Helt tæt på dyrene i Los Llanos

En lang køretur!

Vi er taget LANGT ud på landet i Colombia. Som i MEGET langt ud. Ja, nogle gange overgår virkeligheden ligefrem fantasien! Vi havde godt nok forsøgt at google stedet, men alligevel blev vi overraskede over vejen her til området Los Llanos, som på dansk betyder sletterne.

Først fløj vi fra Leticia via Bogota til Yopal. Næste formiddag hoppede vi på en bus til Paz de Ariporo, det tog 1½ time. Når vi kiggede på kortet, forventede vi, at den næste bustur ville tage ca. samme tid, men der blev vi igen overraskede. Da de ca. 1½ time var gået, blev asfaltvejen til en grusvej – en ujævn en af slagsen. De andre passagerer fortrak ikke en mine, mens bussen skrumlede langsomt afsted. Da der var gået yderligere 1½ time blev grusvejen til et hjulspor, og nu gik det for alvor langsomt! Efter ca. i alt 4 timer i denne varme sardindåse blev vi endelig sat af midt på hjulsporet. Men her stoppede trængslerne ikke.

Efter 10 minutters venten kom en lille lastbil med lad for at hente os og to andre passagerer fra bussen. Da de var lokale, fik de ladet, mens vi klemte os sammen på passagersædet. Og nu gik det humpende og bumpende ned ad et mudret hjulspor, til vi omsider nåede ranchen Juan Solito, som vi havde booket tre nætter på.

Tre nætter på ranch i Los Llanos

Altså nu lyder ranch jo så fint – vi har selvfølgelig indlogeret os på det billigste værelse, som mest af alt minder om en sovesal, men vi har dog eget badeværelse, hvor der bor en lille frø, som kan kravle lodret op af væggen i brusenichen.

Og hvorfor er vi så taget helt her ud på landet? Det er vi, fordi her er et rigt fugle- og dyreliv. Vores største forhåbning er at se en myresluger. Her i Colombia findes der to arter – den store og den lille. Og i modsætning til i Amazonas, bliver dyrene her ikke jagtet af mennesker, så de er ret tillidsfulde, og man kan således komme forholdsvis tæt på.

Okay – det var måske lige lovlig tæt på! En hjort har kastet sin kærlighed på ranchen og kommer der hver dag for at hilse på og blive klappet.

Fugle for alle pengene

Den første morgen vågnede vi til et kæmpe regnvejr og var derfor godt klar over, at dagens bådtur ville blive aflyst.

Men pludselig kl. 10.30 klarede det op, og så var det afgang. Nu blev det pr. båd over floden og så på en vogn bag på en traktor, som kunne trække os gennem dette uvejsomme terræn.

Denne tur skulle blive en perle hvad angår fugle. Vi giver jer her et par af dagens skud:

Lyserød skestork

Jabiru

Amerikansk skovstork

Rød ibis

Prærieugle

Kapivarer, brillekarimaner og en anakonda

Men dagen bød også på andre dyr. Anne Marie så sin første kapivar, som er verdens største gnaver. Den kan veje næsten 70 kg, og så lever den både på land og i vand. Den kan holde vejret under vandet i små 5 minutter, den har svømmehud imellem tæerne, og så kan den gå på bunden lige som flodhesten. Sejt dyr, hva’?

 

Vi så også brillekaimaner og en ca. 3½ meter lang anakonda.

 

Bådtur med sjove brøleaber

Næste dag kom vi på bådtur og blev beriget med en skildpadde og de altid sjove brøleaber, som vi kun hørte i Amazonas, men ikke kom til at se før nu.

 

 

Los Llanos er lig med cowboy

Hvis man skal have levet sin indre cowboy ud, så er det her stedet. Kæmpe græssletter og masser af heste og køer. Alle synes at kunne ride og kaste med lasso.

Bare for lige at sætte streg under, at det her område er for de rigtige mænd, så skulle en af farmens ansatte hjem og på vildsvinejagt – det er måske ikke så macho endda, men ham her drog af sted med to hunde, kniv og lasso!

Myresluger så vi desværre ikke, men der skal jo også være noget til næste gang.