snorkeltur Arkiv - Two Danes On Tour

Caribisk stemning på Providencia

twodanesontour — Tue, 25 Jul 2017 22:54:35 +0000

En udfordrende start på dagen…

Efter ankomsten til ferieøen San Andrés i Det caribiske hav, dobbelttjekkede vi færgeafgangen til den endnu mindre ø Providencia, hvor vi havde booket 5 overnatninger.

På internettet havde Rasmus læst, at færgen havde afgang kl. 8, men nu fik vi at vide af de lokale, at færgen ville afgå kl. 6.30, og at vi skulle være der 1½ time før!!! Så op kl. 4.30, pakke et par småting og så ud på gaden i bælgragende mørke og på gåben ned til havnen. Kun for at opdage, at ALT var lukket, og at der intet skete!

Nå, ja, hvad gør man så??? Tilbage til hotellet, sove en time mere og så gentage scenariet fra før…

Denne gang var det det rigtige tidspunkt (det er nu smart det internet), og vi fik købt billetter til katamaranen.

Billetterne kom sammen med to poser vand og to søsygepiller, samt et godt råd om at spise morgenmad. En lokal mand kiggede ud over havet og sagde, at det så stille ud i dag, så det skulle nok blive en fin og hurtig tur.

Katamarantur from hell

Lidt i 8 var der afgang, og så snart vi var ude af havneområdet, vågnede vi for alvor! Katamaranen sejlede op imod bølgerne, slog hårdt ned og vippede fra side til side. Welcome to a boat ride from hell!

Det var som at køre i ruchebane i Tivoli i over tre stive timer i træk uden mulighed for at stå af undervejs… En dame skreg ved hver en bølge det første kvarter, men så holdt hun heldigvis kaje – ellers havde turen føltes endnu længere! Og nu gav det pludselig mening, hvorfor alle fik udleveret søsygetabletter…

Heldigvis var der ikke så mange passagerer med båden, så vi fik 5 sæder hver, hvor vi kunne ligge udstrakte med sikkerhedssele på. Den var uhyre effektiv, for den fik os nemlig tilbage i sædet, hver gang vi lettede, efter at have ramt en bølge.

Da vi endelig nåede Providencia, skulle vi af båden, men da der var lavvande, lå den lavt i forhold til havnekajen. To mænd gav Anne Marie en hånd med at komme op, og på en eller anden måde fik hun knaldet sit knæ ind i molen – AV AV AV!

Rasmus siger, at det ser ud som om Anne Marie går med træben ligesom en sørøver. Tak for den sammenligning!
Nå, jamen så tillykke med fødselsdagen da. Denne dag kan vist kun blive bedre fra nu af…

Skønne Providencia

Providencia er en meget grøn og frodig ø, som stadig har sin charme i behold (Modsat San Andrés, som er colombianernes Ibiza.) Her må kun bygges i to etagers højde. Der lander ingen fly efter kl. 18. Grunde må ikke sælges til udlændinge. Og man forsøger kun at sælge til folk fra øen.

Lokalbefolkningen er hovedsageligt efterkommere af slaver, så man føler sig næsten hensat til Afrika. Både San Andrés og Providencia var oprindeligt britiske kolonier. I 1928 blev det endeligt besluttet, at øerne skulle høre til Colombia på trods af, at de ligger meget tættere på Nicaragua.

Her tales to officielle sprog: engelsk og spansk samt den lokale dialekt af kreolsk. Det sidste er en blanding af både engelsk, spansk, lyde, forkortelser og slang, så det har vi fuldstændig opgivet at forstå.

Øen er vulkansk, med høje bjerge i midten. Det er muligt at vandre til The Peak – men selvfølgelig ikke med et træben…! Fra toppen skulle der være en fantastisk udsigt ud over øen og havet.

På scooter rundt på øen

Der er én “hovedvej” hele vejen rundt om øen. ALLE ejer en scooter eller en motorcykel, og vi så ikke én eneste styrthjelm på hele øen. Måske skyldes det, at vejene er så hullede, at man aldrig rigtig kommer op i fart? Vi lejede således også en scooter i to dage, da vi ellers var afhængige af taxaer hele tiden (som for de flestes vedkommende også er motorcykler).

Det har været lidt en udfordring at køre rundt, da vi ud over vejbump og andre scootere, også har skulle navigere uden om hunde, køer, krabber og leguaner.

Og a pro pos leguaner, så har vi fundet ud af, at det er en delikatesse her på øen. Da vi gjorde stop ved en lille restaurant for at indtage frokosten, kunne vi således vælge mellem suppe, snegle og leguan. Vi valgte suppen. For vi synes nu både at leguanerne og firbenene her på øen er så fine.

Santa Catalina

Fra Providencia kan man via Kærlighedsbroen gå over til øen Santa Catalina. Her er scootere og motorcykler forbudt. Vi gik til den lille strand Fort Beach, hvor vi tog en snorkeltur, uden at der var noget videre at se.

Da vi gik tilbage henover Kærlighedsbroen så vi til gengæld 15 ørnerokker lige under os – så de er her!

Snorkeltur til Crab caye og Three brothers

Derfor bookede vi en snorkeltur til de nærliggende øer Crab caye og Three brothers. Vandet var perfekt turkist, som man kun kan forestille sig det i Det caribiske hav og dejlig lunt – lige noget for os.

Vi havde i alt 4 snorkelstop, hvor vi først svømmede med 3 skildpadder og et par rokker. Lidt senere spottede vi også en nurseshark, og ellers var der mange flotte fisk og koraller. En rigtig fin morgen på havet.

Colombias uafhængighedsdag

Den sidste dag vi var på øen, fejrede hele Colombia uafhængighedsdag fra Spanien. Vi kørte tidligt ind til Town, så vi stod klar i centrum, da optoget kom forbi.

Det var fantastisk at se alle pigernes smukke frisurer, som var helt særlige i dagens anledning.

Tilbage til San Andrés

Og så lige lidt om, hvordan vi kom fra øen igen – for det skulle selvfølgelig også nå at blive ret interessant!

Vi skulle være ved katamaranen kl. 13.30, men allerede omkring kl. 11, kom vores vært Kildren hjem og fortalte, at han havde hørt fra en taxachauffør, at katamaranen ikke sejlede denne dag pga. vejret. Og vi havde et fly videre fra San Andrés næste morgen kl. 9, så vi var ret afhængige af at komme fra øen denne dag.

Vi pakkede derfor hurtigt og drønede i lufthavnen. Her var der selvfølgelig frokostpause, så den eneste mand, som kunne udstede billetter, var taget hjem for at spise . Efter en del venten kom manden tilbage. Selvom Rasmus, som han havde fået besked på, fortalte, at han kendte Kildren, så kunne vi kun komme på venteliste, for de sidste to billetter var afsat til en pr. telefon. Kildren dukkede op igen, men heller ikke han kunne få overtalt sin kammerat til, at vi skulle have billetterne. Han turde ganske enkelt ikke overrule damen fra billetkontoret.
Som afgangstiden nærmede sig, spurgte Kildren, hvor længe vi skulle vente på de sidste to. Kammeraten sagde, at han lige ville høre damen fra kontoret og nævnte samtidig hendes navn.

Så faldt 10-øren for Kildren, og det gik op for ham, at det var hans veninde, han tidligere på dagen havde ringet til og sagt, at hvis der var flere billetter, så skulle han bruge to. Kammeraten kiggede lidt skeptisk på Kildren, men efter at have fået det bekræftet, at billetterne var til ham, så fik vi de sidste to billetter væk fra Providencia den dag.

Som Anne Marie plejer at sige: “Ting løser sig”.

Facebook

Twitter

Indlægget Caribisk stemning på Providencia blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Raggamuffin Tours

twodanesontour — Sun, 26 Jul 2015 21:28:00 +0000

Raggamuffin Tours

En gang i efteråret havde Rasmus på nettet fundet en katamaranbådtur, som sejler to gange om ugen fra Caye Caulker til den noget sydligere by Placencia. Sejlturen med selskabet Raggamuffin Tours tager tre dage. Undervejs snorkler man på revet, fisker fra båden og overnatter i telt på to forskellige små øer – cayes som de hedder her i Belize.

Selv om vi måske ikke er de mest søstærke, så har vi de seneste år taget lidt forskellige bådture, bl.a. den helt fantastiske 5 dages tur med Tao Expeditions i Filippinerne og den lidt mere tvivlsomme 5 dages tur til Komodoøen i Indonesien med Perama Tours. Men trods strabadserne sidste år, så var vi klar på at prøve endnu en bådtur. Især når lokaliteten hed Det Caribiske Hav.

Vi forlod Caye Caulker lidt op ad formiddagen og snart var sejlet sat og fiskelinerne smidt over bord. Stemningen på båden var rigtig god. Ikke mindst grundet raggaemusikken, som spillede konstant og de fire crewmedlemmer Kaptanjn Kevin, Dane, Chris og Shane, som hele tiden kom med store smil og friske bemærkninger.

Undervejs forsøgte de også at lære os lidt kreolsk, som er et af de sprog, som tales i Belize. Kreolsk består af en del engelske ord, som ofte er forkortede og ”rastafiserede”. Snart fandt vi også ud af, at kreolere kalder alle deres venner for Bob. Så der var en del Bob’er ombord på båden.

Snart var den første fiskeline spændt til bristepunktet. Amerikaneren Justin kæmpede en brav kamp for at hive en ordentlig barracuda i land. Den blev senere sammen med to andre vores aftensmad. Dejligt med friskfanget fisk.

Snorkling i verdensklasse og Rendevous Caye

Ikke længe efter var det tid til turens første af mange snorkelstop. Det var skønt at blive kølet af i Det Caribiske Hav. Vandet var dejligt klart, så vi kunne se farverige fisk og koraller.

Vel om bord igen blev der serveret frokost. Derefter blev der ellers åbnet for rompunchen, som der var rigeligt af de næste tre dage.

Efter endnu et snorkelstop, blev det hen under aften tid til at lægge til ved Rendevous Caye. En lille sandstribe kun med et par palmetag til at gå i skygge under. Vi slog telt op i stiv kuling, og så blev der serveret dejlig aftensmad og masser af lokal rom.

Det var en meget varm nat i teltet, men det var dog hurtigt glemt næste morgen, da vi stod op til solopgang over Det Caribiske Hav samt æg og pølser til morgenmad – en skøn måde at starte dagen på.
Snart var vi på havet igen. Det var en rigtig god gruppe, som vi var afsted med, og snakken gik lystigt ombord på båden.

Tobacco Caye

Vi havde også et par fine snorkelstop på anden-dagen, og dem, der havde lyst, kunne forsøge sig med fridykning og fiskejagt med harpun.

Senere på dagen var der igen masser af rompunch, og inden vi vidste af det, var vi fremme ved den lille charmerende ø Tobacco Caye, hvor vi skulle overnatte.

Vi gik en lille tur rundt på øen, hvor der til dagligt bor omkring 30 mennesker. De fleste lever af fiskeri og turisme.

Igen lavede personalet fra båden mad til os, og snart sad vi alle bænkede rundt om et langt bord med hver vores grillede hummer!

Store snorkeloplevelser

Endnu en varm nat i teltet blev afløst af en dejlig sval snorkeltur, som vi selv tog rundt om Tobacco Caye, mens de andre drak deres morgenkaffe.

Vi kom glade i land igen efter at have set pilrokker, gule pilrokker og ikke mindre end 5 prikkede ørnerokker, som var i gang med morgenmaden – ikke noget man ser hver dag, så vi var super tilfredse!

Kort efter afgang var dagens første ”rigtige” snorkelstop. Vi var først i vandet og svømmede bare afsted uden at vente på de andre. Snart drejede vi væk fra korallerne og ind over havbund med masser af søgræs – samme topografi, som da vi havde set de 5 ørnerokker. Men det der ventede os forude var endnu mere fantastisk!

En søko (manatee) lå helt stille på havbunden og vegeterede. Vi svømmede tættere på – Rasmus forrest med kameraet og pludselig fik den øje på os, vendte rundt og stak af i en voldsom fart. Vi var meget overraskede over, hvor hurtigt sådan en faktisk kan svømme.

Ingen andre fra båden havde været heldige at se den. Tricket med at komme først i vandet på dykkerture og snorkelture, som Morten og Rasmus har praktiseret adskillige gange, gav igen pote, og vi var lykkelige og kunne næsten ikke tro vores held.

Hen under aften lagde vi til land i Placencia efter en fantastisk tre dages tur i Det Caribiske Hav. Raggamuffin Tours er klart noget, som vi varmt kan anbefale til andre, som kommer på disse kanter – og som kan leve med mindst en nat i telt (Det var muligt at leje værelser på Tobacco Caye).

Læs også om da vi snorklede med søkøer ved Caye Caulker i 2018

Du er meget velkommen til at synes godt om vores rejseside på Facebook: Two Danes On Tour

Facebook

Twitter

Indlægget Raggamuffin Tours blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Gili øerne

twodanesontour — Fri, 18 Jul 2014 09:41:00 +0000

Efter 5 dages sømandsskab var det igen blevet tid til ro og afslapning! Det havde vi besluttet at finde på Gili øerne, som ligger nordvest for Lombok. Vi havde hørt en masse godt om disse tre turistede øer – Gili Trawangan, Gili Meno og Gili Air.

De tre Gili-øer

Øerne blev af andre rejsende beskrevet som meget forskellige. Gili T er partyøen, hvor der altid er gang i en fest. Gili Meno er mest for folk på bryllupsrejse, og Gili Air skulle være sådan midt imellem. Altså det, som lød mest tiltalende for os.

Vi havde forestillet os noget i retningen af Perhentian Islands i Malaysia. (En dejlig bred sandstrand, grillet fisk på stranden om aftenen og ingen veje eller køretøjer.) Men vi kom nok godt 25 år for sent. Og fandt i stedet noget, der minder mere om Boracay på Filippinerne.

Her er godt nok ingen biler, men man er hele tiden ved at blive kørt ned bagfra af en cykel eller en hestevogn.

Der ligger barer, restauranter, bungalows, tøjbutikker, dykkercentre, massagesteder, kiosker osv. osv. side om side hele vejen rundt om øen langs stranden. Lidt for meget et cirkus til vores smag! Her tilbydes også åbenlyst ”magic musrooms” mange steder. Vi forstår faktisk ikke at de tør, når man ved, hvilken super streng narkolov der er i Indonesien.

Men efter vi fik en dejlig bungalow på Orong Villages, et roligt sted tæt på vandet, faldt der lidt ro på os, og så kunne vi begynde at nyde øen. For første gang på denne tur har vi faktisk varmt vand i bruseren, som er under åben himmel. Men de første dage var det så sindssygt varmt, at det eneste man drømte om, var et koldt bad og en sval brise.

Happy days på Zipp bar

Vi fandt snart ud af, at der på Zipp bar var ”happy hour” hver dag fra kl. 16-20. Buy one cocktail – get one free. Og når en Long Island Ice Tea så er nede i den nette sum af 17 kroner, så er der glade folk på tur. Anne Marie fik også hurtigt forklaret bartenderen, at hun ønskede sig Baileys coladas – og det skulle hun få

Skuffende snorkling

Vi prøvede at snorkle lidt fra kysten, men når man lige er kommet fra Komodo National Park, ja, så kan det kun skuffe med halvdøde koraller og en dårligere sigtbarhed…

Da det blev AM’s fødselsdag bestilte vi en snorkeltur med en båd rundt til de tre øer for at se, om de havde mere at byde på, end vi selv havde kunne finde. Vi skulle snorkle 4 gange undervejs og i land for at spise frokost på Gili Meno. Typisk for sådan en snorkeltur, så havde de stoppet over 30 mand ind på en lille båd, som havde passet bedre til 12-15 personer. Heldigvis havde vi vores eget snorkeludstyr, da de selvfølgelig ikke havde fået nok svømmefødder i de rigtige størrelser med til alle.

Vi så en del skildpadder på turen og blev hermed mindet om, hvorfor Giliøerne har tilnavnet Skildpaddeøerne. Men ak og ve… vores ”snorkelguide” jagtede rundt efter skildpadderne og prøvede at røre dem på skjoldet med det resultat, at mange andre fra båden prøvede at gøre det samme. Skildpadderne fløj derfor rundt for at komme væk fra denne skøre menneskemængde, som forfulgte dem. Vi prøvede hver gang at svømme lidt i den anden retning end alle de andre, så vi alligevel kunne nyde fisk og skildpadder i mere rolige omgivelser og uden at frygte at få en svømmefod i hovedet.

Fødselsdagsfejring

Da vi kom i land igen skulle der fejres fødselsdag! Martin og Sanne havde i al hemmelighed købt en fødselsdagskage til AM, som også fik fødselsdagssang af barpersonalet på Oronge Villages. Men vi må altså tilstå, at kagen var mere sjov, end den var god! Men ingen fødselsdag uden kage

Derefter gik vi (vanen tro) til ”happy hour” på Zipp og nød cocktails og solnedgang, inden vi fik dejlig mad. En helt igennem rigtig dejlig fødselsdag!

En lille Gili status:

På Gili Air kan man finde dejlige steder, billige drinks og god mad i alle prisklasser. Men det er bare for turistet til vores smag.

Gili Trawangan er og bliver party-øen, og der er bare lidt mere af det hele (støj, larm og turister) men til gengæld var det her, vi så flest skildpadder, så hvis man kan holde turisthelvedet ud i et par dage, så ville det være fint at slå et smut forbi.

Gili Meno virkede meget mere hyggelig og på alle måder stille. Vi var der kun i kort tid, men skulle det ske, at vi nogen sinde kommer tilbage, så vil vi slå os ned her og derfra sejle til Gili T for at snorkle med skildpadder.

Men alt i alt føler vi, at tiden er løbet fra Gili-øerne. Det utrolige paradis det engang var, er mere eller mindre forsvundet og masseturismen er for længst rykket ind.

Måske skal vi præcisere, at vi har haft 6 skønne dage på Gili Air. Der er varmt, dejligt turkist vand, hvide sandstrande og dejlig mad. Så hvis indlægget har et lille skær af negativitet og ærgrelse, så er det bare fordi, vi havde håbet at få det hele for os selv!

Læs også: Indonesien – Gili Gede

Læs også: Kalimantan – Borneo

Følg os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Facebook

Twitter

Indlægget Gili øerne blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Komodo Island tour

twodanesontour — Sun, 13 Jul 2014 07:21:00 +0000

Vi havde hjemmefra bestilt en 5 dages bådtur fra Lombok via en masse småøer til Komodo og tilbage igen med selskabet Perama Tour, da vi sindsyg gerne ville se komodovaraner på denne tur til Indonesien.

Afgang fra Mataram

Vi blev hentet i hovedbyen Mataram i to mindre busser fordi 30 andre havde fået samme idé som os. Efter et par ”turist-stop” kom vi til Labuan Lombok på østsiden, hvor vi ”påmønstrede” et stort gammelt træskib. Hvis der var nogle af passagererne, der på forhånd havde troet, at de skulle på luksuskrydstogt (og det var der), så skulle de meget hurtigt blive svært skuffede.

Vi fik frokost på skibet, sejlede en times tid, og blev så sat i land på Kondo Island for at snorkle. Ikke at forveksle med Komodo Island. Det var udmærket snorkling uden at være prangende.

Kl. 19 blev der serveret grillet tun med klassisk indonesisk tilbehør i form af ris, grøntsager og nudler. Vi sad ved små borde omkring et bål. Bålet dannede efterfølgende rammen om ”get-to-know-your-fellow-travellers-sangaften”. Her slog vores mandskab tonen an – eller rettere tonerne, da det ikke alt sammen var helt rent. Det skal retfærdigvis siges, at det ikke blev mere rent af, at vi alle efterfølgende skulle synge vores lands nationalsang. Heldigvis var vi seks danskere, som kunne skråle i kor.

En hård nat til søs

Da vi kom tilbage om bord på båden, var der blevet lagt 12 madrasser ud på øvre dæk med det resultat, at der ikke var plads til at sætte bare én fod på gulvet. Og netop som vi besteg båden igen, begyndte den at sejle. Det gik ikke stille for sig.

Vi kastede os nærmest ned på hver vores madras, mens skibet rullede hen over bølgerne. Snart blev lyset slukket og vi forsøgte at sove en lille smule. Men det var nærmest umuligt på grund af det hårde vejr.

Skulle man på toilettet i løbet af natten, var det en bedrift i sig selv at komme gennem labyrinten af sovende mennesker, mens man klamrede sig til jernstængerne i loftet. Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at tøserne til tider var max pressede på denne første del af turen.

En hård dag til søs

Næste morgen begyndte med morgenmad og en snorkeltur. Derefter var der det meste af en dags hård sejlads foran os. Og da vi af gode grunde ikke havde sovet så meget om natten, kunne vi nu udnytte eftermiddagen til en lur. Der var alligevel ikke så meget andet at foretage sig i det fortsat hårde vejr.

Undervejs så vi en stor djævlerokke fra skibet og en lille flok delfiner, som fulgte os lidt på vej.

Efter disse opmuntringer fik vi endnu en rullende nat. Denne gang med meget stærk vind midt på natten, som piskede ind over dækket.

Landgang på Komodo Island

Tredjedagen skulle dog vise sig at blive rigtig god. Efter en omgang pandekager til morgenmad gik vi i land på Komodo Island. Et af turens forventede højdepunkter.

Komodovaraner er verdens største nulevende øgleart. De lever kun på fem mindre øer i Indonesien, hvoraf den mest kendte nok er Komodo øen. Komodovaraner bliver normalt 2-3 meter lange og kan veje op til 70 kg. De er ådselædere, men går også på jagt efter levende dyr. De sniger sig ind på byttet og løber så frem med en fart på op til 20 km/t. Når den bider sit bytte (eller et menneske…) har den op til 20 forskellige bakterier i munden, som overføres til såret. Giften i spyttet vil efter et stykke tid slå dyret ihjel. Imens venter varanen blot på offerets edelige, og når det engang lægger sig til at dø, er varanen lige i nærheden – klar til at indtage sit måltid. Komodovaraner kan lugte blod på op til 15 kilometers afstand. Det er altså lidt nogle ”sataner”, og man skal derfor ikke komme alt for tæt på.

Rundt på Komodoøen kan man også se massevis af hjorte, vildsvin og vilde høns, men det var jo ikke rigtig dem, vi var kommet for at se…

Da vi mødte vores ranger, fik vi at vide, at det er parringssæson for komodovaraner fra juni til august, og at man derfor ikke er garanteret at se dem! Det er i sig selv en besked, der er virkelig “dejlig” at få efter tre hårde dage på havet med udsigt til to mere. Og da vi havde gået en tur på små to timer uden at se en eneste, var vi da også ved at indstille os på, at det hele havde været forgæves.

Første komodo i sigte

Men så slog Anne Marie til og spottede en lille en. Den forsvandt dog hurtigt ind i buskadset, men nu havde vi i det mindste set en!

Kort tid efter så vi en større komodovaran, som vi fulgte et stykke tid. Den gik ned på standen, og det var flot at se og følge den – på behørig afstand – med det blå hav i baggrunden.

Fantastisk snorkeltur ved Pink Beach

Efter en noget varm tur på Komodo Island, var det godt med en snorkeltur ved Pink Beach. Stedet hedder sådan, da små bitte stykker rødt koral farver sandet med et lyserødt skær. Vi kiggede dog ikke så meget på sandet, da vi var mere interesserede i det, vi kunne se under havets overflade. Og det var masser af flotte koraller og fisk.

Om eftermiddagen sejlede vi til Labuan Bajo på øen Flores, hvor vi gik i land i et par timer for at proviantere og for bare at have fast grund under fødderne. Om aftenen var der farvelparty for de tyve personer, som stod af båden på Flores og velkomstparty for de tyve nye, som skulle sejle med tilbage til Lombok, – og så var vi altså 14, som har valgt hele turen.

Flere komodovaraner på Rinca Island

Fjerdedagen blev den bedste af dem alle. For det første havde vi fået en dejlig nats søvn i Labuan Bajo havn, kun vækket et par gange af råb fra moskeen (det er ramadan).
Første stop efter morgenmaden var Rinca Island, hvor der også lever Komodovaraner. Vi havde gået mindre end 100 meter, da vi så den første.

Her gik vi også en tur på ca. halvanden time og så aber, vandbøfler, hjorte og i alt 5 komodo’er. Nogle af dem ret tæt på! Guiderne her var bedre, da de talte bedre engelsk og fortalte forskellige facts om komomdo’erne, og så var her en formidabel udsigt ud over havet.

Turens bedste snorkelsted

Tilbage på båden sejlede vi et par timer, hvorefter vi gik i land for at snorkle ved Gili Laba. Det blev uden tvivl turens bedste snorkelsted. Der var super mange fisk i alle mulige farver. Og i ca. 10 minutter svømmede vi ved siden af en sød skildpadde, som ikke lod sig hidse op af lidt følgeskab af 4 danskere.

Derefter havde vi endnu en eftermiddagssejlads, en natsejlads og nærmest en hel dagssejlads, inden vi omkring ved 19-tiden kunne stå af båden i Labuan Lombok, hvor en godt to timers bustur ventede forude…

Status efter 5 dage på havet

Og hvis vi nu her et par dage efter turen skal gøre status, så må vi sige, at vi er glade for, at vi har oplevet både komodovaraner og flotte snorkelsteder, men at vi har besluttet ikke at tage denne tur igen… Og havde vi på forhånd vidst, hvor lange distancer vi skulle sejle i hårdt vejr, og hvor tæt vi boede på båden, så havde vi nok i stedet fløjet til Labuan Bajo og derfra taget en endagstur ud til Rinca Island og Gili Laba – så nu er det råd hermed givet videre til andre Indonesiensrejsende!

Følg os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Facebook

Twitter

Indlægget Komodo Island tour blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Delfintur

twodanesontour — Wed, 07 Aug 2013 16:28:00 +0000

Den fedeste delfintur

HOV! Glemte vi at skrive, at på den delfintur, vi var på ved Tamarin i går, måtte man gerne hoppe i vandet fra båden og SVØMME med delfinerne???

Det var en SUPER FED OPLEVELSE!!!! Og gerne noget vi gør igen, hvis vi får chancen.

Og den skal I da selvfølgelig heller ikke snydes for, så her kommer den lille film, som Rasmus har filmet.

At svømme med delfiner i det åbne hav var en fantastisk afslutning på en dejlig ferie!

Følg os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten. Du er også altid velkommen til at kommentere vores indlæg, eller stille os spørgsmål. Måske er der noget, vi kan hjælpe med.

Facebook

Twitter

Indlægget Delfintur blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Snorkeltur på Isla Mujeres

twodanesontour — Mon, 09 Jul 2012 01:44:00 +0000

Snorkeltræning hjemmefra

En gang i maj, havde vi besøg af Freja og Tobias hjemme på Kohavevej. Planen var at de skulle komme for at hygge og overnatte. Og så havde vi inviteret dem med en tur til Aqua Syd på Marielyst, hvor vi skulle finde dem hver en snorkel, maske og finner. Freja fik et sæt i gult og Tobias et sæt i blåt. Og så gik turen ellers til Svømmecenter Falster, hvor vi gik i skarp snorkeltræning.
I løbet af ca. 10 minutter var begge unger fint flydende og meget begejstrede for at trække vejret gennem snorkelen og kigge under vandet samtidig. Nu manglede vi bare nogle fisk…

Snorkling på Isla Mujeres

Så her til morgen skulle prøven for alvor stå. Rasmus havde læst om en lille lagune, hvor den bedste snorkling direkte fra kysten skulle findes. Så lidt over 7 traskede vi alle af sted. Vi fandt lagunen ved gangbroen over til hotellet Mia Reef Isla Mujeres, og havde den helt for os selv. Der var så lavvandet, at ungerne bare kunne rejse sig op, hvis de fik vand i ”snablen”. Så alt forløb helt perfekt.

Hvad børn dog siger…

Tobias på 5 spurgte som det første, om vi havde set nogle ”sorte svin”. Anne Marie tænkte straks på Gajolshots… Mens hans mor fint knækkede koden og oversatte det til sorte søpindsvin. For dem havde vi jo snakket om, at man skulle passe på ikke at træde på!
Og efter en rigtig fin snorkeltur var Freja på 7 år’s kommentar: ”Det ligner vores fisk hjemme i Bilka”. Ja, vi har alle forskellige referencerammer…

Men masser af fisk så vi – bl.a. to barracudaer, så det var en skøn morgen for store og små.

Facebook

Twitter

Indlægget Snorkeltur på Isla Mujeres blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Coron, Busuanga

twodanesontour — Sat, 12 Mar 2011 15:46:00 +0000

Afslappende dage i Coron

Efter Donsol, hvor vi snorklede med hvalhajer, brugte vi 5 dage i Coron, som ligger på øen Busuanga nord for Palawan.

Om dagen slappede vi mest af og gik lidt rundt i byen, mens vi om aftenen hyggede med ny svenske og tyske venner og nogle overordentlige stærke rom og colaer, mens vi sang svenske skåleviser.

Island-hopping

En af dagene havde svenskerne Daniel og Cecilia lejet en banca-båd for en dag, og de inviterede os med på island-hopping. De gik på markedet og købte ind til frokost, og så var vi ellers klar til en dag på havet.

Først stoppede vi ved et skibsvrag, som lå så tæt på vandoverfladen, at man kunne snorkle hen over det. Det var fint og der var også farverige fisk, men ikke noget, som vil gå over i historien.

Derefter var vi inde i en lille lagune, hvor koldt og varmt vand mødes. Omgivelserne var super flotte med høje kalkstensformationer til alle sider. For at komme ind i lagunen, skulle man svømme gennem et lille hul. Det var ret fedt!

Da det blev tid til frokost, ”parkerede” vi skuden på en lille strand, hvor vi var helt alene.

Vores bådsmænd diskede op med grillet fisk, kogte rejer, salat, friske mangoer – og desværre brændte ris.

Men bortset fra dem, var maden god og udsigten formidabel. Inden turen gik tilbage til Coron snorklede vi endnu en gang, men så heller ikke her noget spektakulært.

Facebook

Twitter

Indlægget Coron, Busuanga blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Hvalhajer ved Donsol

twodanesontour — Tue, 01 Mar 2011 13:18:00 +0000

Donsol

Efter 2 nætter i Filippinernes hovedstad Manila fløj vi til Legazpi. Herfra kørte vi med bussen ned til den lille by Donsol.

Verdens største fisk

Siden 1998 har Donsol været stedet, hvor man nogle måneder om året har mulighed for at snorkle med verdens største fisk: hvalhajen!

Hvalhajer er FANTASTISKE. De kan blive op til 18 meter lange og har hver deres mønster af streger og prikker på oversiden af kroppen.

Man burde måske umiddelbart nære en hvis frygt for disse kæmpe fisk. Men pga. deres rolige bevægelser samt det faktum, at de kun spiser plankton, er de i stedet blevet en kæmpe turistattraktion.

År efter år vender de tilbage til netop Donsol, da der her er en enorm koncentration af plankton i vandet.

En dejlig fødselsdagsgave

Rasmus havde endnu en fødselsdagsgave til gode. Så vi besluttede os for, at vi ville flotte os og tage ud to gange for at interagere med hvalhajerne.
Det kom vi ikke til at fortryde!

Første dag var vejret ikke med os. Det var gråvejr og regnede af og til. Men vi var alligevel heldige og kom til at svømme ved siden af to forskellige hvalhajer. Derfor tog vi en dag mere, der bød på solskin og endnu flere ture i vandet i kæmpernes nærvær.

At snorkle med hvalhajer

Fra stranden sejlede vi ud i en ”banca” – en båd med to udriggere og motor. Om bord på båden var en styrmand, en ”hvalhajsspotter”, en hjælper og en guide. Derudover kunne der være op til 6 turister på hver båd.

Når spotteren så en mørk skygge i vandet, gjorde han tegn til guiden, som bad os om at gøre os klar. Snart sad vi spændte på siden af båden iført svømmefødder, snorkel og maske. Båden sejlede så tæt på kæmpen som muligt, og når guiden råbte ”jump”, hoppede vi alle hurtigt ned i vandet og fulgte guiden hen imod hvalhajen.

De fleste gange anede vi ikke, hvor vi skulle kigge hen, da vandet var meget uklart pga. den store koncentration af plankton. Men pludselig pegede guiden ivrigt ned i vandet, og vi så en kæmpe hvalhaj lige under os. Derefter var det bare om at padle alt, hvad man kunne for at følge med fisken.

Når man mistede dyret af syne eller simpelthen ikke havde flere kræfter til at svømme mere, blev man samlet op af båden. Men ikke længe efter sad vi igen klar til at hoppe i vandet til endnu en stor oplevelse.

En oplevelse for livet

Det lyder måske dumt, men man føler lidt, at man er i audiens hos disse fantastiske dyr, når man snorkler sammen med dem. Det er som om, at vi på trods af vores lidet yndefulde måde at bevæge os i vandet på, alligevel er på tålt ophold i kæmpernes univers.

Det er ret sikkert, at det er en af de oplevelser, man for evigt vil have med sig i bagagen.
Så en kæmpe tak for gaven til Ella, Lars og Signe

De af jer, der tager jer tid til at se vores lille undervandsvideo, vil nu vide, hvorfor Rasmus nærer meget stor respekt for de undervandsfotografer, der kan svømme i fuld fart og alligevel stadig holde kameraet i ro samt vigtigst af alt holde fisken i billedet!

Facebook

Twitter

Indlægget Hvalhajer ved Donsol blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Jellyfish Lake

twodanesontour — Fri, 25 Feb 2011 08:21:00 +0000

Snorkeltur til Jellyfish Lake

YEAH! 3. gang er lykkens gang. Vi blev rent faktisk hentet i lufthavnen, da vi kom tilbage til Palau!

En af hovedattraktionerne her er en snorkeltur i Jellyfish Lake, som ligger på en af de mange stenøer. Det skulle vi selvfølgelig også prøve, og det blev endnu en af de rigtig gode oplevelser.

Forestil jer at glide ned i en ferskvandssø og så være omgivet af flotte orange vandmænd til ALLE sider. Det er simpelthen bare helt fantastisk og et meget mærkeligt syn.

Vandmændene bevæger sig nærmest i slowmotion og flytter sig ikke ligesom fisk, så man skal passe på ikke at sparke for hårdt med sine finner, da man derved laver ”vandmandssuppe”.

Nogle ville måske sige, at man bare kan tage en tur til Marielyst på en god sommerdag – men vi vil nu sige, at det altså ikke er helt det samme! Vandmændene i Jellyfish Lake er på ingen måde slimede eller ulækre og vandtemperaturen i søen nærmer sig de 28 grader. Til gengæld mangler man her muligheden for lige at glide en tur ind forbi Iscafeen på vejen hjem. Så det er jo et svært valg…

Stop på dykkertur

Turen var en del af den dykkertur, vi tog ved Palau. Efter de to fantastiske dyk, svingede dykkerbåden lige forbi Jellyfish Lake på turen tilbage til dykkercenteret.

Man kan ikke regne med, at alle dykkerture går forbi søen på vejen hjem. Det kommer jo an på hvor man har været henne og dykke, men man kan forhøre sig på dykkercenteret om det er muligt at få en times stop her.

Facebook

Twitter

Indlægget Jellyfish Lake blev først udgivet på Two Danes On Tour.