Her møder Two Danes hele Rasmus’ familie: mor Else, far Finn, søster Signe og niecerne Ella og Karen på 10 og 6 år.

Gensynsglæden er stor, og så er vi pludselig Seven Danes på tur. Vi skal nu sammen på roadtrip på Yucatan-halvøen de næste 3 uger. Noget vi alle har set frem til meget længe.

Valladolid

Vi henter lejebilen hos National i lufthavnen og kører derefter ud på de meget lige og meget lange mexicanske landeveje på Yucatan. Enkelte steder skal vi betale vejskat, men vi slipper heldigvis for at blive stoppet af politiet, som Rasmus ellers har oplevet flere gange i Mexico. 

Turen går først til Valladolid, som er en typisk mexicansk by med en stor plaza i midten og farverige gader lagt ud som et kvadreret vejnet.

Vi bosætter os på hotellet La Aurora Hotel Colonial, som kun ligger et par gader fra centrum. Der er en dejlig swimmingpool, på taget er der to boblebade, og desuden gratis parkering lige uden for døren. Mere har vi ikke brug for.

De forskellige måltider bliver spist på både små og store restauranter i nærheden af byens plaza til yderst rimelige priser.

Især forelsker vi os i gårdhaven på Restaurante El Atrio del Mayab. Her er dejligt svalt, og om aftenen sidder der en ældre mayakvinde og bager tortillas på en stor pande.

Men også det lokale madmarked, hvor alles madønsker efterkommes, bliver benyttet flittigt.

Læs også: Spise med Price… på Yucatan

Fødselsdag og Chichén Itza

Næste morgen bliver der sunget fødselsdagssang for Anne Marie, som pakker gaver ud, inden turen går imod den fantastiske pyramideby Chichén Itza. Uden tvivl den største seværdighed på Yucatan og én af Verdens syv nye underværker.  

Vi har været tidligt oppe og springer morgenmaden over for at finde en bager undervejs. Da vi nærmer os pyramiderne, spørger vi (på spansk) en tilfældig dame i den lille landsby Pisté om vejen til det nærmeste bageri. Hun fortæller til vores store ærgrelse, at det ligger i Valladolid, hvor vi netop kommer fra. Slukørede triller vi videre ind i landsbyen, og 20 meter længere fremme får vi øje på den lokale bager!? Så dårligt er vores spanske altså ikke!

Vi køber rigeligt brød, og alle får lov til at vælge hver deres brød – eller rettere formen på dem, for de smagte praktisk talt ens allesammen.

Vi ruller ind på parkeringspladsen ved Chichén Itza præcis kl. 8, og selv om den første times tid er diset, er vi glade for at være kommet tidligt. Både på grund af varmen og på grund af mængden af turister, som vi ved, ruller ind i løbet af formiddagen.

Vi besøgte også dette smukke sted for seks år siden. Det kan du læse om her, hvor vi fortæller meget mere om de spændende pyramider.

Ud over at se de fine pyramider, går der også lidt shopping i den. Vi kigger både på tæpper, hatte, skåle, t-shirts, køleskabsmagneter og meget, meget mere. Og vi kan da godt afsløre, at på hele vores rundrejse på Yucatan, er dette det bedste sted at prutte om prisen. Det er nok godt, vi ikke vidste det, mens vi var der – så havde vi købt hele butikken!

Det er også her, at Ella og Karen for første gang finder ud af, at man ikke må virke for interesseret, hvis man vil have en god pris. De lærer hurtigt, ganske upåvirket at fortælle Rasmus, hvad de gerne ville købe, hvor efter de lusker af, og så klarer han forhandlingerne.

Cenote Oxman

Om eftermiddagen kører vi til Cenote Oxman for at at bade. Den ligger ved Hacienda San Lorenzo 4 km syd for Valladolid. Lige da vi ankommer, er vi lidt i tvivl, om det er det rigtige sted, da cenoten ikke kan ses udefra. Men jo, den er god nok.

En cenote er et gammelt jordfaldshul, hvor grundvand samles. Mange steder på Yucatan er der cenoter, som du kan bade i mod betaling. Ved Oxman kan man enten betale 70 pesos for indgangen, eller man kan betale 100 pesos, men så får man ud over indgangen også en voucher på 50 pesos til brug i baren ved hotellets pool.
Det giver jo kun mening for os at tage imod det sidste tilbud. 

Pigerne er noget skeptiske over at skulle ned i “hullet”, men vi får dem lokket med ned ad alle trapperne. Vandet er køligt, men forfriskende, da vi hopper i. Der flyver masser af svaler over vores hoveder, og små fisk svømmer rundt i det turkisblå vand. Og hvis du er modig, kan du få lov til at svinge dig i et Tarzan-reb ud over cenoten og hoppe i fra ca. 3 meters højde. Det skal Rasmus og Signe selvfølgelig prøve.

En time senere vil Ella og Karen nærmest ikke med op igen. Det ender med at være en af de oplevelser, de husker bedst fra dette roadtrip.

Og nu indtager vi swimmingpoolen samt bruger vores voucher på drinks i baren. Det er jo fødselsdag!

Har du ikke før prøvet at bade i en cenote, så vil vi gerne anbefale Cenote Oxman. Den har åbent hver dag fra 8-17 og poolen lukker kl. 18.

Ek Balam

Næste dag står den igen på pyramider. Denne gang ved Ek Balam, som er en af vores yndlingspyramider i Mexico.

Vi synes, at det er fantastisk at komme til dette sted tidligt om morgenen og have næsten hele området for os selv. Der er den mest fantastiske udsigt fra toppen, og resten af familien Lyngsøe må give os ret. Det er og bliver et fortryllende sted.

Da vi kommer ned igen, kan vi dog godt fornemme, at alt ikke er, som det skal være. Både Rasmus og Ella har høj feber, og turen til den lyserøde lagune på nordkysten af Yucatan bliver hurtigt droppet.

Til gengæld får de to patienter en tur forbi børnelægen med det legendariske navn Dr. Dante. Han udskriver effektiv penicillin mod influenza A og B, samt en lang middagslur og pomfritter på sengen. Måske sagde Dr. Dante ikke direkte det med pomfritter i sengen, men sådan bliver det, og det virker!

Havskildpadder ved Akumal

Allerede dagen efter er de to patienter igen oppegående, om end lidt matte i koderne. Men vi må videre.

Efter nogle skønne dage i Valladolid går turen nu til Akumal, drømmestranden med de fantastiske havskildpadder, som vi faldt pladask for, da vi rejste rundt på Yucatan i 2012. Men ak, der er sket meget her siden da.

I juli 2018 er Akumal blevet til en betalingsstrand, hvor man kun kan bade mellem kl. 9 og 17. De lokale jordejere har besluttet, at det er sådan, det skal være. Derudover SKAL man have redningsvest på og en guide med i vandet, hvis man vil snorkle med havskildpadder. Og så er området, hvor man må snorkle, blevet hegnet ind – så der næsten ingen plads er at svømme på. 

Vi er godt med på, at alle disse tiltag skal være med til at beskytte havskildpadderne. De lokale vil gerne have begrænset mængden af badegæster – og tjene penge. De vil gerne sørge for, at ingen forulemper skildpadderne ved f.eks. at svømme efter dem eller røre ved dem. Og så skal der være mere plads til, at skildpadderne kan svømme væk, hvis de ikke gider de mange besøgende. Det, er vi helt med på, er nogle gode tiltag.

Men det er jo slet ikke den fantastiske strand mere, som vi engang kendte. Og vi holder ikke til at snorkle så “sent” op ad dagen. Der er solen alt for stærk for os og vores lyse hud.

Vi sniger os derfor ind to morgener i træk kl. 7.30, inden vagterne er mødt, inden snorkelguiderne står klar til at følge os rundt, og inden andre mennesker har indtaget stranden. Med andre ord: Vi har hele stranden for os selv, skildpadderne svømmer roligt rundt og spiser søgræs, og vi kan nyde dem i fred og ro.

Og Kl. 8.15 er vi ude igen og på vej hjem til dejlig morgenmad og friskpresset juice hentet i Akumal landsbyen på den anden side af hovedvejen.

Vi ved nu, at det er sidste gang, at vi har været forbi Akumal og de skønne havskildpadder. Det er blevet alt for turistet og kommercielt til os. Vi må ud og finde nye eventyr.

Airbnb i Akumal

Mens vi er i Akumal, har vi lejet en skøn lejlighed gennem Airbnb med en fantastisk udsigt og en lækker pool i haven, hvor store leguaner holder til.

Her nyder vi nogle dejlige afslappende dage, og Karen, der har fået til opgave i skolen at læse for et dyr, sidder i skyggen og læser højt for leguanerne.

Det er også rart med denne lejlighed, at vi kan være sammen, når alle nu ikke er på toppen. Efter Rasmus og Ella er det nu Karens tur til at få en omgang influenza. Men nu ved vi jo, hvilken medicin der virker, og snart er hun også på benene igen.

Tulum

Pyramiderne i Tulum bliver sidste stop, inden turen går videre til det lille sjove land Belize. Vi har set pyramiderne flere gange før, men vil gerne vise dem frem til resten af familien Lyngsøe. Det er og bliver bare et smukt sted.

Dagens største oplevelse får vi, da vi står under et lille palmetræ, hvor to sure fugle pipper sindsygt højt. Anne Marie siger til Else, at hun hellere må flytte sig, så hun ikke får en fugleklat i hovedet. Vi gætter på, at de har en rede i træet og gerne vil passe godt på deres unger.

Rasmus kigger lidt nærmere på palmetræet, og opdager pludselig en lille, tynd slange, som hænger på et af bladene. Så er det derfor, de to fugle er så vrede. Inden vi ser os om, dratter slangen ned på jorden lige foran os – der hvor Else stod blot et øjeblik forinden.

Efterfølgende finder vi ud af, at det er en mexicansk papegøjeslange, der desværre ikke er dødsens farlig. Det ville ellers have tilføjet en ekstra dimension til vores fortælling. Men det er nu alligevel altid spændende at stå ansigt til ansigt med en ukendt slange.

Ved udgangen til ruinerne møder vi de altid søde næsebjørne, som Else, Anne Marie og Rasmus var stået mega tidligt op for at se netop denne morgen i Akumal – bare i halvmørke og på længere afstand, viste det sig. For her i Tulum vandrer de bogstaveligt talt rundt imellem benene på os til alles store fornøjelse.

Foran os har vi nu 4 timers kørsel og den længste lige vej, vi kommer til at køre på på dette roadtrip på Yucatan. 

Læs også: Cobá og endnu engang skildpadder i Akumal

Læs også: Bacalar & Akumal

Overvejer du at tage et roadtrip på Yucatan, så er du meget velkommen til at skrive til os for råd og hjælp med planlægning – det koster ingenting!

Vi vil blive glade, hvis du vil følge vores rejser på Facebook og Instagram @twodanesontour. Vores næste rejse går til Kirgisistan i oktober.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På Yucatan med familien Lyngsøe blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Rasmus var her fra 18 år siden, for 9 år siden var vi har sammen, og nu er vi spændte på, om der igen skal gå 9 år, før vi kommer tilbage igen – det håber vi ikke, at der gør!

Valladolid

Nu er det blevet tid til at se lidt mere af Yucatan. Derfor er turen gået med taxa, færge, taxa, bus og taxa til byen Valladolid. Her har vi indlogeret os på Hotel Hacienda Sanchez, som minder os lidt om en ranch.

I hotellets restaurant sælger de store 2 liters kander med vandmelonjuice og appelsinjuice for ca. 25 kr. stykket. Så der bliver altså drukket igennem!

Det er dog lidt et mærkeligt sted, så her kommer vi ikke til at bo igen. Vi vil nok også vælge at bo lidt tættere på centrum.

Vi har været lidt rundt og se på Valladolids centrum, som er i gammel kolonistil. Men den egentlige grund til, at vi er her er, at byen ligger tæt på en af Mexicos største turistattraktioner: Ruinkomplekset Chichén Itzá.

Chichén Itzá

Chichén Itzá blev bygget af mayaindianere i 600-900 e.kr. og efterfølgende invaderet af et andet stammefolk kaldet toltekerne.

El Castillo

Stedet er mest berømt for sin store pyramide, El Castillo, som man har fundet ud af, repræsenterede mayaernes kalender. Således er der 91 trin på hver af de fire sider samt en platform øverst (365 dage). Ved forårs- og efterårsjævndøgn dannes der ved solnedgang en slangelignende skygge, der bevæger sig ned ad trapperne for til sidst at forene sig med et stenhoved af en slange ved det nederste trappetrin. Hvor sejt er det lige???

Den gamle boldbane

I byen er der desuden en boldbane som måler 166 x 68 meter og med omkransende mure på 12 meters højde. Her spillede indianerne et gammelt spil, hvor man lidt a la basketball, skulle have en bold på over 5 kg igennem en lodret-hængende cirkel ved brug af knæ, albuer eller hofter. Der blev gået til makronerne, for straks efter kampen, blev det tabende holds leder slæbt hen til ofringstemplet for enden af banen og halshugget!

Cenote

Mayaernes eneste permanente vandressourcer var de såkaldte ”cenotes” – nogle store geologisk dannede kalkstensgrotter. I tilfælde af tørke blev unge kvinder kastet levende ned i disse huller som et offer til vandguden, som man mente boede nede i dybet. Vi nøjedes dog med at kigge derned.

Det var super fint at se denne gamle indianerby og heldigvis kom vi forholdsvist tidligt på dagen, så vi nåede det inden alle turistbusserne fra Cancun kom væltende ind.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Chichén Itzá blev først udgivet på Two Danes On Tour.