Drømmen om Galapagosøerne

twodanesontour — Sun, 10 Jul 2016 22:07:00 +0000

Når Rasmus igennem de sidste efterhånden mange år har spurgt Anne Marie, hvor hun helst ville hen i hele verden, så har svaret været: Galapagosøerne. Så da Rasmus for et lille års tid siden helt frasagde sig beslutningsretten for dette års sommerferie, kom det ikke som nogen stor overraskelse for ham, at Anne Maries valg var faldet på netop Galapagosøerne.

Geologi

Kort fortalt er Galapagosøerne opstået oven på et hotspot. Et stort magmakammer under havets overflade kommer i udbrud og danner en ny ø, hvis der er lava nok til, at det kan komme op til havets overflade. Næste gang det sker, kan der være gået 1000-vis af år, og så har den tektoniske plade flyttet sig i mellemtiden, og derfor kommer der en ny ø i stedet for, at den gamle bliver større.

Disse øer har været så isoleret i år tusinder – ja, millioner af år, så det dyreliv, som er opstået her, er helt unikt. Vores guide opererede med både endemisk og super endemisk. Endemisk, hvis det var en dyre- eller planteart, som kun findes på Galapagosøerne. Super endemisk, hvis det var en dyre eller planteart som KUN findes på denne ene ø!

Cruise med Golondrina

Vi bookede os ind på en kahyt på et af de billigste skibe, vi kunne finde. Vi havde selvfølgelig valgt den ud fra prisen – men især ud fra den 8 dages rute, som båden sejler.

Efter ”påmønstringen” af Golondrina og frokost i kabyssen, sejlede vi til stranden Barchas på hovedøen Santa Cruz. Her stod det hurtigt glasklart, at Anne Marie havde valgt den helt rigtige destination for os. Der var allerede her på første dagen masser af dyr – dyr vi ikke havde set før. Det var fantastisk.

Galapagos’ dyreliv

Det første nye bekendtskab var Sally Lightfoot krabberne. Og så tænker de fleste nok, at krabber kender de godt fra Danmarks mange små havne, så hvorfor tage så langt væk for det? Men størrelsen og især farverne på disse her er i en liga for sig.

Samtidig oplevede vi for første gang blåfodede suler, der fra stor højde gennemborede havoverfladen som projektiler i jagten på småfisk. For at klare dette vilde torpedodyk, har sulerne en indbygget ”airbag” i hjernen, som hjælper med at modstå trykket. Desværre har de ingen videre beskyttelse for deres øjne, så med tiden kan de ende med at blive mere eller mindre blinde. Efter at have fyldt maven satte sulerne sig på lavaklipperne sammen med havleguanerne for at rette lidt på fjerene og for at tørre.

Eventyret var i gang. Der var som skrevet masser af dyr, og vi kunne komme helt tæt på dem, uden at de fortrak sig. Som guiden sagde: ”Don’t worry, the animals will come to you!” – og det gjorde de!

En typisk dag på båden foregik med to landgange på en eller to forskellige øer samt en til to snorkelture. Desuden selvfølgelig tre måltider om dagen samt snacks efter hver tur.

I løbet af de 8 dage fik vi, som det mest spændende, set 3 forskellige sulearter, 4 forskellige finker (som Darwin jo gjorde berømte med hans evolutionsteori), flamingoer, 2 slags fregatfugle, pelikaner, tropikfugle, en mosehornugle, flere mågearter samt vores favorit albatrossen.

Aldrig før har vi været så tæt på flamingoer,

som er meget sky fugle

Fregatfugl med rød strubesæk

Tropikfugl

Albatros

Landskildpadder

På Santa Cruz så vi de store landskildpadder, som menes at kunne blive op til 150 år. De har været i stor tilbagegang, da de første europæere, som kom til Galapagosøerne, så dem som de ideele spisekamre. Sømændende kunne nemt indfange disse blide kæmper og medbringe dem på skibene i store stabler. Skildpadderne kunne klare sig uden mad og drikke i op til et år og på den måde var der frisk kød ombord, når de sejlede ud over Stillehavet. I dag er der flere skildpaddecentre, hvor man prøver at redde de 11 tilbageværende arter af landskildpadder.

Vi så også både havleguaner og landleguaner med små forskelligheder på de forskellige øer. Havleguanerne indtager så meget salt igennem deres føde, som de finder på klipperne i havet, at de efterfølgende kan fnyse saltflager ud af næsen. En del af dette salt lander på hovedet af havleguanen, og danner en hvid paryk af saltkrystaller.

Dyreliv under havets overflade

Snorkelturene bød på masser af tropiske fisk, hvidtippede- og Galapagoshajer, legesyge søløver, havskildpadder, forskellige rokker og en enkelt pingvin, som vi virkelig havde ønsket at se. Den stod på en klippe og pudsede sig, så vi måtte pænt ligge i vandet foran den, til den havde tid og lyst til at svømme lidt med os.

Det har været en kæmpe oplevelse at se diversiteten på Galapagosøerne. Landskabet ændrede sig drastisk inden for få timers sejlads. Nogle øer var golde med spredte små træer og buske, andre var helt røde pga. små lave planter, imens andre igen nærmest bare var en stor lavamark eller en sandstrand.

Fælles for mange af øerne har været de legesyge søløver. De har ligget og modtaget os på mange af strandene eller budt os op til dans under havoverfladen.

Galapagos er virkelig et helt unikt sted, og den drøm, vi havde om øerne, er til fulde blevet indfriet.

Læs også: Cruise på Galapagos

Læs også: Caribisk stemning på Providencia

Se alle vores indlæg fra Ecuador

På Facebook lægger vi endnu flere billeder ud fra vores mange ture rundt på kloden. Vi vil blive rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores side.

Facebook

Twitter

Indlægget Drømmen om Galapagosøerne blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Uxmal og flamingoer

twodanesontour — Tue, 21 Jul 2015 23:54:00 +0000

Fra Mérida er der mulighed for at tage på flere dagsture i området. For os blev det til ruiner i Uxmal og flamingoer i Celestún.

Fra tegneserie til virkelighed

Da Anne Marie var omkring 10 år, havde hun en tegneserie med Anders And og Rip, Rap og Rup, som hed Regnguden fra Uxmal. Hun var meget fascineret af denne historie og har lige siden ønsket at besøge disse ruiner.

På vores sidste tur til Mexico besøgte vi de flotte pyramider Chichén Itzá, Ek Balam, Tulum og Cobá. Men nu var det endelig tid til at genopleve barndommens drømme, nu bare i virkeligheden.

På tur til Uxmal

Vi fandt hurtigt ud af, at Uxmal åbnede kl. 8 om morgenen. Skulle man tage en ”pakketur” fra Mérida, så afgik de fleste kl. 9.00, og med halvanden times kørsel, så kunne vi godt selv regne ud, at vi ville være der, mens det var varmest (og mens der var flest turister).

I stedet fandt vi frem til den lokale busstation og købte billetter til næste morgen med afgang kl. 6.00. Vi skulle være der et kvarter før bussen afgik, og vi havde en lille halv times gang fra vores hostel og til bussen. Ergo stod vækkeuret til kl. 5.00! (Og det kalder de ferie…)

Vel ankommet til Uxmal kl. 7.30 havde vi lige lidt ventetid inden vi sammen med 6 andre turister kunne få lov til at købe billet kl. 8.00. Og hvilken skøn morgen det var! Temperaturen var rimelig behagelig, og vi var som antydet meget få besøgende på denne tid af dagen. Lige vores stil.

Troldmandens Pyramide

Vi nød pyramiderne –især den største kaldet Adivino eller Troldmandens Pyramide. Det noget usædvanlige ved denne pyramide er, at den er oval og ikke rektangulær eller kvadratisk, som ellers er normalt for mexicanske mayapyramider.

Vi kravlede op på de pyramider, vi måtte, og nød udsigten over skoven og toppen af Troldmandens Pyramide, og vi så boldbanen til spillet poc ta poc.

Da vi havde fået ruiner nok, gik vi på jagt efter dyr og fugle. Således så vi mange leguaner og sommerfugle, en enkelt kolibri og den flotte og farverige fugl motmot, som vi også så for 12 år siden. Men dengang ikke fik taget nogle særlig gode billeder af. De kom så i kassen denne gang.

På vej ud fra Uxmal spottede vi også en agutí, en gnaver som ligner en mellemting mellem et stort marsvin, en kænguru og et egern. Måske ikke verdens bedste beskrivelse, men hvis I vil se den, så har vi fundet et billede fra nettet her. Den løb rundt i skovbunden, og inden vi havde nået at finde kameraet frem, så var den smuttet igen.

Alt i alt havde vi en rigtig fin dag ved Uxmal. Eneste minus var, at bussen først gik tilbage til Mérida kl. 12.00, så vi havde lidt ventetid… og det blev så kun til mere, da bussen var godt 60 minutter forsinket… Velkommen til ”Udkants-Mexico”!

Flamingoer ved Celestún

Dagen efter var vi klar til endnu en tur. Denne gang til stranden Celestún, hvorfra man kan købe bådture ud og se flamingoer. Noget vi rigtig gerne ville.

I højsæsonen samler der sig op mod 20.000 flamingoer i Celestúnfloden, mens der vel højest var godt 1000 her i juli måned. Men imponerende var det.

Ved Uxmal dagen før havde vi mødt en italiensk kvinde og hendes niece. De skulle også til Celestún og ville gerne dele prisen på en båd. Men hvad lige så dejligt var, så havde de en lejebil og ville gerne tage os med til stranden, så vi ikke skulle tage bussen.

Det blev en rigtig hyggelig tur sammen med de to italienere, og vi fik igen set en masse dyr.

I får lige en lille billedserie med flamingoer, skestork og krokodille.

PS: Man kunne få lov til at snorkle der, hvor der var krokodiller. Vi sprang over i denne omgang!