Så blev det tid til at sige farvel til familien Falk Brekke. De skulle tilbringe et par dage i Cancun, inden turen igen gik hjem til DK.
Store overvejelser
Vi havde en del overvejelser om, hvor vi skulle rejse hen i den næste lille uge, inden vi flyver mod nordvest for at besøge Rasmus’ værtsfamilie.
Valget faldt på to dage i Tulum og fire dage i Playa del Carmen. Begge steder var vi for 9 år siden sammen med Morten og Olivia, men vi mente godt, at det kunne tåle en gentagelse.
Afslappende dage i Tulum
Efter en del transport ankom vi til Eco resortet Co-Co Tulum, som er super fedt. Alt er holdt i sort, hvidt og træ. Der er sorte hængekøjer til alle hytter og lige 7 ekstra nede på stranden.
Og så er her den fedeste lyd af bølgebrus, som vi falder i søvn til om aftenen og vågner op til om morgenen.
Eneste minus er varmen… her er hverken aircon eller fan i hytten, så vi sveder med anstand. Og egentlig ville vi helst have haft med eget bad og toilet. Men det fælles baderum er simpelthen så stilet, at vi sagtens kan leve med det i to nætter.
Tiden har vi brugt på stranden, i hængekøjen eller under den kolde bruser!
Her er den fedeste strand, som dog ikke er særlig børnevenlig, da bølgerne slår hårdt ned i brændingen. Så man skal passe godt på, at man ikke mister en bikinidel på vej ud eller ind…
En noget anderledes vagthund
Og så har vi fået husdyr 🙂 På Andamanerne i Indien havde vi en hund, som sov på vores måtte hver nat ude foran hytten. Her i Tulum har vi en krabbe, som Anne Marie har døbt Sylvester. Han kommer først frem ved solnedgang, og han er lidt håndsky. Men vi er sikre på, at han nok skal passe godt på os om natten.
Ruinerne i Tulum
Ud over den fede strand er Tulum også kendt for nogle flotte mayaruiner, som ligger helt ud til kysten. Dem havde vi lyst til at gense, så vi tog en taxa derhen – og vi blev ikke skuffede. I kan selv lige bedømme udsigten:
Og så bor der altså nogle pænt store leguaner.
Følg os på Facebook, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.
One thought on “Tulum”