Two Danes On Tour Mod Musandam
Allerede næste morgen pakkede vi en taske og kørte mod grænsen til Oman. Nærmere betegnet den del af Oman, som hedder Musandam, og som er en halvø skilt fra resten af landet Oman.
De Forenede Arabiske Emirater ejer en landstribe ind imellem de to dele af Oman og man skal således over grænsen to gange, hvis man skal fra den ene del af landet og til den anden.
De Forenede Arabiske Emirater ejer en landstribe ind imellem de to dele af Oman og man skal således over grænsen to gange, hvis man skal fra den ene del af landet og til den anden.
Vi blev hurtigt enige om, at det var heldigt, at vi havde lånt en GPS af Sarah og Peter. Det havde ellers været rimelig svært at finde ud af Dubai med vejarbejde, omkørsel mv. Men med fælles hjælp og arabisk musik i radioen gik det.
Overalt på vejene går og cykler der masser af indiske og pakistanske arbejdsmænd. Så det er næsten som at være i ”Lille Indien”.
Undervejs stoppede vi langs landevejen og spurgte, om det ikke var muligt at få noget indisk mad. Vi blev peget i retningen af en restaurant med det knapt så indiskklingende navn ”Hot Burger”. Her fik vi turens første (men ikke sidste) lækre, indiske måltid mad.
Da vi var i Chennai i Indien var vi vilde med frokostretten thali, så det bestilte vi begge, og det kom på helt traditionel vis ind på et bananblad. Samtidig var det helt naturligt, at vi spiste med fingrene -skønt! Hele måltidet inkl. en friskpresset mangojuice og en flaske vand løb op i en sum af 55 kr. for os begge.
Vi kørte op langs kysten, men der var ikke noget at se, ud over lidt kameler, før vi nærmede os grænsen til Oman. Så rejste bjergene sig pludseligt majestætisk foran os. Det var en smuk køretur de sidste 45 km til Khasab, som er regionen Musandams hovedby.
På jagt efter tegninger på klipperne
Tæt på Khasab havde Rasmus læst om nogle gamle klippetegninger af skibe, kameler og krigere til hest. De skulle findes i den lille landsby Tawi.
Vi kunne dog ikke rigtig finde det. Og pludselig nåede vi til et sted, hvor asfaltvejen stoppede og løb over i en grusvej. Vi besluttede os for at vende om.
Men på vej tilbage igen mødte vi en stor turistbus, som kom imod os. Det måtte jo betyde, at vi havde været det rigtige sted!
Så igen lavede vi en u-vending og fulgte så diskret, som det var os muligt, efter bussen.
Vi parkerede vognen, steg ud og sneg os nu ind i turistgruppen, som viste at være ca. 15 franskmænd på tur. Rimelig svært at blende ind –især når vi ikke taler fransk. Men de accepterede vores tilstedeværelse, og snart blev vi af deres guide vist lige hen til klippetegningerne – noget vi aldrig selv havde fundet!
Derefter gik vi hen til der, hvor asfaltvejen stoppede og kom ind i en traditionel landsby, som de har set ud i århundreder her i Oman med primitivt brændekomfur, små lukkede gårde ved husene og dyrefolde med geder og deres kid.
En dame med tørklæde og traditionel maske for ansigtet kom ud fra et hus og blev rimelig sur over at se så mange turister i hendes baghave. Hun forsøgte at verfe os væk, og det var helt tydeligt, at hun ikke ville fotograferes, og at mændene ikke måtte komme for tæt på.
De franske kvinder tog dog ikke et nej for et nej og begav sig tættere på for at snakke med hende, så Anne Marie sneg sig også med, men billeder fik vi ikke lov til at tage på trods af, at hun tøede lidt op undervejs.
På jagt efter et billigt hotel
Vi kørte til Khasab og begyndte nu jagten på et billigt hotel. Der var dog ikke særlig mange muligheder i byen. Generelt kan vi vist godt uden at fornærme nogen sige, at det ikke er en by, som man ønsker at opholde sig særlig lang tid i. Der er ikke rigtig noget at se ud over et gammelt fort.
Rasmus spurgte en mand i en sportsbutik om råd, og han ringede straks til en ven, som i løbet af 10 minutter kom kørende i sin bil. Han ville køre foran hen til et sted, hvor vi kunne overnatte. Det viste sig dog at være langt uden for byen og ikke ligefrem et hotel, men mere et værelse i et privat hjem. Vi takkede nej og nu kørte vores nye ven foran os hen til byens billigste hotel The Lake Hotel. Her vinkede han farvel til os og vi fik et værelse til ca. 500 kr. Ikke billigt i vores øjne, men billigt på disse kanter.
Den store hjælpsomhed fra lokalbefolkningen husker vi tydeligt fra sidst vi var i Oman for ca. 4-5 år siden. Dengang blev vi gang på gang positivt overraskede over, hvor meget de lokal på alle måder forsøgte at hjælpe os uden at forlange noget til gengæld, ud over et smil og et tak for hjælpen. Det er skønt at opleve!
Green Lebanon Restaurant Night
Til aftensmad besluttede vi at finde noget mellemøstligt, da vi jo ikke er kommet til Oman kun for at spise indisk. Vi fandt en meget velbesøgt restaurant og take away sted Green Lebanon Restaurant Night, hvor vi fik hummus, kylling, pitabrød, falafel og rullekebab. Endnu et dejligt måltid til en billig penge.
Til sidst får I lige en lille video, som Rasmus filmede, da vi stod foran fortet i Khasab. Pludselig begyndte det at strømme ud med arabiske bønner fra fire minareter på samme tid:
Følg os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.
NIna Jøhnk says:
Hej
Lyder som om i har haft en dejlig tur.
Jeg er på vej med mine børn til Ras el Khaimah og vil gerne køre et smut op og se Musadams landskaber. Hvordan er vejforholdene, grus eller asphalt?. Skal jeg leje en SUV (højbundet bil)?
Hilsener Nina
twodanesontour says:
Hej Nina
Den direkte vej til byen Khasab er asfalt, men hvis du vil op og køre i bjerge, vil vi anbefale en SUV, selv om det ikke vil være direkte off road. Vi håber, at I får en rigtig dejlig tur!
Glade rejsehilsner
Rasmus og Anne Marie