Færøerne er naturelskernes paradis. Farven grøn dominerer hele sommeren, vandfald løber lodret ned af de stejle klippevægge, og her er smukke vandreture i hobetal. Dertil kommer utallige atlanterhavsfugle som blandt andet lunde, alk, tejst og sule. 

Men dette er også et sted, hvor vejret dikterer. Det ene øjeblik skinner solen, mens der kort tid efter ruller tåge og storm ind over fjeldene. Vejret er lunefuldt, og det ændrer alle planer på blot få timer. Således kan færgeafgange og helikopterture med kort varsel være aflyste, og dette er også en af grundende til, at færingerne sjældent lægger planer langt ud i fremtiden. For i sidste ende er det alligevel vejret, der afgøre det hele.

Rasmus og jeg var sammen på Færøerne i sommerferien 2005, og vi blev straks forelskede i de grønne øer. Derudover besøgte jeg de smukke øer i Nordatlanten i både 2017, 2018 og 2022. Det er disse tre ture, som dette og de næste blogindlæg fra Færøerne handler om. 

Stor gæstfrihed på Færøerne

Da vi i 2005 rejste rundt på Island, sluttede vi turen i Seyðisfjörður og sejlede derfra til Tórshavn med Smyril Line.

En af mine færøske veninder Tórun havde et par uger i forvejen ringet hjem til sin mor i Tórshavn og spurgt, om vi måtte komme forbi og slå telt op i haven. Men det kunne der ikke blive tale om! Vi kunne til gengæld få lov til at bo inden for hos Katrin hele den uge, vi var på Færøerne. Og dette blev vores første møde med færøsk gæstfrihed. Men vi skulle snart få flere lektioner i denne “kunstart”.

Tidligt om morgenen bankede vi på hos Katrin, og efter at have smidt bagagen på vores værelse, blev vi bænket i køkkenet til boller og te. Vi skulle snart lære, at på Færøerne er der altid mad og drikke til dem, som måtte komme forbi til spisetid. Og det var ikke så få, skulle det vise sig.

Roning i radioen

I Katrins køkken lærte vi også, at man på Færøerne hører roning i radioen! Yes – den er god nok! Og så blev der for en gang skyd tysset på den ellers evige og livlige snak rundt om køkkenbordet. Ro-resultater er vigtige! Kappróður (kaproning) er nemlig Færøernes nationalsport.

Roning foregår i traditionelle færøbåde, som tidligere var vigtige transportmidler for at komme mellem de forskellige øer. Efter indførelsen af færger, tunneller og helikoptere har robådene mistet deres egentlige formål, men de bruges fortsat til kaproning bygderne og byerne imellem.

Modsat i Danmark, hvor roerne sidder foran hinanden på hver sit sæde, som kører frem og tilbage, og hvor det er benene, som laver størstedelen af arbejdet, så sidder man på Færøerne to og to ved siden af hinanden på en fast bænk. Så her er det mavemusklerne, som trækker det store læs.

Uha, den var ikke gået i Danmark

Og så blev vi meget klogere på, hvad man på Færøerne gør, når dem, man troede kom til middag, pludselig udebliver…

En eftermiddag var vi 7 voksne og et barn bænket rundt om bordet i køkkenet. Der blev fortalt røverhistorier fra “De syv Verdenshave” og vi grinede alle så meget, så tårerne trillede ned af kinderne. Da klokken nærmede sig spisetid, bekendtgjorde Katrin, at hun lige ville smutte en tur til købmanden, så hun havde mad nok til alle. På komfuret stod der allerede en kæmpe grydefuld kartofler, – nok til en mindre hær.

Mens Katrin var væk, rejste det ene par sig pludselig og sagde, at nu gik de hjem. Ikke lang tid efter proklamerede de to andre voksne med barnet, at de tog færgen til Suðuroy. Inden vi så os om, havde de pakket og var ude af døren.

Så da Katrin kom tilbage fra supermarkedet var der kun os tilbage i køkkenet. Vi var lidt urolige over at skulle overbringe nyheden om, at otte til middag var skrumpet ind til tre. Katrin kiggede bare roligt på os, tog kartoflerne af komfuret og sagde: Så laver jeg boller i karry med ris i stedet for. Puha, tænkte vi begge. Den var aldrig gået hjemme hos vores mødre… Som sagt så gjort! Og Katrin laver fantastiske boller i karry.

På besøg i huset i Kvivík

Mens vi boede hos Katrin, inviterede hun os med til den lille bygd Kvivík, hvor hun selv er vokset op. Hun havde stadig nøglen til sit barndomshjem, som nu blev brugt som sommerhus. Huset blev bygget i 1835 og er traditionelt færøsk med græs på taget.

Efter en tur hos bageren efter brød til kaffen, kørte vi af sted.

Det var som at træde ind i et lille bitte museum, hvor alt stod på rette sted, og hvor der var de fineste detaljer i alle rum. 

Det var et utrolig hyggeligt besøg i en lille færøsk tidslomme, og inden vi kørte tilbage mod Tórshavn, nød vi eftermiddagskaffen på de små skamler i køkkenet.

Desværre er huset efterfølgende blevet solgt – heldigvis til en tysk dame, som er meget passioneret omkring bygden Kvivík. Så vi håber, at hun passer rigtig godt på det lille, fine hus!

En fantastisk uge hos gæstfrie Katrin gav et livslangt kærlighedsforhold til de smukke, grønne øer i Atlanterhavet.

Læs også: Hyggelige Tórshavn

Læs også: Island – landet af ild og is

Du er meget velkommen til at synes godt om min side på Facebook:
Two Danes On Tour. Her kommer jeg med billeder og små anekdoter, når jeg er ude og rejse eller finder et mikroeventyr i Danmark. Det er også her, du kan se, når jeg har skrevet et nyt blogindlæg. Er du på Instagram, kan du finde mig her: @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Fantastiske Færøerne blev først udgivet på Two Danes On Tour.