Vinterferie i Dubai

Vores vinterferie er blevet brugt i Dubai. Og vi har gjort det igen. Rejst en mere besværlig og tidskrævende vej og sparet penge. I vores øjne mange penge.

På tur med Aeroflot 

Vi kunne have fløjet direkte fra København til Dubai med Norwegian for 4800,- pr. person, men valgte Aeroflot og et stop på fire timer i Moskva og fik derved billetterne til halv pris.
Aeroflot til Dubai
At vi så skulle vente fra kl. 4 til kl. 8 om morgenen var en mindre detalje… Men vi sov tre timer på et flisegulv og var derefter klar til at flyve det sidste stykke af vejen. Dog med en times forsinkelse.

Tilbage til Dubai 

Vel ankommet til Dubai hentede vi vores lejebil i lufthavnen og kørte ud i solnedgangen. Byen viste sig fra sin flotteste side med lyserød himmel bagved alle skyskraberne.

Rasmus i køen til biludlejningen

Nogle af jer vil nok sidde og tænke, at Dubai ikke umiddelbart ville være et førstevalg for os, når man tænker på, hvor vi ellers plejer at rejse hen. – Og det er fuldstændig korrekt. Men vi har faktisk været her flere gange.
En gang på et 20 timers “stop-over” på vej til Indien og nu for tredje gang for at besøge vores gode venner Sarah og Peter og deres børn. Og vi indrømmer gerne, at hvis det ikke havde været for Sarah og Peter, så havde vi ikke valgt at holde ferie i Dubai. 

Men vi hygger os altid meget i Sarah og Peters selskab, og samtidig forundres og fascineres vi hver gang, vi besøger denne spektakulære ørkenby. Både over hvor meget byen ændrer sig fra gang til gang, over de flotte bygningsværker og over hele samfundet.

Et samfund i tre lag

Der eksisterer ligesom tre parallelsamfund. De lokale, som går rundt i traditionelt tøj og lever i store træk, som man har gjort her i århundreder (nu bare i en moderne storby og uden en flok kameler), alle vesterlændingene, som har gode jobs, store indtægter og lever expat-livet, og så alle ”arbejderne”. Især indere, pakistanere og filippinere, som har jobs som bygningsarbejdere, havemænd, stuepiger, køkkenpersonale mv. Mange af de sidstnævnte lever desværre under kummerlige forhold i denne kontrasternes by omgivet af så meget luksus. 
De tre samfund blander sig meget lidt indbyrdes og passer ligesom hver deres.
 
Og bare lige for at fortælle, at byen rent faktisk ændrer sig, så fortalte Sarah, at der er bygget ca. 3000 nye huse bag ved deres hus, siden vi var her for 2 år siden. Ja, ting går hurtigt her!

Hygge i haven hos Peter og Sarah

Hygge hos Peter og Sarah

Hjemme hos Peter og Sarah stod grillen tændt og snart var der serveret et utrolig lækkert måltid mad på terrassen. Lige hvad vi havde brug for efter en januar måned nærmest kun med regn. Og en februar, som indtil videre har budt på sne og minusgrader.
Det var skønt endelig at kunne sidde i haven under stjernehimlen med t-shirts og bare tæer – og nyde selskabet, den gode rødvin og den lækre australske oksemørbrad, som var prikken over i’et.

Simpel og lækker tomatsalat

Følg os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi  lægger rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin

  1. Nhung To says:

    Hej Two danes on tour

    Jeg har en søn som skal rejse til Dubai sammen med hans kæreste til marts. Jeg har læst at par som ikke er gifte, ikke må bo i samme hotelværelse. Har I nogle erfaringer om det da I var i Dubai.
    Hvad vil i anbefale/ikke anbefale for et kærestepar som skal være i Dubai, da jeg er bekymret for deres sikkerhed.
    På forhånd tak for hjælpen.

    Med venlig hilsen
    Nhung To

    • twodanesontour says:

      Hej Nhung To
      Først og fremmest vil jeg sige, at du ikke har grund til at være bekymret. Dubai er som en hver anden storby – bare mere sikker. Der er ikke meget kriminalitet, og hvis man selv sørger for ikke at bryde landets regler, så får man ikke nogen problemer.
      Vi lader altid bare som om, at vi er gift. Men vi er aldrig blevet spurgt direkte.
      De skal bare sørge for at have booket et hotel. Og hvis de bliver spurgt i lufthavnen ved indrejsen, skal de helst komme med samme svar på formålet med rejsen.
      Ønsk dem en god tur.
      Venlig hilsen
      Rasmus

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.