Et stop i Toktugul

For at bryde turen lidt op, beslutter jeg at lave et stop på vejen til Arslanbob. Fra Bishkek tager jeg en marshrutka (minibus) fem timer til Toktugul. Her overnatter jeg to dage på Guesthouse Rahat. 

Det er udmærket uden at være prangende. Dog er det hyggeligt at sidde i blomsterhaven om eftermiddagen. 

Efter første nat går jeg en lang og varm tur ned til det store vandreservoir, som ligger ca. 5 km fra byen.

Jeg er lige ved at få hedeslag på hjemturen. Derfor beslutter jeg mig for at tomle tilbage til Toktugul og kommer op og køre med to forskellige biler.

Først to mænd og en lille pige, og derefter tre mænd. Flinke alle sammen på trods af, at chaufføren i den sidste bil virker meget fuld og kysser mig på hånden og siger “I love you mass”, da jeg stiger ud af bilen. Ellers tak! Godt jeg ikke skulle køre med så langt.

På vej til Arslanbob

Da jeg vil videre til Arslanbob, går jeg ned til markedet i Toktugul for at finde en bus. Men enten er jeg det falske sted, eller også er jeg kommet på det forkerte tidspunkt. Jeg får i hvert fald at vide, at der ikke er en bus før næste morgen kl. 6.

Det kan (eller vil) jeg ikke vente på, så det ender med, at jeg betaler en taxachauffør for at køre mig de 5 timer til Arslanbob.

Undervejs får jeg chaufføren til at stoppe, så jeg kan tage et par fotos af det smukke og fascinerende landskab. 

Min chauffør Akyl taler kun russisk og kører ind indimellem som død og helvede. Når vi møder hyrder med køer eller får, stikker han sin hættetrøje ud af vinduet og svinger den vildt rundt for at få dyrene til at flytte sig – med varierende succes.

Om det er et får, som har ramt forruden, melder historien ikke noget om…

Da vi nærmer os Arslanbob bliver Akyl pludselig snakkesalig via Google translate. Og inden jeg ved af det, har han tilbudt at gifte sig med mig. Jeg kan ikke sige meget på russisk, men godt at jeg i det mindste kan sige NIET!  

Fantastisk oplevelse med homestay i Arslanbob

Dagen før min ankomst til Arslanbob, har jeg gennem den lokale afdeling af turistorganisationen CBT arrangeret at bo på et homestay hos en familie i byen.

I Arslanbob bliver jeg på torvet mødt af en ung dreng, som følger mig til hans families hus. Det viser sig, at jeg skal bo hos den sødeste familie bestående af mor, far, to drenge og to piger samt en bedstefar. Der er to huse på matriklen, og jeg får det ene helt for mig selv med spisestue og soveværelse – og flere andre værelser uden møbler i, da man jo hovedsageligt sidder på gulvet.

Toilettet findes i et skur i haven, og er et almindeligt vestligt toilet. Badet finder jeg først efter to dage. Det er i en udbygning på det ene hus, men vandtrykket er så ringe, så mens jeg er i Arslanbob, formår jeg ikke at vaske mit hår.  

Familien bruger et udekøkken ved siden af stalden her i sommermånederne. Det er sjovt at følge med i, hvad der er i gryderne om aftenen, når hele familien samles til madlavning under åben himmel.

Jeg lægger hurtigt mærke til, at alle i familien hjælper til med det, de kan. Både de store skoledrenge, og den største af pigerne på 5 år. Selv bedstefar er sat i sving med at lave te og servere snacks for mig. 

Jeg kan desværre ikke snakke meget med familien, da de ikke taler engelsk, men med Google translate og tegnsprog går det fint. Jeg er virkelig glad og taknemmelig for at få muligheden for at bo hos denne skønne familie. Prisen er 1300 som/100 kr. for overnatning og morgenmad. Aftensmad koster 400 som/30 kr. oveni. 

CBT

Hvis jeg har brug for hjælp til noget eller trænger til at tale engelsk, kan jeg henvende mig til Hayat på CBT-kontoret, som ligger centralt i byen. Han er en sød, ældre mand, som taler utrolig godt engelsk. 

Hayat kan hjælpe med homestays, bustider, guidede vandreture i området – og tilmed skiture om vinteren. Han fortæller mig, at man går op ad bjerget med skiene på i ca. 4 timer og kører ned igen på et øjeblik. 

Hvis du kommer til Arslanbob og vil kontakte Hayat via Whatsapp, så er hans nummer +996 777 342 476

Vandretur omkring Arslanbob

På min anden dag i byen beslutter jeg at booke en vandretur til områdets to vandfald og den store valnøddeskov. Jeg kunne sikkert sagtens have gået turen selv uden guide, men det er dejligt at have en at følges med, som kan fortælle mig om området. 

Hayat henter mig i taxa, som kører os til vores startsted ved foden af Big waterfall. Man kan selvfølgelig sagtens gå dertil, men vi skærer lige 5 ret uinteressante kilometer af turen, ved at blive kørt.

Vi begynder turen med den ret stejle opstigning til det 130 meter høje vandfald.

Der løber ikke meget vand ned her om efteråret, men udsigten fra toppen over dalen og Arslanbob er flot. Faktisk føles byen ikke særlig stor, når man går rundt i den, men her bor alligevel omkring 15.000 mennesker, som hovedsageligt lever af landbrug og turisme.

Over os rejser Ferganabjergene sig med den højeste top på 4427 meter. Nogle morgener er der sne på bjergtoppene, andre dage er de indhyllet i skyer.  

Nede for foden af vandfaldet igen begynder vi gåturen tilbage mod byen. Det er hyggeligt, det er smukt og det er landligt.

Vi går på stier og grusveje og gennem marker og små boligområder. Hayat ser ud til at kende alle, så vi stopper mange gange og hilser på folk, og børn råber Hello. 

Verdens største valnøddeskov

Vi når til Arslanbobs stolthed: Verdens største valnøddeskov på 600.000 hektarer. Nogle af træerne er flere hundrede år gamle.

Legenden fortæller, at Profeten Muhammed bad en mand om at finde paradis på jord. Efter han havde søgt længe, fandt han en smuk dal. Der var kun ét problem: Der var ingen træer. Profeten sendte ham en stor sæk med frugter og valnødder fra himlen. Manden kravlede op på bjerget Babash Ata, hvor han tømte sækken, og vinden spredte frugterne ud over hele dalen.

Der er i alt 11 forskellige sorter valnødder her, og det er snart høsttid. De første valnødder bliver klar i midten af september. De sidste i slutningen af oktober. Folk sætter telte op i skoven og flytter simpelthen derud, mens høsten står på. Det ville jeg gerne have oplevet, men jeg er kommet lige lidt for tidligt.

En anden historie fortæller, at Alexander den Store engang kom her forbi, og fra Arslanbob tog han de første valnødder med tilbage til Europa. Så byen har meget at være stolt af.

I skoven spiser vi vores frokost, som Hayats kone har pakket til os, inden vi begiver os op på et udsigtspunkt med panorama-udsigt over byen.

Sidste stop på turen er Small Waterfall, inden vi går ned gennem Arslanbob. På hele dagen møder jeg i alt 8 andre turister. Der er ingen tvivl om, at det allerede er off season her.

Markedsdag i Arslanbob

Onsdag er markedsdag i Arslanbob. Dyremarkedet, som ligger lidt uden for centrum begynder kl. 8.

Jeg går ned for at se det, men føler mig ikke helt tilpas ved at være der. Ingen siger eller gør noget ubehageligt, men det føles underligt at være den ENESTE kvinde (og tilmed turist) til denne mandsdominerede aktivitet. Havde jeg fulgtes med en, tror jeg, det havde været helt fint.

I stedet går jeg videre til markedsdag i bazaaren. Der er et leben af mennesker og nok at kigge på. Frugt og grøntsager, store sække med løg og kartofler, værktøj, tekander og tøj i store bunker. Mange af boderne er store stykker plastik direkte på jorden.

Folk fra nærliggende landsbyer kommer hertil for at handle. Dalen er, udover valnødder, kendt for sine kartofler, som tidligere blev eksporteret i stor stil til hele Sovjetunionen.

Jeg tager et billede af en mand, som sidder bag i sin bil og ser YouTube-videoer, mens han venter på, at nogen skal komme forbi og købe løg. Jeg viser ham billedet på min telefon, og via Google oversæt fortæller han, at han hedder Nurlan og er fra Kirgisistan. Han vil gerne vide, hvor jeg kommer fra, og om jeg synes, at naturen er smuk her.

En mand ved navn Ibrahim henvender sig til mig på engelsk. Han har også et homestay og fortæller, at han har haft to hollandske gæster i nat.

Jeg sætter mig på et trappetrin med en kold cola og nyder bare at kigge på mennesker og ikke mindst deres hovedbeklædninger. Dette er virkelig et studie i hatte. Et par børn kommer hen og giver hånd og siger Hello. Det er øjeblikke som disse, som er gyldne.

En invitation, man ikke kan sige nej til

På vejen hjem møder jeg tilfældigt Hayat. Mens vi står og snakker, kommer to mænd forbi. Den ene har et får i snor. Den anden stopper op og hilser på. Hayat fortæller, at det er hans svoger, som har købt et får. Det skal slagtes til hans datters bryllup i morgen, og jeg er inviteret! Wow.

Jeg havde faktisk tænkt at tage en marshrutka til Osh i morgen, men denne chance kan jeg da ikke lade gå fra mig. Så på 10 sekunder laver jeg mine rejseplaner om. Det er jo det, denne uplanlagte og ustrukturerede rejse kan: Give plads til alle de tilbud, som måtte komme min vej. Brylluppet må I høre om i næste blogindlæg.

Se alle blogindlæg fra Kirgisistan

Følg med på sociale medier
Facebook: Two Danes On Tour

Instagram @twodanesontour

Glade rejsehilsner,
Anne Marie

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Arslanbob – en lille oase i bjergene blev først udgivet på Two Danes On Tour.