Og det med tidevandet skal man altså ikke kimse af. Der er ca. 1,75 meters forskel på højvande og lavvande ved Mandø, som bestemmes af månen og blæsten. Og der er indimellem folk, som kommer galt af sted.

For at komme til Mandø skal man nemlig køre langs havbunden ca. 6 km via Låningsvejen. Ved lavvande er det “piece of cake”, og vejen er fint afmærket og nem at følge. Men ved højvande bør man ikke våge sig derud. Ebbe og flod rykker sig ca. 45 minutter hver dag, så tjek lige tidevandstabellen for Mandø 2020 her inden du planlægger dit besøg. 

Og skulle du have brug for hjælp til at finde ud af, hvornår du sikkert kan køre til og fra Mandø, kan man ringe til Ellen i Brugsen – så hjælper hun gerne. Tlf. nummeret er 75445102.

På vej til Mandø

Nå, men vi vågede pelsen og kørte mod Vadehavscenteret, hvor vi sonderede terrænet lidt. Derfra kan man jo selvfølgelig køre med Mandøbussen for 60 kr. for voksne og 40 kr. for børn. Men så er man afhængig af faste tidspunkter, og det er sjældent vores stil.

I stedet stoppede Rasmus en bil med campingvogn, som lignede en, som netop kom fra Mandø. De sagde, at de var kørt fra Mandø uden problemer, så vi kunne fint tage afsted. Så det gjorde vi.

Mandø by

Mandø er et meget lille øsamfund med ca. 40 fastboende samt 60-70 sommerhuse. Dog kommer der omkring 75.000 dagsturister på besøg hvert år, så der er godt pres på i perioder.

Første stop blev Mandø mølle, som er øens vartegn. Møllen er flot vedligeholdt og stod smukt denne dag med blå himmel bag.

Mandø har også en lille hyggelig kirke, som er et besøg værd. Kirken er bygget på en kunstig banke kaldet et værft, for at beskytte den mod højvande under stormflod. Derudover har kirken to indgangsdøre – en i hver side af det lille våbenhus. De benyttes begge alt efter fra hvilken retning, vinden blæser. 

Inde i kirken undrede vi os over, at der på væggen var rensdyrtakker, som vi troede var knagerækker. Men vi har efterfølgende læst, at rensdyrtakkerne er ca. 10.000 år gamle og fundet tæt på Mandø ved Koresand.

Rensdyrene levede her, da Vesterhavet var fastland – og ikke som i dag Vadehav. Mega cool synes vi, og en god idé at hænge dem i kirken -knagerækker eller ej. Så tjek dem ud, hvis du skulle komme forbi Mandø. 

Ellen i Brugsen

Vi gjorde stop ved den lokale Brugsforening, hvor vi skulle have stemplet vores Ø-pas. Dimsen er dog gået i stykker, så man skal gå helt ind i Brugsen for at få sit stempel. Men det passer rigtig fint, for man skal jo huske at støtte de små købmænd rundt omkring på øerne. Så selvom du ikke lige står og mangler noget, så kan du altid lige købe en is eller en af de lokale specialiteter. Så får du samtidig en snak med de lokale, hvilket ofte indebærer, at du får ny viden om det sted, du besøger.

Vi faldt i snak med brugsuddeler Ellen og fik råd om, hvordan vi selv kunne gå de omkring 5 km. ud over vaden til sælerne. Altså, vi vidste godt, hvordan man går! Men det var mere det med retningen og det at orientere sig i et “månelandskab” med tidevand, vi skulle have lidt hjælp til.

Ellens fremragende råd var, at hvis vi virkelig selv ville gå derud, så havde vi bare at følge de tydelige traktorspor. Nok underforstået at de ikke gider at sende redningsmandskab ud flere gange end højest nødvendigt. Og slet ikke ud efter dumme turister!

Derudover spurgte Anne Marie ind til det sjove vejnavn Æ’ Towt, da vi ikke helt kunne greje betydningen. Ellen fortalte, at det betyder Toften. Og samtidig fortalte hun, at det var dernede de plejede at gå og hakke roer. Nu boede hun selv på vejen – Ja, faktisk var det hende, som havde fundet på vejnavnet  

På vej ned til stranden findes den gamle redningsstation, som blev nedlagt i 1961. Da vi kiggede ind, var der en fin fotoudstilling med gamle billeder fra Mandø.

Nede ved stranden gjorde vi lige et kort ophold ved stormflodssøjlen, som viser de højeste stormfloder. Den øverste markering er fra en stormflod i 1634, hvor hele byen på Gammel Mandø blev ødelagt og beboerne flyttede byen til dens nuværende placering.  

På tur til vaden

Ikke langt fra Mandø by skulle vi over et lidt dybere stykke vand. Og da det fortsat var lidt højvande, måtte vi stå og vente. Det var lidt pudsigt at stå i vand til gummistøvlekanten i over en halv time og bare stå. For vi kunne jo ikke rigtig gøre noget for at fremskynde processen.

Rasmus kunne nå at ringe til en restaurant i Tyskland og bestille bord til om aftenen. Og Anne Marie kunne kigge efter krabber og holde øje med vandstanden. Men ellers var der bare ro, ventetid og tosomhed.

Da vandet faldt tilstrækkeligt, kunne vi lige liste over uden at få våde sokker. Og nu kom vi til en meget flad ø, som kun bestod af sand, sand og atter sand. Vi fandt senere ud af, at øen hedder Koresand, og den er ca. tre gange så stor som Mandø.

Der var et tydeligt traktorspor hele vejen, hvor Mandøbussen normalt kører ud til sælerne, så det var ikke svært at finde vej.

Vandring i ørkenlandskab

Det blev en lang tur i gummistøvler. Men da vi var de eneste, der havde våget os af sted denne dag, så blev det også en helt fantastisk oplevelse at gå alene rundt i, hvad der mindede om et ørkenlandskab. Samtidig var der jo også spændingsmomentet i, om vi havde læst tidevandstabellen rigtigt, og om vi ville nå tilbage i tide?

Det var helt ubeskriveligt at gå og nyde stilheden. Ja, altså lige ind til Flyvestation Skrydstrup besluttede sig for at øve lave flyvninger over vaden. Og det gik ikke stille af! 

Det fjernede unægtelig noget af romantikken, og var nok samtidig den primære årsag til, at vi efter 5 kilometers gang kun så én sæl på stranden. De øvrige havde nok søgt mere ro under overfladen.

Efter et par billeder af den fine sæl, gik turen igen tilbage mod selve Mandø. Og denne gang var det intet problem at gå over “sejlrenden” da det nu for alvor var lavvande. 

Mandø var en DEJLIG oplevelse, men husk at have helt styr på det med tidevandet og hvor du er på vej hen. Og så er der altså LANGT ud til sælerne i gummistøvler og tungt sand – bare hvis du overvejer at lave en familietur.

Vi vil gerne inspirere dig med flere indlæg fra Danmark.

Læs også: Magiske Mykines med båd og helikopter
Læs også: Planlægning af vores rejse til Svalbard

Har du lyst til at følge os på sociale medier, så tryk Synes godt om på vores Facebook-side Two Danes On Tour eller find os på Instagram: @twodanesontour. Vi håber, at turen går til Norge i november. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Mandø blev først udgivet på Two Danes On Tour.