Tropisk regnvejr og en sjov taxachauffør
Nu er der nok nogle af jer som tænker, at vi for alvor har drukket os i hegnet… men vi har nu bare været udsat for et tropisk regnvejr!
Da aftensmadstiden nærmede sig, og det endnu ikke var stilnet af, besluttede vi at ringe efter en taxa. En frisk gut med bandana på hovedet rullede sin store Mitzubishi 4WD ind foran hotellet. Han krævede 8 dollars for at køre os til en restaurant på øen Malakal – men vi plejer max. at give 5 $, så det fortalte vi ham selvfølgelig. Nå ja, den pris kunne han da godt give os, men vi skulle vide, at udlændinge normalt betalte 8, og at han ikke kørte med lokale. Og desuden pointerede han, at alle priser selvfølgelig var til forhandling.
Vi fik hans kort, så vi kunne ringe til ham igen efter maden, hvilket vi gjorde.
Da vi kom tilbage til vores hotel, sagde han, at det var nu, at han normalt ville bede om 8 dollars, men at han regnede med, at historien ville gentage sig, og at vi ville sige 5 – fordi vi var ”half locals”. Det havde han ret i, og han tog det med godt humør – måske fordi han kiggede på Anne Marie?
Thomas Jørgensen says:
Hvis hun skulle ind i min bil i den mundering, havde jeg taget dobbelt takst :0)