Arslanbob – en lille oase i bjergene

Jeg har hørt mange tale varmt om byen Arslanbob i Kirgisistan, men jeg har ikke så mange forventninger til stedet. – Ud over at det er noget med valnødder. Og så har jeg læst, at man kan bo privat hos familier rundt om i byen på såkaldte homestays. Det er jo lige noget for mig, så det må jeg selvfølgelig prøve.

Et stop i Toktugul

For at bryde turen lidt op, beslutter jeg at lave et stop på vejen til Arslanbob. Fra Bishkek tager jeg en marshrutka (minibus) fem timer til Toktugul. Her overnatter jeg to dage på Guesthouse Rahat. 

Det er udmærket uden at være prangende. Dog er det hyggeligt at sidde i blomsterhaven om eftermiddagen. 

Efter første nat går jeg en lang og varm tur ned til det store vandreservoir, som ligger ca. 5 km fra byen.

Jeg er lige ved at få hedeslag på hjemturen. Derfor beslutter jeg mig for at tomle tilbage til Toktugul og kommer op og køre med to forskellige biler.

Først to mænd og en lille pige, og derefter tre mænd. Flinke alle sammen på trods af, at chaufføren i den sidste bil virker meget fuld og kysser mig på hånden og siger “I love you mass”, da jeg stiger ud af bilen. Ellers tak! Godt jeg ikke skulle køre med så langt.

På vej til Arslanbob

Da jeg vil videre til Arslanbob, går jeg ned til markedet i Toktugul for at finde en bus. Men enten er jeg det falske sted, eller også er jeg kommet på det forkerte tidspunkt. Jeg får i hvert fald at vide, at der ikke er en bus før næste morgen kl. 6.

Det kan (eller vil) jeg ikke vente på, så det ender med, at jeg betaler en taxachauffør for at køre mig de 5 timer til Arslanbob.

Undervejs får jeg chaufføren til at stoppe, så jeg kan tage et par fotos af det smukke og fascinerende landskab. 

Min chauffør Akyl taler kun russisk og kører ind indimellem som død og helvede. Når vi møder hyrder med køer eller får, stikker han sin hættetrøje ud af vinduet og svinger den vildt rundt for at få dyrene til at flytte sig – med varierende succes.

Om det er et får, som har ramt forruden, melder historien ikke noget om…

Fantastisk oplevelse med homestay i Arslanbob

Dagen før min ankomst til Arslanbob, har jeg gennem den lokale afdeling af turistorganisationen CBT arrangeret at bo på et homestay hos en familie i byen.

I Arslanbob bliver jeg på torvet mødt af en ung dreng, som følger mig til hans families hus. Det viser sig, at jeg skal bo hos den sødeste familie bestående af mor, far, to drenge og to piger samt en bedstefar. Der er to huse på matriklen, og jeg får det ene helt for mig selv med spisestue og soveværelse – og flere andre værelser uden møbler i, da man jo hovedsageligt sidder på gulvet.

Toilettet findes i et skur i haven, og er et almindeligt vestligt toilet. Badet finder jeg først efter to dage. Det er i en udbygning på det ene hus, men vandtrykket er så ringe, så mens jeg er i Arslanbob, formår jeg ikke at vaske mit hår.  

Familien bruger et udekøkken ved siden af stalden her i sommermånederne. Det er sjovt at følge med i, hvad der er i gryderne om aftenen, når hele familien samles til madlavning under åben himmel.

Jeg lægger hurtigt mærke til, at alle i familien hjælper til med det, de kan. Både de store skoledrenge, og den største af pigerne på 5 år. Selv bedstefar er sat i sving med at lave te og servere snacks for mig. 

Jeg kan desværre ikke snakke meget med familien, da de ikke taler engelsk, men med Google translate og tegnsprog går det fint. Jeg er virkelig glad og taknemmelig for at få muligheden for at bo hos denne skønne familie. Prisen er 1300 som/100 kr. for overnatning og morgenmad. Aftensmad koster 400 som/30 kr. oveni. 

CBT

Hvis jeg har brug for hjælp til noget eller trænger til at tale engelsk, kan jeg henvende mig til Hayat på CBT-kontoret, som ligger centralt i byen. Han er en sød, ældre mand, som taler utrolig godt engelsk. 

Hayat kan hjælpe med homestays, bustider, guidede vandreture i området – og tilmed skiture om vinteren. Han fortæller mig, at man går op ad bjerget med skiene på i ca. 4 timer og kører ned igen på et øjeblik. 

Hvis du kommer til Arslanbob og vil kontakte Hayat via Whatsapp, så er hans nummer +996 777 342 476

Vandretur omkring Arslanbob

På min anden dag i byen beslutter jeg at booke en vandretur til områdets to vandfald og den store valnøddeskov. Jeg kunne sikkert sagtens have gået turen selv uden guide, men det er dejligt at have en at følges med, som kan fortælle mig om området. 

Hayat henter mig i taxa, som kører os til vores startsted ved foden af Big waterfall. Man kan selvfølgelig sagtens gå dertil, men vi skærer lige 5 ret uinteressante kilometer af turen, ved at blive kørt.

Vi begynder turen med den ret stejle opstigning til det 130 meter høje vandfald.

Der løber ikke meget vand ned her om efteråret, men udsigten fra toppen over dalen og Arslanbob er flot. Faktisk føles byen ikke særlig stor, når man går rundt i den, men her bor alligevel omkring 15.000 mennesker, som hovedsageligt lever af landbrug og turisme.

 

Over os rejser Ferganabjergene sig med den højeste top på 4427 meter. Nogle morgener er der sne på bjergtoppene, andre dage er de indhyllet i skyer.  

Nede for foden af vandfaldet igen begynder vi gåturen tilbage mod byen. Det er hyggeligt, det er smukt og det er landligt.

Vi går på stier og grusveje og gennem marker og små boligområder. Hayat ser ud til at kende alle, så vi stopper mange gange og hilser på folk, og børn råber Hello. 

Verdens største valnøddeskov

Vi når til Arslanbobs stolthed: Verdens største valnøddeskov på 600.000 hektarer. Nogle af træerne er flere hundrede år gamle.

Legenden fortæller, at Profeten Muhammed bad en mand om at finde paradis på jord. Efter han havde søgt længe, fandt han en smuk dal. Der var kun ét problem: Der var ingen træer. Profeten sendte ham en stor sæk med frugter og valnødder fra himlen. Manden kravlede op på bjerget Babash Ata, hvor han tømte sækken, og vinden spredte frugterne ud over hele dalen.