Ny blog og Østeuropa
En sprit ny blog og en indtræden i blogger-verdenen venter forude.
En hel sommerferie ligger og lurer i horisonten og venter kun på, at vi begiver os ind i den.
Jomfruelige Østeuropa og 5 uudforskede lande skal bestiges, betrædes, belures.
Tanker og drømme om vandmeloner solgt i vejkanten, endeløse solsikkemarker og små hestevogne i de brostensbelagte gader har længe huseret.
Forventningens glæde er stor! Vi er spændte på, hvad det kan blive til både med hensyn til blog og Østeuropa.
Finder vi gemte, uslebne juveler? Og bliver vi i stand til at beskrive dem for alle jer, som ofte så sødt spørger til vores færden rundt om på kloden? Vi giver det et skud fra hoften.
Læs med på den videre rejse gennem Østeuropa. Vi begynder i Sofia, Bulgarien og begiver os videre gennem Rumænien, Moldova, Transnistrien og Polen
Og skulle du have lyst til at synes godt om vores Facebookside Two Danes On Tour, så bliver vi rigtig glade. Det er jo Jer læsere, som gør det hele meget sjovere med bloggen.