Vi har nu i fire dage i træk dykket fra ca. 8.30-13.30, slappet af om eftermiddagen og klaret den svære beslutning hver aften om, hvor vi skulle spise aftensmad.
Det viste sig, at rygterne talte sandt med hensyn til dykningen. Vi har sjældent set så farverigt og levende et koralrev som omkring øerne Nusa Lembongan og Nusa Penida. Det, at der så samtidig er massevis af fisk plus små ”overraskelser” på hvert dyk i form af skildpadder, moræner, hummere samt nøgensnegle i alle regnbuens farver, gør bare det hele endnu bedre!

Frokosten blev indtaget på Panorama View Restaurant – og det kan man jo godt forstå den hedder, med denne udsigt:

Dejlig middag på Indiana Kenanga 

På den sidste aften havde vi bestilt bord på Lembongans fineste restaurant Indiana Kenanga. Den franske kok Clement Fouquere har tidligere arbejdet på en restaurant, som har modtaget 3 Michelin stjerner, så vi havde rimelig høje forventninger. Og vi blev ikke skuffede.

Du er velkommen til at følge os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Aftensmaden blev indtaget på restauranten Nomad, hvor Sanne havde læst, at man kunne få 12 balinesiske tapasretter, og det kunne vi selvfølgelig ikke gå glip af. Det var en god oplevelse og dejligt at prøve så meget forskelligt.

Næste dag havde vi booket en chauffør til at køre os rundt på Bali. Han ville gerne snakke undervejs og fortalte os om det meget traditionelle liv, som fortsat leves på Bali med alle generationer under samme tag. Og hvor drengebørn stadig er vigtige, da det forventes, at de skal forsørge familien.

Undervejs havde vi bedt om at se et par hinduistiske templer og et område med risterrasser. Templerne var fine, men alligevel hurtigt oversete.

Lokal frokost 

Derefter forsøgte vi at få vores chauffør til at forstå, at vi gerne ville finde noget billigt, lokalt frokost. Han prøvede med et par steder med buffet og fin udsigt, men til sidst fik vi ham til at stoppe ved en lille restaurant (læs bod), som lå ved vejen. Der fik vi dejlige nudel- og risretter for hver 5 kr. Det er priser, man kan forstå, og det smagte rigtig dejligt.

Til sidst så vi et område med risterrasser. Det er vildt at tænke på, hvor mange århundreder det må have taget at grave disse terrasser ud med håndkraft!

Efter 3 nætter er vi ved at have fået nok af Ubud. Det er godt, at nye eventyr venter forude.

Følg os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger rejsebillede ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Gili Meno virkede meget mere hyggelig og på alle måder stille. Vi var der kun i kort tid, men skulle det ske, at vi nogen sinde kommer tilbage, så vil vi slå os ned her og derfra sejle til Gili T for at snorkle med skildpadder.

Men alt i alt føler vi, at tiden er løbet fra Gili-øerne. Det utrolige paradis det engang var, er mere eller mindre forsvundet og masseturismen er for længst rykket ind.

Måske skal vi præcisere, at vi har haft 6 skønne dage på Gili Air. Der er varmt, dejligt turkist vand, hvide sandstrande og dejlig mad. Så hvis indlægget har et lille skær af negativitet og ærgrelse, så er det bare fordi, vi havde håbet at få det hele for os selv!

Læs også: Indonesien – Gili Gede

Læs også: Kalimantan – Borneo

Følg os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Vi fik frokost på skibet, sejlede en times tid, og blev så sat i land på Kondo Island for at snorkle. Ikke at forveksle med Komodo Island. Det var udmærket snorkling uden at være prangende.
 

Kl. 19 blev der serveret grillet tun med klassisk indonesisk tilbehør i form af ris, grøntsager og nudler. Vi sad ved små borde omkring et bål. Bålet dannede efterfølgende rammen om ”get-to-know-your-fellow-travellers-sangaften”. Her slog vores mandskab tonen an – eller rettere tonerne, da det ikke alt sammen var helt rent. Det skal retfærdigvis siges, at det ikke blev mere rent af, at vi alle efterfølgende skulle synge vores lands nationalsang. Heldigvis var vi seks danskere, som kunne skråle i kor. 

Rundt på Komodoøen kan man også se massevis af hjorte, vildsvin og vilde høns, men det var jo ikke rigtig dem, vi var kommet for at se…
 

Efter en noget varm tur på Komodo Island, var det godt med en snorkeltur ved Pink Beach. Stedet hedder sådan, da små bitte stykker rødt koral farver sandet med et lyserødt skær. Vi kiggede dog ikke så meget på sandet, da vi var mere interesserede i det, vi kunne se under havets overflade. Og det var masser af flotte koraller og fisk.
 

Fjerdedagen blev den bedste af dem alle. For det første havde vi fået en dejlig nats søvn i Labuan Bajo havn, kun vækket et par gange af råb fra moskeen (det er ramadan).
Første stop efter morgenmaden var Rinca Island, hvor der også lever Komodovaraner. Vi havde gået mindre end 100 meter, da vi så den første.

Og hvis vi nu her et par dage efter turen skal gøre status, så må vi sige, at vi er glade for, at vi har oplevet både komodovaraner og flotte snorkelsteder, men at vi har besluttet ikke at tage denne tur igen… Og havde vi på forhånd vidst, hvor lange distancer vi skulle sejle i hårdt vejr, og hvor tæt vi boede på båden, så havde vi nok i stedet fløjet til Labuan Bajo og derfra taget en endagstur ud til Rinca Island og Gili Laba – så nu er det råd hermed givet videre til andre Indonesiensrejsende! 

Følg os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Vi kom direkte på en lille udrigger-båd, og en halv time senere ankom vi til Via Vacare-resort på øen Gili Gede (udtales Gili Ge’dæi), der skulle være vores hjem i de næste fire nætter.
Nu tænker nogen måske, at det ikke ligner os at booke os ind på et resort i fire dage. Og selvom en af os har rundet et skarpt hjørne for nyligt og måske kunne trænge til lidt mere komfort, så er der ikke sket ændringer i den retning. Der er ingen tvivl om, at ordet ”resort” nok er blevet misbrugt her. For selvom der var dejligt og meget afslappende, så var det på ingen måde luksus.