Kaliningrad er et lille stykke Rusland, som ligger klemt inde mellem Polen, Litauen og Østersøen. En klat Rusland midt i EU uden sammenhæng med det øvrige Rusland.

Kaliningrad var i over 40 år et af de mest militariserede områder i hele Sovjetunionen, og derfor var det strengt forbudt for udlændinge at besøge stedet. Netop derfor var det spændende for os at udforske!

Fra Königsberg til Kaliningrad

Enklaven Kaliningrad er en mærkelig konstellation, som har sine rødder i afslutningen på 2. Verdenskrig. Og det vil vi her prøve at forklare kort.

I 700 år hed Kaliningrad, Königsberg. Den var hovedstad og største by i landet Østpreussen, som senere blev en del af Nazityskland. Nazisterne kæmpede på flere fronter – både mod de allierede og mod den russiske røde hær. Mod slutningen af 2. verdenskrig blev området erobret af Sovjetunionen, og efter krigen blev Østpreussen delt mellem Polen, Litauen og Sovjetunionen.

Sovjetunionen fik et stykke land på ca. 15.000 km2, som de navngavn Kaliningrad oblast, ligesom de også omdøbte byen Königsberg til Kaliningrad. Begge dele blev opkaldt efter Sovjetunionens daværende officielle statsoverhoved Mikhail Kalinin. Ham står der stadig en statue af ved togstationen.

Stalin besluttede at gøre Kaliningrad fri for tyskere og gennemførte en gigantisk og grufuld udrensning. De tyskere, som ikke allerede var flygtet til Tyskland, blev enten slået ihjel eller sendt til arbejdslejre i andre dele af Sovjetunionen. 

Kaliningrad fremstår derfor i dag som en typisk russisk by med udstillet kampvogn, Leninstatue og beton.

Og selvfølgelig skulle vi da lige have en sefie ved både kampvogn og Lenin. Det er ligesom blevet en tradition for os. Der er ikke noget politisk i det fra vores side.

Men der bliver også bygget og moderniseret mange steder. Især langs floden, som løber gennem byens centrum.

VM i fodbold kom forbi Kaliningrad i 2018, og det satte gang i mange byggerier og nye tiltag for at tiltrække flere turister til byen.

Tyske særpræg i Kaliningrad

Men rundt omkring i byen er der stadigvæk lidt minder, fra da byen var tysk. Bl.a. har Kaliningrad været omgivet af et stort fæstningsværk, som stadig kan ses mange steder. Et af de mere kendte steder er Brandenburg Gate, som stadig er i brug. 

Andre tyske levn i byen, som de bryster sig meget af, er orgelkoncerter og marcipan – vi var nu ikke super interesserede i nogle af delene. Er du derimod interesseret, så findes der et marcipanmuseum i Brandenburg Gate, og der bliver fortsat spillet orgelkoncerter i Königsberg Katedral på Kant island.

Bagved kirken er der et mindesmærke til ære for bysbarnet og filosoffen Immanuel Kant, som boede i Königsberg fra 1724 til 1804. 

Tæt på Kant island har en række tysk-inspirerede huse fået tilnavnet The Fishing Village (På russisk kaldet Rybnaya Derevnya). Det er en moderne opførsel af tyske huse på det sted, hvor de tyske fiskere engang holdt til.

Nu huser de nyopførte bygninger restauranter og hoteller. Der er en fin promenade langs floden. I en by uden nævneværdige levn fra fortiden (næsten hele byen var totalt udbombet efter 2. verdenskrig) bliver sådanne replikaer trendy. 

Rusland i juletiden

Vi rejste til Kaliningrad den 30. december efter en veloverstået dansk jul. Men vi fik den med fornyet styrke, da vi ramte Rusland. Her fejrer man først ortodoks jul den 7. januar. Så den fik ikke for lidt med Jingle bells og Last Christmas i butikker og restauranter.

Der var et lille julemarked med forskellige madboder på Kant Island langs vejen Ulitsa Kanta. 

Det store juletræ er fra byens store torv. Her var der flere dage i træk underholdning med dansere, sangere og selvfølgelig selveste julemanden. Han er åbenbart klædt i blåt i Rusland og kaldes Fader frost. Han kommer nytårsaften med gaver til børn, som har været søde. Med sig har han en lille hjælper, som er hans barnebarn Snegurka.

Så tænker du på at tage væk fra Danmark for at slippe for julen, så er Kaliningrad ikke det rigtige sted  

Nytårsfest

Nu, hvor vi var ude at rejse omkring nytåret, havde vi forsøgt at finde en nytårsfest, som vi kunne deltage i. Det var ikke helt nemt, for hvordan holder russerne egentlig nytår? Vores tanker blev straks ledt hen på dyr kaviar samt masser af vodka og champagne.

Vi skrev rundt til et par restauranter og hoteller for ligesom at have en føler ude. Den ene restaurant Madame Bushe svarede venligt tilbage, at da de var en familiedrevet restaurant, så lukkede de allerede kl. 20.00 netop på nytårsaften, så deres personale kunne komme hjem og fejre aftenen med deres familier. Det var jo lige netop dette, vi ønskede at undgå. At stå på gaden kl. 20 og ikke vide, hvor vi så skulle gå hen.  

Vi fik også svar fra restaurant Hofburg på Kaiserhof Hotel – et af byens fine hoteller beliggende i The Fishing Village. De sendte os en meget lang menu til ca. 700 kr pr. person. En meget rimelig pris, syntes vi. Men ville dette være noget for os?

Samtalen hjemme i stuen forud for vores beslutning forløb nogenlunde sådan her:
Rasmus: Eeeej, den her menu ser ellers god ud, men det er med dansere, illusionister, konferencier, DJ og besøg af julemanden. Det skal vi fand.. ikke!
Anne Marie: Det er da lige sådan noget, vi skal!!! Det bliver skide sjovt! Ellers ender det bare med, at vi spiser og er i seng inden midnat.
Og således blev det enstemmig vedtaget, at vi skulle fejre nytår på Hofburg.

En heftig menu

Vi havde som sagt på forhånd fået menuen, som bestod af en masse forretter: tunsalat, rejesalat, foie gras, ost med grissini og honning, hjemmelavede delikatesser, sild, makrel, bruschetta med skinke, soltørrede tomater og laks, mere sild og lidt mere sild.

Derudover skulle vi hjemmefra vælge hovedret og dessert. Valget faldt på hhv. oksekæbe og tunsteak til hovedret.

Desserterne var ostecrememousse med vilde bær eller cannoli med pistachie og hindbærcreme.

I prisen var der også to ikke-alkoholiske drikkevarer pr. person f.eks. vand, danskvand, æblejuice, tranebærjuice eller appelsinjuice. Andre drikkevarer kunne vi selv medbringe eller købe i baren.

Nytårsaften i Kaliningrad

Anne Marie var desværre ikke helt frisk nytårsaften (det er en klar underdrivelse – og heldigvis i tiden før nogen i Vesten havde hørt om Coronavirus). Men med et par pillers hjælp fik vi alligevel en hyggelig og meget anderledes aften.

Grundet feber nægtede Anne Marie at gå til restauranten i nylonstrømper og høje hæle. Hun krævede, at det blev en tur i taxa – noget vi ellers sjældent betaler for. Turen var ikke særlig lang, og det var prisen heller ikke. 27 kr. for at blive kørt fra Ibis hotel til Hofburg. Vi synes, at det var et fund for de penge.

Vi havde dobbeltjekket, at det var helt korrekt, at nytårsfesten først begyndte kl. 22.00. Taxaen satte os af foran hotellet kl. 21.50, og da vi gik ind ad døren, var vi således de første gæster. Vi spurgte i receptionen, hvordan vi skulle forholde os, men de så meget forvirrede ud. Hvad lavede vi her allerede? Det var jo først kl. 22, og de var tydeligvis ikke færdige med at dække bordene!

Vi satte os lidt i lobbyen, og efter et kvarters tid begyndte andre gæster også at dukke op. Det viste sig, at der var en del familier med små børn mellem 5 og 10 år. Og når vi kiggede rundt kunne vi se, at vi heldigvis ikke var under dressed. Vi passede vist meget godt ind i dette selskab både hvad angik alder og tøj.

Lad festen begynde

Da klokken nærmede sig 22.30, blev vi vist hen til vores bord. Hele bordet var fyldt med diverse forretter, og de – eller resterne af dem – blev stående hele aftenen. Der lugtede altså lidt af sild efterhånden som aftenen skred frem. Og vi kan da også godt indrømme, at det måske ikke lige er sild, man drømmer om, når man næsten har 40 i feber…

Vi havde heldigvis fået bord i barområdet og ikke inde i salen, hvor der nærmest konstant var underholdning og larm. Hen på aftenen kom der også DJ på, og der blev danset i salen.

Barområdet var meget mere stille og hyggeligt og med udsigt til floden. Vi kunne således gå til og fra festen, som det passede os. Vi behøvede blandt andet ikke at høre hele Putins nytårstale på russisk, da vi skulle skåle Moskva-nytår kl. 23.

Lige som vi også tog lightversionen af talen til midnat, da der skulle fejres Kaliningrad-nytår.

Vi var, ikke underligt, de eneste gæster, der igen skålede det danske nytår ind kl. 01 fra vores pladser ved bordet, inden Anne Maries piller begyndte at klinge af, og vi kaldte det en aften.

Taxaen hjem til Hotel Ibis her midt om natte stod os i 32 kroner Vi elsker taxapriserne i Kaliningrad.

Afslutningsvis kan vi lige fortælle, at vi var godt tilfredse med Ibis Hotel, hvor vi boede 4 nætter. Værelset var rent og pænt, receptionisterne var hjælpsomme og morgenmadsbuffeten var udmærket. Her fandt vi også ud af, at man åbenbart spiser risengrød til morgenmad i Rusland!

Prisen pr. nat for et dobbeltværelse lød på 400 kr., hvilket var yderst rimeligt for et hotel i centrum.

Læs også: Middelalderbyen Tallinn

Læs også: Minsk

Hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, så bliver vi rigtig glade. Samtidig har du mulighed for at se, hvad vi render rundt og laver, og hvornår vi udgiver nye blogindlæg. Hvis alt går vel, går næste tur til Kirgisistan i påskeferien.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Den russiske enklave Kaliningrad blev først udgivet på Two Danes On Tour.