Vi havde flere steder læst om den lille, smukke by Jardín, så det blev næste stop på vores tur rundt i Colombia. 3½ time med bus sydpå fra Medellin og så stod vi midt i Andesbjergene.

Vi hoppede af bussen midt på byens torv, og blev nærmest blæst omkuld af alle farverne samt byens smukhed og ro. Vi var med det samme klar over, at vi var kommet til det helt rigtige sted!

Men også omgivelserne omkring den lille by er spektakulære og grunden til, at mange lægger vejen forbi.

På jagt efter Cock-of-the-rock

Den første morgen stod vi op kl. 04.45 for at se den fantastiske fugl Andean Cock-of-the-rock, eller som den hedder på dansk: Rød klippehane.

Vi så den også sidste år i Ecuador, men det kunne nemt tåle en gentagelse. Især fordi Jardín er det sted i verden, hvor fuglen er nemmest at se, og hvor man kan komme aller tættest på. Tilmed var det også meget billigt!

Lige uden for byen ligger der et revir, hvor hannerne mødes hver morgen og aften for at vise sig frem for damerne. Det er en dame, som ejer området, og hun bor på stedet. Ja altså, det er ikke hende, de viser sig frem for! Men man kan lave en aftale med hende, så lukker hun op for porten kl. 5.30 om morgenen mod en betaling på 25 kr. pr. person. Det er altså rørende billigt.
Vi mødte også nogle, som havde været der om eftermiddagen. De havde set to fugle meget langt væk, mens vi så en 10-12 stykker helt tæt på.

Gul-ørede papegøjer

Dagen efter havde vi lavet en aftale med Guillermo fra Aramacao Tours. Så op igen kl. 4.45! Han ville tage os med op til “Reserva natural de las aves loro orejiamarillo”, hvor man om morgenen kan være heldige at se den endemiske gul-ørede papegøje. Den findes kun 4 steder i Colombia og er på listen over truede fuglearter.

Det tog en god time at køre derop i en gammel Landrover fra 1976. Og lige som vi gik det sidste lille stykke op til fuglestationen, kom ca. 30 papegøjer flyvende hen over hovederne på os. De 7 satte sig i et træ og begyndte at spise – det var fedt at høre, hvordan de gnaskede frugter i sig.

Efter en halv times tid fløj papegøjerne videre, og så var det tid for os til at se på andre fugle. Bl.a. var der masser af forskellige kolibrier, og de er jo altid sjove at kigge på.

Den ene art sværdkolibrien har rekorden som den fugl med det længste næb i verden i forhold til dens kropslængde. Det er den eneste fugl, som kan drikke nektar fra planten engletrompet, da blomsterne er så lange.

Dagens overraskelse

Vi gik ned ad vejen for at kigge efter andre arter. Guillermo viste os en smal revne i bjergsiden, som man kunne kravle igennem, og da vi kom ud på den anden side, sad der en ugle i en høj bregne. Det var klart dagens overraskelse.

Efter lidt morgenmad gik vi nu nedad de næste par timer, spottede fugle hele vejen og nød udsigten. Alt i alt var vi afsted i 9½ time og så omkring 35 forskellige arter, så det var en god dag.

Kommer du til Jardín og er du interesseret i fugle, så er Guillermo helt sikkert den rigtige at kontakte! Du kan skrive til ham på Whatsapp: +57 305 3184585 eller finde ham på Facebook: Aramacao Tours.

Gider du derimod ikke at lede efter fugle, så fortvivl ikke. I området kan du besøge flotte vandfald til fods eller på hesteryg, og de laver efter sigende Colombias bedste kaffe og har derfor også guidede ture til kaffefarmene, hvor man ser hele processen og får smagsprøver. Det kan Guillermo også hjælpe med. Og som bonus taler han engelsk!

En sjov ridestil

En dag imens vi sad udenfor en café på torvet og vippede på stolen op imod muren, som man gør i Jardín, så opdagede vi, at man i Colombia har en helt særlig ridestil – altså en gangart, som vi ikke kendte til. Den hedder Paso fino colombiano. I kan lige se en lille video, som vi har filmet i Jardín, og ellers kan der søges mange flere videoer på YouTube, hvis det skulle have nogens interesse. Det ser i hvert fald ret vildt ud, når hestene kommer ridende sådan ned ad gaden.

Nu kommer det nok ikke som den store overraskelse for de af jer, der er bekendte med vores manglende viden om heste, men vi troede faktisk de første gange, vi oplevede gangarten i gaderne, at de ikke rigtigt havde styr på krikken og var ved at ride den til. Eller at den steppede sådan for ikke at falde på de våde brosten. Men sådan kan man jo blive klogere.

Farverige Jardín

Den sidste dag blev brugt i selve Jardín, hvor vi listede rundt i byen og tog billeder af de farverige huse og dens indbyggere. I får lige en lille stemningsbilledserie:

Alt i alt var Jardín et fantastiske bekendtskab for os – og indtil nu vores yndlingssted i Colombia. Her er også en skøn temperatur i forhold til Amazonas og Los Llanos!

Skulle du komme forbi, så vil vi gerne anbefale det lille hotel Sgt. Peppers. Damerne, som arbejdede der, var utroligt søde og hjælpsomme. Kan du få det øverste 4-mandsværelse, så har det en fin udsigt!

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Smukke Jardín blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Mange har kigget lidt skeptisk på os, når vi har fortalt dem, at dette års sommerferie går til Colombia. Det var egentlig også vores holdning for en 5-10 år siden. Dengang Colombia mest var kendt for FARC, narkokarteller med Pablo Escobar i spidsen, kidnapninger og en høj kriminalitet. Dette har heldigvis ændret sig drastisk til det bedre inden for de sidste par år.
Da vi var i Ecuador sidste sommer og her mødte en masse rejsende, der lige havde været i Colombia, fortælle om uopdagede områder, et rigt dyreliv, en venlig befolkning og billige priser, så var vi ikke i tvivl. Det lød klart som noget for os.

Forarbejdet til denne tur har for os dog været lidt sparsomt. For det første brugte vi mange kræfter på turen til Iran i april. Desuden er der ”store grå områder” af Colombia, som endnu ikke er beskrevet i guidebøger. Og så har vi vist bare haft et travlt forår.

Men nu er vi her, og så tager vi tingene lidt, som de kommer. Vi har indtil videre kun købt 3 indenrigsflybilletter, en tur i Amazonas med to lokale gutter og et par overnatninger på en ranch uden for byen Yopal.

Leticia – på kanten af Amazonas

Vi befinder os nu i Leticia, som er Colombias letteste adgang til Amazonas. Vi tog den hardcore vej og rejste direkte hertil med et indenrigsfly efter ankomsten fra Europa til Bogota, Colombia. Når man kender lidt til præcisionen i flyafgangene i Sydamerika, så ved man, at det meget let kan gå galt med et ”vindue” på kun 4 timer.
Vi blev imidlertid belønnet for vores ”mod” og landede godt trætte i Leticia. Byen ligger og grænser op til Brasilien og har Peru på den anden side af floden.

I 1970’erne var stedet kendt som et lovløst narkoområde. Men efter militæret rykkede ind og ryddede bulen, har byen været sikker at færdes i. Man skal da også lede længe for at finde en by med så mange politifolk på gaderne både dag og nat.

Ud over adgangen til Amazonas, så har Leticia ikke ret meget at tilbyde – det skulle da lige være sandfluer og myg…

Her er et lille hyggeligt marked, hvor der mest sælges fisk, frugt og grønt, men har man set masser af markeder før, så skal man kun gå derned for at spise et par empanadas (vi anbefaler dem med kød og kartofler), samt drikke en stor friskpresset juice ved en af de små travle boder.

Fugleinvation

Byens største seværdighed kan opleves hver aften kl. 17.30 på torvet – Parque Santander – foran kirken, når tusindvis af pragtsvaler samt små grønne papegøjer lander i træerne omkring pladsen.

Der er en infernalsk larm, og det er vildt at se, hvor tæt især svalerne sidder i træerne. Skru op for lyden på din computer og hør med

Svalerne har hele dagen været på jagt efter føde, inden de om aftenen kommer til Leticia for at sove. Og hvor der er indtægter, er der udgifter, hvilket Anne Marie fik at mærke. Men det giver forhåbentligt held på resten af ferien.

Et smut i Brasilien

En af dagene gik vi en tur til Brasilien – bare fordi vi kunne! Fra vores hotel tog det 15 minutter at gå til Tabatinga. Der er ikke nogen egentlig grænse, så man skal selv melde sig på immigrationskontoret ved floden i Leticia, hvis man vil blive i Brasilien. Er det bare for en smuttur, så kan man uden videre krydse grænsen – man skal dog lige huske på, at klokken er en time mere i Brasilien.

Det var sjovt at se, at bare fordi vi var gået forbi et skilt, så stod tingene lige pludselig på portugisisk og reklamerne samt ølmærkerne var skiftet ud.
Ja altså, måske er det ikke så sjovt endda, for det er jo nøjagtig lige som at køre over grænseovergangene i Sønderjylland. Men det virkede altså lidt mere eksotisk at gå til Brasilien

Følg med næste gang, hvor vi fortæller om vores tur i Amazonasjunglen og like os gerne på Facebook: Two Danes On Tour, hvor vi lægger billeder ud og kommer med endnu flere små historier.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Leticia, Colombia blev først udgivet på Two Danes On Tour.