Den sidste dag i Colombia tog vi på Bogotá Graffiti Tour. Vi skulle mødes med vores guide Jay og de ca. 40 andre, der denne dag havde fået samme idé, på pladsen Parque de Los Periodistas kl. 10.

Det var godt at Jay, der oprindeligt var født i Colombia, men som i mange år havde boet i New York, kunne tale højt og tydeligt. Ellers havde det været helt umuligt med så mange mennesker på samme tur. 

DJ Lu

Vi blev straks indviet i Bogotás forskellige graffiti-kunstneres navne, udtryksformer og kendetegn. Især kunstneren DJ Lu fik vores opmærksomhed, og den sidste tid vi var i Bogotá, lagde vi mærke til hans kunstværker over hele byen. 

DJ Lu er uddannet kunstmaler, arkitekt og arbejder som professor ved universitetet i Bogotá. Ud over det er hans identitet skjult. Måske på grund af de meget politiske motiver, som han maler. Således stiller han spørgsmålstegn ved regeringens politik, våbenindustrien og boring efter olie.

DJ Lu’s meget berømte ananas/håndgranater skal sætte fokus på alle de landminer, som stadig findes på landet i Colombia. Han har også et stort hjerte for hjemløse og taler deres sag gennem sine motiver.

La Candelaria

Vi vandrede nu i samlet flok til området La Candelaria, hvor nogle af de mest ikoniske graffiti-malerier i Bogotá findes.

Problemet er, at bystyret i Bogotá i øjeblikket prøver at rydde op i det fredede område. De gamle kolonistilsbygninger bliver renoveret, så de fremstår flotte og autentiske overfor turisterne. Det betyder, at der hver uge er fantastiske grafitti-malerier, der går tabt, fordi de bliver malet over af kommunes medarbejdere.

Det vil graffitimalerne selvfølgelig ikke finde sig i, så i ly af nattens mørke, forsøger de at tage byen tilbage. Med andre ord: De billeder vi har fotograferet, kan altså allerede være væk. Til gengæld er der helt sikkert dukket noget andet op.

Politidrab og lovlig graffiti

Efter et politidrab på en 16-årig graffitimaler i 2011, er det ellers blevet lovligt på udvalgte bygninger at male graffiti.

Mange butiks- og husejere ønsker også flotte værker på deres bygning og bestiller selv en graffitimaler. Det kan man måske undre sig over, men alternativet er de mange tags, som blot skæmmer bygningen. Så hellere komme det i forkøbet og samtidig øge værdien af huset ved at få en kendt kunstner til at udsmykke det. Der er nemlig en uskreven regel blandt graffiti-kunstnere: Aldrig tegne oven på andres værker. 

Graffiti-kunstnere fra hele verden

Bogotá er et af de vigtigste steder i Sydamerika for street art, og mange berømte graffiti-kunstnere fra hele verden kommer forbi for at sætte deres farverige præg på byen.

Nogle bliver hængende i længere tid, når de falder for byens charme, dens muligheder for at male og det store fællesskab der er i graffitimiljøet.

Andre arbejder sammen med lokale kunstnere eller underviser på byens folkeskoler, da graffiti er blevet en fast del af Bogotá på lige fod med andre kunstarter.

Vi kan på det varmeste anbefale Bogotá Graffiti Tour. Det var meget informativt og interessant at gå med på denne tur, hvor vi også fik insiderviden om overnatning, restauranter mv. Jay var en guldgrube af viden og en fantastisk guide.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På graffiti-tur i Bogotá blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vores to sidste dage i Colombia blev tilbragt i downtown Bogotá. Her besøgte vi blandt andet et par museer for at se nærmere på kunstneren Botero og nogle af landets store forekomster af guld. 

Vi tog bybussen fra vores bydel Nueva Granada, som vi fortalte om i sidste indlæg, og ind til centrum. Det er billigt at køre med bus, men sørg for at få et sæde, eller hold godt fast, for de kører råddent!

I bussen kom Anne Marie til at sidde ved siden af en ældre dame, som straks rådede os til at passe godt på vores ting og penge. Det var rigtig sødt af hende, men vi oplevede heldigvis ingen lommetyve – hverken i Bogotá eller på resten af vores tur rundt i Colombia.

La Candelaria

Den første dag bevægede vi os rundt i det mest centrale af Bogotá. Men snart fandt vi det hyggelige kvarter La Candelaria, som er den ældste og smukkeste del af byen.

Museo Botero

Her besøgte vi Museo Botero, som har gratis adgang for alle hver dag. Allerede i Medellin havde vi snuset til Fernando Botero i form af skulpturer. Men nu var det mest billeder, vi kiggede på. De er jo super skøre med fede dyr, mennesker og frugter. Blandt andet var der Botero’s udgave af Mona Lisa.

Aller sjovest var det faktisk at læse titlerne på billederne – så kan man lidt spansk, er det hermed en opfordring.

På sine ældre dage er Botero også gået hen og blevet mere politisk i sine motiver. Det er også et studie værd.

Museet praler af kunstnere som Dali, Monet, Degas, Matisse og mange flere, men de fleste kunstnere har kun bidraget med et eller to billeder og klart ikke deres bedste eller mest kendte værker. Vi må sige, at denne del af udstillingen kan man godt springe over, og så nøjes med at koncentrere sig om Botero. 

Museo del Oro

Vi lagde også vejen forbi guldmuseet: Museo del Oro. Det har åbent hver dag 9-18, dog ikke mandag. Søndag er det gratis, men skulle du ikke være i Bogotá på en søndag, så fortvivl ikke… billetprisen de andre dage er 4.000 pesos – Ca. 10 danske kr.

Er du interesseret i en rundvisning på engelsk, så er det kl. 10 og kl. 16.

Museet er udråbt som et af Sydamerikas bedste guldmuseer. Det har med 55.000 genstande verdens talrigeste samling af guld, og alle roser det til skyerne.

Måske netop derfor var det for os lidt skuffende. Vi havde forventet endnu mere end det, vi så. Men gå forbi, tag det som en oplevelse og sæt ikke forventningerne lige så højt som os.

Plaza de Bolivar

Sidst men ikke mindst kom vi også forbi den store Plaza de Bolivar, hvor de smukke gamle bygninger Capitolio National, Catedral Primada og Palacio Justicia ligger. 

Har man et par dage i Bogotá, vil vi gerne anbefale, at man også udforsker nogle af alle de lækre restauranter, som byen byder på.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Downtown Bogotá med guld og Botero blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Mange havde på forhånd sagt til os, at Colombias hovedstad Bogotá ikke var et besøg værd. “Bogogtá er uinteressant, Bogotá er farlig, Bogotá er kold” – Det sidste fik de så sandelig ret i! Skide kold og indimellem regnfuld.

I begyndelsen af denne ferie fløj vi flere gange via Bogotá lufthavn – dog uden at gå ud af terminalen. Vi tog hurtigt videre til andre byer og naturområder. Men her sidst på ferien var vi alligevel blevet så nysgerrige på hovedstaden, at vi bookede 4 nætter på det lille hotel La Santa Maria. Det lå ca. en halv time med bus fra down town på Calle 65 # 5 – 50 Chapinero Alto.

I Minca havde vi mødt en sød, ung kvinde fra Bogotá, som havde hjulpet os i forhold til hvilket område, vi skulle vælge at bo i. Hendes råd var at bo mellem Calle 53 og 72, og et Carrera-nummer lavere end 9. (I Bogotá går Calle øst-vest, mens Carrera går nord-syd)

Vi faldt straks for vores nye kvarter Nueva Granada. Det er Bogotás Østerbro med masser af hippe caféer, restauranter og vintagebutikker. Og så er det et sikkert område at gå på gaden i – også efter mørkets frembrud.

Vi kan også anbefale området La Candelaria som er et charmerende kvarter med de ældste kolonistilshuse i Bogotá. Området ligger i gåafstand fra downtown. Her er der både små hoteller og omkring 70 forskellige hostels at vælge imellem. Så vil man bo tæt på det hele, er det La Candelaria, man skal bosætte sig i.

Den hængende have

I de sidste år er der på alle måder blevet ryddet op i Bogotá. Politiet har sikret en stor del af byen, så det er sikkert for både lokalbefolkningen og for os, der kigger forbi i et par dage.

Derudover har man også kigget på forurening af byen. For at skabe bedre luft i en overfyldt by, har man fundet på at lave en hængende have på et stort boligkompleks.

Den første dag udforskede vi Nueva Granada på “gåben”. Vores mål var netop “de vertikale, hængende haver” som hen over sommeren også var blevet beskrevet i danske medier.

Vi forsøgte at komme op i bygningen samt de nærliggende, men uden held. Vagterne turde ikke lukke os ind, og vi var nok ikke de første, som stod og bankede på for at se det hele lidt fra oven. Vil du også se bygningen, så finder du den på Calle 76 # 4.

Catedral de sal

Dagen efter kørte vi med taxa til området Usaquén, hvorfra vi tog en bus til byen Zipaquirá. Her ligger der en gammel saltmine, som nu ikke er i brug længere. Til gengæld er der blevet bygget en katedral i den gamle mine: “Catedral de sal”. Vi købte billetter, som var rimelig dyre (50.000 pesos), og tog med på en guidet rundvisning på engelsk.

Vi har tidligere besøgt saltmine-katedralen ved Krakow i Polen. Den var vi ret imponerede over, så denne katedral skuffede lidt. Har man før besøgt en mine og ikke har nogen særlig interesse i præcis denne mine eller i den katolske kirke, så kan man måske godt springe denne turistattraktion over.

Til gengæld kunne vi meget godt lide byen Zipaquirá og dens fine torve og pladser, så hvis man alligevel vover sig herud, så er det et udmærket besøg. Og som bonusinfo så serveres der i byen meget smagfuld, helstegt pattegris.

Søndagsmarked i Usaquén

På hjemvejen gjorde vi et stop i Usaquén, hvor der er et fint “kunstnermarked” hver søndag med masser af brugskunst, tøj og økologiske fødevarer. Anne Marie nåede at bruge næsten alle vores kontanter på markedet. Men som Rasmus så fornuftigt sagde: “Så behøver vi da ikke at tage stilling til, om vi skal med taxa eller bus hjem, for vi har kun råd til bussen…” 

Vil du vide mere om, hvor vi rejser hen, og hvad vi oplever, så følg os på Facebook, hvor vi kommer med opdates og billeder, når vi er på farten. Senest har vi været i Warszawa, og næste stop er det nordlige Norge.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Goddag til Bogotá og besøg i en saltmine blev først udgivet på Two Danes On Tour.