På en rejse til det nordlige Thailand for 10 år siden var Anne Marie på ”kokkekursus” for at lære at lave thaimad, hvilket var en skøn oplevelse. Så da hun så, at noget lignende blev udbudt på den lokale restaurant Gyan Garden på Neil Island, slog vi alle fire til. Vi var klar til at prøve kræfter som indiske mesterkokke.

På indkøbstur med Lipi

Vi tog på det lokale marked med vores kok, Lipi. – Efter at have ventet godt en halv time på, at hun skulle frisere sit hår.

Vi besluttede, at menuen skulle bestå af naan, chapati, parota, alu parota, samosas, alugobi og butter chicken. På markedet købte vi diverse krydderier og grøntsager samt udvalgte os en flot høne, der blev slagtet, plukket og parteret på stedet.

Så aftalte vi at mødes næste dag, hvor kurset så startede.

Indiske mesterkokke

Vi kom til den aftalte tid, og fik derfor lov til at vente lidt over en time på, at Lipi fik badet mm. Så indtog vi restaurantens spartanske og dunkle køkken, hvor en lille kattekilling hele tiden sad i vejen midt på gulvet.
Vi startede med at lære at lave dej til tre forskellige slags brød plus til samosas, som senere skulle foldes sammen med kartoffelfyld i.

Herefter ristede vi krydderierne og blendede dem til en dejlig masala – indernes karry. Henholdsvis hvidløg og ingefær blev blendet med lidt vand. De tre ting sammen med lidt chili var alt, hvad vi skulle bruge af krydderier.

De forskellige brød blev stegt på en glohed støbejernsplade, imens vi trykkede på dem med et stykke avispapir for at få luft i dem. – Åbenbart et gammelt ”husmor-trick” her i Indien!

Vi fortsætter kogekunsten

Nu var tiden imidlertid så fremskreden, at gæsterne begyndte at komme til restauranten. Så for ikke at gå for meget i vejen, gik vi over i et tilstødende og endnu mere primitivt køkken. Her lavede vi ”Butterchicken” og ”Alu Gobi”(karryret med kartofler og blomkål) samt foldede samosas.

Der var noget tilrøget i det lille køkken, da komfuret ”kørte” på brænde, og det sved noget i øjnene.

Men det var rigtig hyggeligt og en rigtig god oplevelse – ja altså, vi kunne nok godt have undværet at se, at æggene står oven på køleskabet, at fisk og kylling tøs op i det samme vandfad, at den samme kniv, som for øvrigt står på gulvet, uden afvaskning bruges til både kylling, grøntsager og frisk frugt – men ellers var det en god oplevelse! Det lader ikke til, at man i Indien skal gennemgå levnedsmiddelstyrelsens pølsemandskursus…

Pris for kokkekurset

Da maden var færdig, satte vi os i restauranten og spiste aftensmad. Sådan en oplevelse kommer man selvfølgelig til at betale for. Vi måtte af med små 300 for råvarer og 500 for de godt 3½ time sammen med Lipi inklusiv drikkepenge. Nåh ja, altså rupees, så en lille hundredekrone for os alle fire!

Også restaurantens unger var tilfredse med vores kogekunst.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Indiske mesterkokke blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi er nu ankommet fra Havelock til den noget mindre ø Neil Island. Her er vi virkelig for alvor kommet ned i gear!

De fleste af vores dage går med at stå op, for så at lægge os i hver vores hængekøje på den overdækkede terrasse foran vores bambushytte.

Når vi er sultne kører vi de 700 meter til torvet for at spise på ”Mr. Chands restaurant”. Her bestiller vi friskpresset mango- eller lemonjuice samt en indisk morgenmad. Den samlede regning beløber sig til godt 7,50 kr. pr. person.

Derefter kører vi hjem til hængekøjen igen for at læse lidt under kokospalmerne og se ud over havet, inden vi bevæger os tilbage til Mr. Chands, når vi er klar til indisk frokost til ca. samme pris…

Om eftermiddagen ligger vi igen i hængekøjerne og snakker, kører rundt på øen, eller vi tager til stranden for at bade og snorkle.

Venlighed alle steder

Vi har også set lidt på dagliglivet for befolkningen på Neil Island. Således har vi både talt med fiskere og landmænd. Om end samtalerne bliver lidt korte, da der ikke er mange, som taler engelsk. Men venlighed møder vi alle steder.

Efter en tur under bruseren står den på en øl eller en rom i hængekøjen. Så spiser vi aftensmad (gerne hos Mr. Chand). Derefter bliver det tid til en øl eller rom, inden vi kryber til køjs i hytten. – Livet er hårdt på disse kanter…

Man undrer sig over, hvor al den tid bliver af. Men den ene dag tager ligesom bare den anden her på Neil Island.

Vi kender efterhånden alle de andre, som bor i små hytter ligesom os. Så vi snakker, hygger og udveksler rejseanekdoter og snorkelsteder. Vi læser bøger, fotograferer, leger med hundehvalpe, samler sneglehuse på stranden og spekulere lidt over, hvad vi skal have at spise ved næste måltid. Det bliver helt sikkert hårdt at komme tilbage til Chennai igen om nogle dage!

Ordensmagten

Men som i et hvert andet paradis findes der også ”slanger” på Neil … og det fik Martin og Sanne så sandelig at mærke i dag, da de kom trillende på deres scooter. Pludselig blev de af en kvindelig betjent vinket ind til siden og afkrævet et kørekort. Hun var dog ikke tilfreds, da Martin kun kunne fremvise et dansk et af slagsen og ikke et internationalt. Og ydermere havde han heller ikke hjelm på. Her i Indien skal føreren af kværnen nemlig have hjelm på, mens inderne hver gang siger ”no need, no need” når vi spørger til passagerens hoved. Det er åbenbart ikke lige så værdigfuldt.
Nå, men enden på komedien blev, at motorcyklen blev konfiskeret, og Sanne og Martin blev sat ind bag i politibilen og taget med på stationen. Der blev der udskrevet en bøde på 600 rupees (små 75 kr.) og så gik turen til Hotel Kingfisher, som havde lejet scooteren ud. Der fik manageren læst og påskrevet af politidamen og besked på at betale bøden. Herefter blev Martin og Sanne kørt hjem til “resortet”.

Og lidt om husdyr

Derudover har Martin og Sanne også været de heldige ejere af først en rotte og senere en spidsmus i deres hytte – ja, vi misunder dem nu ikke.

Til gengæld har vi haft besøg af en skolopender og efter begge at være blive bidt, da vi var i Madagaskar, så er det nu et dyr, som vi har en vis respekt for. Den blev derfor behændigt verfet op i en dykkermaske med Rasmus’ sandal og derefter slået ihjel på verandaen.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Neil Island blev først udgivet på Two Danes On Tour.