Efter 4 timer i en bus og en halv time i taxa, havde vi flyttet os fra varme, varme Cartagena til lidt mere moderate temperaturer i den lille bjergby Minca.

Minca og det omkringliggende område har i mange år været styret af bevæbnede guerillatropper. Men nu er det igen sikkert for turister at besøge området, som i løbet af få år har udviklet sig til en backpacker-magnet. Her er masser af guesthouses og hostels, yoga-retreats og små restauranter med internationalt køkken. Vi anbefaler Lazy cat, som ligger midt på hovedgaden.

På fugletur ved Minca

Derudover kommer folk for at se det bjergrige landskab, de smukke vandfald og de små traditionelle kaffefarme. Og så er der selvfølgelig nørder ligesom os, som er på udkig efter områdets dyreliv.

Det lille vandfald Pozo Azul i nærheden af Minca

Især fugleområdet, højt over Minca, El Dorado er meget berømt, og vi ærgrede os over de meget høje priser på ture dertil. Ja, de var så vilde, at de på ingen måde matchede et backpacker-budget.

En af dagene mødte vi tilfældigt et hollandsk par, som netop kom derfra og de fortalte, at det slet ikke var sæson lige nu. (Det havde deres rejsebureau bare lige glemt at fortælle dem inden afrejse…) I stedet skal man tage dertil i november/december måned. De havde betalt “en bondegård” og kun set meget lidt. Så nu havde de bedt deres chauffør om at køre dem ned til Minca, hvor de havde hørt, at der var mere held. 

Og held håbede vi også på. Vi havde længe ønsket os at se en flot tukan. Vi har flere gange set forskellige tucanetter, men denne gang skulle det være en ordentlig sa… Ja, vi ved godt, at vi så et pragteksemplar i Amazonas, men der er altså flere forskellige underarter. Kølnæbbet tukan lever bl.a. her i det nordlige Colombia. Det er den med det seje grønne, røde, orange og blå næb, som de fleste mennesker forbinder med ordet tukan.

Så op kl. 5.30 (hvornår lærer de skide fugle egentlig at sove længe?) og af sted på guided tur for 25.000 pr. person. Vi havde ikke gået langt før vores guide Jeferson løb i forvejen. Han havde selvfølgelig hørt, hvad der ventede os forude.

To fine tukaner satte sig på en gren over vores hoveder. Men ikke længe efter fløj de ud og satte sig helt perfekt i et gammelt vissent træ, hvor vi rigtig kunne nyde synet af dem og høre hvordan de snakkede sammen. Det var den perfekte morgen, og det bedste skud vi nogen sinde har fået af en tukan!

Varme Santa Marta

Og da den var i kassen, gik turen igen mod kysten til varme, varme Santa Marta, hvor vi fik sommerens bedste solnedgang.

Ellers er byen mest kendt som gateway til den meget kendte Tyrona Nationalpark. Men for os rimede det ikke så godt på sindssyg varme og en sørøver med et træben (Anne Maries dårlige knæ). Så vi nøjedes med en bustur til det lille søvnige fiskerleje Taganga.

Tidligere var det et backpacker-paradis, men grundet masser af narko er tiden løbet fra stedet. Og snart løb vi hjem i poolen på hotel Nueva Granada for at blive kølet af i heden. Men er du til en dag ved stranden eller til dykning, så kan det stadig være noget for dig.

Mange har et lidt anstrengt forhold til Santa Martha og ser det som en varm, støvet og uinteressant by. Vi forsøgte dog at få det bedste ud af byen og listede rundt for at finde byens sjæl, inden turen for os gik til vores sidste destination i Colombia: Bogotá.

Vi bliver rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du følge med, når vi er på tur, og når vi poster nye blogindlæg.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Minca og Santa Marta blev først udgivet på Two Danes On Tour.