunne han ikke lige overskue, hvordan han skulle få den med hen i skraldespanden, så med et fint vristspark landede den ude på skinnerne… Sådan kan man jo også vælge at rydde op…
Efter en times underholdende venten, kom vores næste tog, (kun ca. 5 min. forsinket) som skulle bringe os til Suceava.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Togtur til det nordlige Rumænien blev først udgivet på Two Danes On Tour.

På vores jagt efter Østeuropæiske juveler har vi endnu engang fundet en: Transylvanien!

Gamle befæstede byer med smukt restaurerede huse, landlig idyl med høstakke og hestevogne samt utrolig flinke mennesker, der på en blanding af rumænsk og engelsk hele tiden forsøger at hjælpe os, så godt de kan.

Brasov

Vi begyndte vores tur rundt i Transylvanien i skønne Brasov, en gammel by med et flot historisk centrum.

Corina, vores vært fra Hospitalityclub, gav os den helt store byrundtur i raskt trav, samt lagde os, efter vores smag, et meget ambitiøst program for dagen efter. Vi valgte dog at bløde programmet lidt op, ved at springe tre museer over og i stedet indlægge et pitstop på en hyggelig café, som serverede nogle overordentlige fancy blå drinks til 16 kr./stk. – se det er priser, man kan forstå!

Smidt ud af bus

Efter Brasov besluttede vi at tage til Sighisoara, men det skulle vise sig, at blive lidt mere besværligt end først antaget:
Vi stod klar med fuld oppakning på stationen i god tid- for øvrigt sammen med Sandra og Jonas fra Roskilde. Da bussen så endelig kom, var det en minibus med 14 sæder – til ca. 20 mennesker. Nu var det jungleloven, der galt. Og da vi ikke kendte de uskrevne regler, ja, så havde vi allerede tabt på point på forhånd. Jonas og Rasmus købte af to omgange, hvad de troede var 2×2 billetter. Det viste sig at være kun 2 billetter, men det vender vi tilbage til!

Vi var begyndt at se frem til en to timers bustur i stående position, da der ikke var flere sæder. Men det skulle blive langt ”værre” – og sjovere! En dame i bussen blev så vred over, at folk stod op, så hun ikke kunne sidde i fred og ro. Så hun gik ud og gav buschaufføren en ordentlig sviner – hvorefter han med ordene OUT, OUT smed os og vores bagage ud!

Vi skyndte os så at give vores ene billet til Jonas og Sandra, så de nu havde to.

Med toget

Så efter at have set nederlaget i øjnene, gik det i raskt trav over til togstationen for at finde ud af, hvornår det næste tog gik – og om der var billetter at få. Der var selvfølgelig lang kø til billetlugerne, men vi nåede da at købe billet og skyndte os op på perronen, kun for at finde ud af, at toget var 30 min. forsinket…

Ventetiden blev udnyttet til en lille snak med en sød norsk familie med to snakkesaglige børn. Jenny på 5 år kiggede undrende på os og spurgte sin far: ” Hvordan er det de snakker?” – hvorefter han meget pædagogisk svarede hende ”De taler samme sprog som i Legoland!” – og så var vi fulgt ud accepteret!

Sighisoara

Efter 2½ time i et meget varmt tog, viste Sighisoara sig fra sin smukkeste side. Vi boede på et fint hostel i det gamle citadel – altså inden for de befæstede mure. Vi slentrede rundt i de smalle gader og på byens skønne torv.

Og nu til den sjove del af historien! Vi mødte nemlig Sandra og Jonas igen, og de kunne fortælle, at den dame, der havde været indirekte årsag til vores exit, selv var blevet smidt af bussen, fordi hende og hendes rejsefælle ikke havde nået at få købt en af de 14 billetter af chaufføren. Det havde Jonas og Sandra til gengæld! Så med vores og deres billet i hånden, fik de hvert et sæde og kom siddende til Sighisoara!

Transylvanien er som at træde tilbage i tiden. Det er et smukt og fortryllende sted, som vi på det varmeste anbefaler.

Som altid glæder vi os over jer, der har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Transylvanien blev først udgivet på Two Danes On Tour.