Stillehavet Arkiv - Two Danes On Tour

Og så lidt om dykning

twodanesontour — Fri, 25 Feb 2011 08:34:00 +0000

Vores udsendte stjernerapporter fangede tilfældigt Rasmus og Anne Marie på havnen ved Sam’s Tours efter dagens dykning og her følger et lille interview:

Er dykningen fantastisk på Palau?

Ja, det må man sige! Hvis Palau lå lidt tættere på, ville vi uden tvivl komme tilbage.

Er det svær dykning?

Nej, ikke nødvendigvis, men der er altid strøm!

Har I set noget godt?

Ja, vi har været heldige at se skildpadder, 3 slags revhajer (hvidtippet, sorttippet og grå), ørnerokke, pilrokke, bladfisk, klovnefisk, napoleonfisk (kæmpe stor) og så er der generelt bare fisk over det hele – i alle regnbuens farver!

Er der mange vrag?

Ja, her er rigtig mange skibs- men også flyvrag fra 2. Verdenskrig. Japanerne havde dengang herredømmet over Palau, så amerikanerne bombede øerne kraftigt.

Er dykningen anbefalelsesværdig?

Helt klart! Har man prøvet Palau, bliver Nykøbing havn aldrig helt det samme sted at dykke i igen!

Er I klar til mere dykning?

Jep, vi har endnu en julegave, der venter på os, så Filippinerne – here we come!

Her kastede dykkerbåden anker i frokostpausen:

Facebook

Twitter

Indlægget Og så lidt om dykning blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Mødet med yapeserne

twodanesontour — Tue, 22 Feb 2011 08:05:00 +0000

Yapeserne – et meget roligt folkefærd

Når man spørger folk i Danmark, hvordan det går, så får man ofte det svar, at det går stille og roligt! Nu er alt jo relativt. Men hvis yapeserne’s tempo skal bruges som parameter, så er der intet i Danmark, der går stille og roligt (ud over måske speedometernålen på Puntoen!)

De lokale her forstår virkelig at passe på sig selv. Her er der ingen, der får stress. Betjeningen er langsom, bilerne kører sjældent over 40 km/t, folk holder hellere end gerne tilbage for hinanden, det vil passe bedst, hvis vi ikke begynder dagens dykning før op ad formiddagen, og der er tid til at rulle sig en lille pakke og fylde munden med betelnød, inden dykkerbåden sejler tilbage!

Ingen turister – kun nye venner

Til gengæld har yapeserne overskud til at smile, hilse og byde os velkommen til øen, og så er de samtidig utroligt hjælpsomme.

Et af yapesernes ordsprog lyder, at der her ikke findes turister, kun nye venner, man endnu ikke har mødt!

Måske er hukommelsen ikke den bedste, men det er vist umiddelbart længere siden end sidste sommer, at vi har budt tyske turister velkommen til Nykøbing og spurgt, om der var noget, vi kunne hjælpe med?
I Danmark sker sådan noget så sjældent, at folk tror, man har skumle bagtanker eller er socialt tilbagestående, hvis man går og hilser på hinanden. Men det er sgu rart at opleve, og man bliver så dejlig glad!

Respekt

Alt her på Yap handler om respekt for hinanden og det er noget, som folk går meget højt op i.

Kvinderne har enten saronger eller lange shorts på, da det er disrespektfuldt at vise bare det mindste af sine lår. Til gengæld går de gerne med ”kasserne” frit svingene – også på en tur rundt i hovedstaden Colonia for at handle!

Den grønne gren

Når vi bevæger os rundt i de små landsbyer uden for hovedstaden, forventes det at vi, lige som alle andre ”fremmede”, går rundt med en grøn gren i hånden, da dette signalerer respekt for de folk, som bor i landsbyen, og at vi kommer med fred og gode hensigter.

Alle steder vi kommer frem, skal vi spørge om tilladelse til at opholde os i deres landsby, gå på vejen, tage billeder etc. Alt jorden her på Yap er nemlig privatejet. Men vi får altid et positivt svar!

Fimsede mænd

Nå ja, så er der lige en lille kuriositet omkring de yapesiske mænd. De går nærmest uden undtagelse rundt med en lille flettet håndtaske under armen. Det ser umiddelbart lidt ”fesent” ud, men det er sikkert den smarteste måde at medbringe alle deres fornødenheder på, såsom bilnøgler, penge og selvfølgelig en stor pose betelnødder, peberblade og kalkstenspulver. Og så erstatter den flettede håndtaske det grønne blad, hvis man skulle komme ud på fremmed grund – meget praktisk alt sammen.

Det var altså lidt svært i begyndelsen at gå rundt med den der gren i hånden. Men skik følge eller land fly. Vi vænnede os til det i løbet af et par dage. Og det er jo også derfor vi rejser. For at opleve nye kulturer og skikke. Og det må vi sige, at vi fik masser af her på Yap.

The Pathways Hotel

Her får I lige et billede af vores hyggelige hytte på The Pathways Hotel – til under halvdelen af normalprisen.

Facebook

Twitter

Indlægget Mødet med yapeserne blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Yap – Island of Stone Money

twodanesontour — Tue, 22 Feb 2011 07:52:00 +0000

Stenpenge på Yap

Ud over dykning med djævlerokker er Yap også kendt for øens Stone Money. Altså stenpenge.

Det lyder nærmest for mærkeligt til at være sandt, men her på Yap findes verdens største og tungeste penge – helt op til 4 tons pr. stk.!

Alle stenpengene er lavet på Palau ud af kalksten. Yapeserne sejlede til Palau, huggede en ”mønt” ud af sten med datidens redskaber og forsøgte at sejle den retur til Yap.

Når vi skriver ”forsøgte”, så er det fordi mange af de små primitive flåder, som de fragtede stenpengene på, gik ned med mand og mus. Det er også den altovervejende grund til, at pengene er blevet så værdifulde.

Stenbanker

Rundt omkring i landsbyerne står disse penge stadig i en såkaldt ”sten-bank”. Indbyggerne i landsbyen ved selv, hvem der ejer hvilke penge, og hvad de er værd. I tilfælde af, at pengene benyttes som betaling, flyttes de ikke fysisk. Nu ved alle bare, at det er en anden, der ejer dem.

Der er rigtigt mange stenpenge rundt omkring på Yap. Men efter at irske kaptajn O’Keefe og efter ham flere andre europæere kom til øen med store skibe, så blev det lettere for folk at anskaffe sig stenpenge fra Palau. Disse penge var dog ikke kommet til øen via en farefuld færd, og havde derfor ikke samme høje værdi som tidligere.

Stenpengene har også lagt navn til øens slogan: Island of Stone Money.

Og for os var det en fed oplevelse at gå rundt i de forskellige stenbanker i de små landsbyer og se pengene.

Tamilyog Trail

En af dagene gik vi også den fine tur Tamilyog Trail. Vi tog en taxa til den lille landsby Kanif og gik tilbage til Colonia tværs over øen på ca. halvanden times tid. Det var en rigtig fin lille tur, hvor vi ikke mødte nogle andre. Folk her på øen er ikke vant til at gå nogle steder. Alle kører i bil – eller bliver hvor de er.

Facebook

Twitter

Indlægget Yap – Island of Stone Money blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Dykning med djævlerokker

twodanesontour — Sat, 19 Feb 2011 05:07:00 +0000

Fantastiske djævlerokker

Et af hovedformålene med at tage til Yap har fra starten været at dykke med djævlerokker. Eller på udenlandsk: ”Manta rays”.

Nu er det jo ikke en zoologisk have, vi skulle dykke i. Så der gives ingen garantier for at møde havets flydere. Men lad det være sagt med det samme. Vi er glade for, at det er de lokale hotelværter, der skuffer og ikke dyrene under overfladen! Oplevelsen blev en af de store.

Dykning i verdensklasse

Hvis mødet med disse store ”flyvende tæpper” skulle have været mere eventyrligt, så skulle Hodja have siddet på ryggen af en af dem!

At ligge i venteposition kun med lyden af hinandens vejrtrækning til at forstyrre stilheden, og så pludselig få godt 4 meters vingefang glidende henover sig, så bliver det ikke meget større under havet!

En gang til, tak!

I pausen imellem de to dyk fik vi valget imellem at dykke med djævlerokkerne igen eller tage hen og lede efter små mærkelige skabninger på et såkaldt makrodyk. Gæt selv, hvad vi valgte!

Og anden gang var det endnu bedre, fordi vi nærmest konstant havde selskab af to rokker, der på skift svømmede ind over hovederne på os.

Så der er vist kun tilbage at sige tak for julegaven til Else og Finn!

Facebook

Twitter

Indlægget Dykning med djævlerokker blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Yap, Mikronesien

twodanesontour — Wed, 16 Feb 2011 03:40:00 +0000

Endnu en uheldig ankomst

Så ankom vi til øen Yap i Mikronesien. Vi havde igen forsøgt os med en hotelreservation på det absolut billigste hotel, vi kunne opstøve (Hilltop hotel). Selvfølgelig havde vi også denne gang bestilt afhentning i lufthavnen. Især fordi vi denne gang skulle lande kl. 4 om morgenen.

Nu ville skæbnen så, at skuffelserne skulle indtræffe på stribe herfra. For det første må den unge mø med bastskørtet og de bare bryster, som Rasmus havde set frem til at blive budt velkommen af i lufthavnen, have sovet over sig. Hun var der i hvert fald ikke. Men hvad der var næsten lige så slemt, så blev vi heller ikke på denne ø hentet i lufthavnen.

Vi fik dog også her et lift ind imod hovedbyen Colonia, hvor den flinke dame med den røde mund uden held forsøgte at ringe vores hotelvært op. (Nu inden nogen af jer gutter derhjemme begynder at fantasere om solbrune damer med røde læber, så skylder vi måske lige at indsparke, at der i stedet er tale om, at folk her er røde i og omkring hele munden, fordi de konstant går rundt og tygger betelnød, der give en mild rus. Så desværre drenge!)

The Pathways hotel

Til gengæld endte hun med at tilbyde os et værelse til under halv pris på The Pathways hotel. Vi fik hurtigt en seng, og så kunne vi snakke mere om værelser og priser, når vi havde sovet.

Op ad formiddagen fik vi lavet en aftale om at blive på hotellet men flytte over i en større hytte med altan og udsigt over vandet. Selvfølgelig stadig til under halv pris af, hvad den japaner, vi ankom sammen med, betaler. Det er åbenbart ikke højsæson på Yap lige nu, så det er købers marked!

Flere af de lokale siger faktisk, at der ikke længere kommer så mange turister som tidligere, hvad det så end skyldes?

Facebook

Twitter

Indlægget Yap, Mikronesien blev først udgivet på Two Danes On Tour.