Spændende sejltur

Ikke længe efter afgang kom vi tæt på et fuglefjeld, som kun kan ses fra havet. Her var polarlovierne heller ikke begyndt at hoppe af rederne endnu, men til gengæld kom vi så tæt på, at vi faktisk kunne få nogle ret gode billeder af fuglene på hylderne.

Kort efter sejlede vi også forbi den nedlagt russiske mine Grumant, hvor et par huse stadig står i meget dårlig stand. Men spændende ser det ud. Om vinteren er det muligt at køre hertil på snescooter fra Longyearbyen.

Vi så som de forgående dage hvaler undervejs, og kaptajnen spottede også en hvalros i vandet. Jo, jo, der var godt gang i dyrelivet fra morgenstunden, og det var, lige som vi havde ønsket det

Og snart havde vi Barentsburg forude. Byen, som oprindelig blev grundlagt af hollændere og siden solgt til Rusland, er den anden største på Svalbard.

På egen hånd i Barentsburg

Da vi nåede helt frem til Barentsburg, blev vi sluppet løs på havnen. Vi havde dog kun 45 minutter til at se nærmere på byen, så det var om at udnytte tiden.

Vi vidste ikke rigtig, hvor vi skulle gå hen, men der var ligesom kun én trappe, som førte op til selve byen, så valget var ikke så svært. Trætrappen har 270 trin, så den er ikke for gangbesværede.

Undervejs kom vi forbi en del forladte huse. Hvis vægge kunne tale…

Selv om der bor ca. 450 russere og ukrainere her i byen, så vi nærmest ikke en eneste, og der var ret meget spøgelsesby over det. 

Russisk mineby

Barentsburg er den sidste permanente russiske bosætning på Svalbard, og den huser en af de sidste aktive kulminer.

Vi har fået fortalt, at Rusland for nyligt har bygget en ny lufthavn tæt på byen og ønsker direkte fly mellem Barentsburg og Moskva. Øjensynlig for at flyve turister til Svalbard. Det bliver dog interessant, når Svalbardtraktaten udløber om nogle år. Er det så stadig turister, som er hovedformålet med lufthavnen? Eller har russerne andre tanker med Arktis? Vi lader spørgsmålet hænge lidt i vinden…

Vi gjorde et kort stop ved byens russiske ortodokse kirke, og når man kigger på størrelsen, kan den måske mere benævnes som et kapel. 

Selfie-tid

I byen står der selvfølgelig også en Lenin-buste. Og traditionen tro, måtte vi lige have en selfie med Sovjetstatens grundlægger.

Altså nu er det jo ikke sådan, at vi hylder Lenin og de uhyrligheder han udsatte sit eget folk for, men det er bare ligesom blevet en tradition for os at blive foreviget sammen med Lenin, når vi møder ham på vores vej.

Den lokale skole er dekoreret med fine motiver fra både Norge og Rusland. Bl.a. kunne vi genkende Bryggen i Bergen og katedralen i Tronheim.

Vi kom også forbi minen, som ligger midt på hovedgaden i Barentsburg. Mærkeligt at tænke på, at flere hundrede mænd, kunne være nede under jorden netop nu, mens vi gik rundt heroppe.

Barentsburg Hotel

Vi besluttede at besøge den lille restaurant på Barentsburg Hotel, hvor vi med det samme kunne konstatere, at de havde yderst rimelige priser! Både på mad og drikkevarer. Så bliver man sulten eller tørstig i Barentsburg, har mere tid, end vi havde og drømmer om et russisk måltid, så er hotellet et forsøg værd. Vi prøvede dog ikke maden, da vi jo var på vej videre til Isfjord Radio Adventure Hotel.

Isfjord Radio

Efter en kort sejltur ankom vi til Isfjord Radio, hvor vi fik en rundvisning. Vi må sige, at hotellet ligger rigtig lækkert med fantastisk udsigt over havet. 

Isfjord Radio blev grundlagt i 1933 som kystradio- og vejrstation. Stationen blev ødelagt under 2. Verdenskrig, men genopbygget i 1946. I dag har radiostationen mistet sin vigtighed, og i stedet er de gamle bygninger bygget om til hotel.

Isbjørnefare

Som alle andre steder på Svalbard, var vi også i isbjørneland her. Vi kunne ikke gå nogen steder uden en guide med gevær. Og det er ikke ubegrundet.

I juni 2018 havde Isfjord Radio besøg af en isbjørn, som valgte at bryde ind i garagen, hvor der er lager for vin, konserves og så videre. På en eller anden måde fik den lukket garagedøren efter sig og havde derved fanget sig selv. Hotelpersonalet blev vækket af larmen og så, hvordan bjørnen forsøgte at komme ud af de små vinduer. Til sidst lykkedes det, og isbjørnen forsvandt blødende ud i havet igen efter at have skåret sig på vinduesglasset. Den dag i dag er der en plade for vinduet, hvor isbjørnen kom ud.

Før i tiden var det ikke unormalt at jage isbjørne. En meget effektiv metode var at lave en isbjørnefælde. Her satte man et ladt gevær og noget lokkemad i fælden. Når isbjørnen kom for at tage maden, udløste den geværet og skød således sig selv. Det lyder selvfølgelig makabert, men til gengæld var man sikker på, at isbjørnen døde med det samme. Sådan en gammel bjørnefælde står stadig på Isfjord Radio.

Frokost på hotellet

Efter rundvisningen blev vi inviteret indenfor på hotellet. Det er et hyggeligt lille hotel med dejlige værelser, opholdsrum og historier at fortælle.

Vi fik serveret frokost i den ene stue, hvor menuen stod på kødboller af rensdyrkød med linser, ærter, broccoli og ristede løg. Det var for os at se mest af alt en hverdagsret og nok ikke lige det, vi havde sat næsten op efter. Vi havde forestillet os noget lidt mere lækkert, da de havde reklameret med gourmetmad. Altså det smagte godt nok, men virkede mere som noget, man havde lavet til sig selv.

Desserten, som bestod af hasselnøddebrownie med citrongræspannacotta, var derimod rigtig lækker. 

Efter frokosten gik turen igen tilbage til Longyearbyen, hvor vi var fremme sidst på eftermiddagen.

Vi kan her bagefter konkludere, at det var den mindst spændende af de fire sejlture vi var på de dage, vi var på Svalbard.

Det havde været mere interessant for os, hvis vi havde haft en guide i Barentsburg, så vi kunne have fået mere ud af det korte ophold i byen. Og her bagefter kan vi også konkludere, at den nedlagte mineby Pyramiden er mere spændende end Barentsburg. Måske fordi man i Pyramiden kan få lov til at gå ind i mange af de forladte bygninger.

Maden skuffede os lidt på Isfjord Radio Hotel, og skulle vi rigtig have fået noget ud af dette dejlige sted, skulle vi have taget en overnatning. Derudover var der en lille misforståelse i forhold til drikkevarer under frokosten, men altså ikke noget, der ødelagde vores tur. For der skal virkelig meget til at ødelægge en tur på Svalbard

Læs også: Isbjørn i sigte!

Læs også: Hel tæt på hvalrosser

Som altid bliver vi super glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Næste rejse går til Libanon i efterårsferien.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Minebyen Barentsburg blev først udgivet på Two Danes On Tour.