Nogle gange tænker man, at man har fået verdens bedste idé. Sådan havde jeg det med nattoget fra Cairo til Luxor og retur. Det var en tur, som jeg BARE måtte prøve. Verdens bedste idé var det nok ikke. Men minderigt blev det uden tvivl

Jeg har før kørt med nattog fra Danmark gennem Tyskland til Schweiz og Belgien. Og gennem Rumænien, Kina, Vietnam og Thailand. Så jeg tænker, at jeg har en hvis erfaring i at køre med nattog.

De fleste af turene har været behagelige, interessante og med mulighed for at møde andre rejsende undervejs. Dog var der lige den der togtur i Vietnam… hvor en af mine rejsefæller fik en stor, hvid maddike i den mad, som vi fik udleveret i toget om aftenen. Yikes!  

Flere nåede da også hjemmefra at advare mig om nattoget mellem Cairo og Luxor. Der var historier om mus ombord, beskidt sengetøj og ulækre toiletter. Men det skulle da ikke afskrække mig.

Billetter til nattoget

Min ven og rejsemakker Martin og jeg talte i løbet af oktober flere gange i telefon sammen om, hvordan vi skulle gribe den togrejse an. Skulle vi booke billetter hjemmefra og derved låse os fast på nogle bestemte dage, vi skulle være i Luxor? Eller skulle vi rejse til Cairo og satse på, at det ville være muligt at købe togbilletter med dags varsel?

Jeg skrev til vores hotel Osiris i Cairo og spurgte på togtiderne og prisen på billetterne. Togtiderne fik jeg aldrig svar på. Men hotellet skulle have 8% af billetprisen for at booke billetterne for os. Det syntes vi alligevel var ret mange penge, når vi selv kunne gøre det online.

Opgaven med at booke billetterne tog Martin på sig. Han skulle bruge mit fulde navn og pasnummer. Og derudover skulle han også vælge mad til om aftenen. (Det havde han nok ikke behøvet at ulejlige sig med). 

Billetterne kostede 85 US dollars pr. vej, hvilket er rimelig pricy. Man kan flyve til Luxor for ca. samme pris. Just saying…!

Ramses Train Station

Nattoget afgik fra Ramses Train Station kl. 20.00. Vi valgte at tage en taxa fra hotellet og til stationen, men det skulle vise sig at blive en langsommelig affære. Cairo er kendt for sine enorme bilkøer – og sådan en havnede vi selvfølgelig i. Det kunne vi måske have sagt os selv.

Vores chauffør dyttede uafbrudt, slog ud med armene og himlede med øjnene, men det gik ikke hurtigere af den grund. Vi nåede dog frem til stationen i tide.

Ramses Train Station er et vildt sted med hustlere, tiggere og rejsende i ét virvar. Og masser af skilte på arabisk. 

Vi gik ind i den store forhal, hvor vi først skulle gennem lidt security og vise vores billet.

Vi spurgte os frem og blev vist over til Perron 11. Det var lidt forvirrende for os at finde ud af, hvornår det rigtige tog ankom, da der var flere tog til Luxor fra spor 11. Men en sød egyptisk familie på perronen hjalp os med at oversætte hvad manden råbte MEGET HØJT i højtaleren ud over hele stationen. 

Med liggetog til Cairo

Toget kom næsten til tiden. Vi kom ind i den rigtige vogn og fandt vores kupé, som var som man kunne forvente – lidt beskeden og meget slidt. Vi havde booket en privat kupé til to, så vi kunne låse døren, når vi på et tidspunkt skulle i seng.

Snart rumlede toget af sted mod Luxor. Det var bælg ragende mørkt udenfor, så det var ikke meget vi kunne se ud af de beskidte vinduer. Derudover sad man rimelig dårligt i togsæderne. Det var ikke lige sådan, vi havde forestillet os denne episke togtur. Men altså når de to rejsetosser er på tur, så er det altid underholdende – også i et nattog i Egypten. 

Aftensmad i nattoget 

Snart kom stewarden med vores aftensmad. Jeg vil kalde maden pænt kedeligt på grænsen til uspiseligt.

Men Martin elsker den slags og guffede løs af både hans og mit. Jeg priste mig lykkelig for, at jeg havde spist aftensmad, inden jeg steg på toget.

Vi havde ikke helt styr på, hvordan vi tændte lyset i kupéen, så Martin spiste i skæret fra hans pandelampe  

Da vi nærmede os sengetid, kom togmanden igen rundt og redte senge for os og satte en stige op, så Martin kunne kravle op i overkøjen. Fin service. 

Et tvivlsomt toilet

Der var desværre ikke eget toilet i togkupéen, så det var en knap så hyggelig oplevelse at frekventere det fælles toilet på gangen. Og selvfølgelig skulle det lige passe med, at jeg fik “Quickstep i Cairo” den dag… så jeg fik set vel rigeligt til det lille klamme rum, hvor låget fra toilettet faldt ned i ryggen på en, når toget skrumlede afsted.

Man blev hele tiden nødt til at holde låget oppe med den ene hånd, mens man også skulle holde sig selv på potten. Og holde styr på toiletpapiret… som jeg for øvrigt anbefaler at du selv medbringer. Der var sat toiletpapir op på toilettet, men det svandt ind i løbet af togturen.

En nat i et tog

Ud over et par ture til toilettet, sov jeg fortrinligt om natten. Jeg elsker at ligge og rumle af sted og falde i søvn til de små bump, som toget giver undervejs. Dog var der en del hårde opbremsninger, hvor man blev nødt til at prøve at holde fast i køjen, så man ikke faldt ud.

Jeg vil også mene, at vi kørte forbi MANGE lygtepæle undervejs, og togchaufføren var meget glad for at tude med hornet – men sådan er det vel med nattog.

Jeg var glad og tilfreds, da stewarden kom og bankede på vores kupédør næste morgen i det spæde morgengry.

Snart fik vi serveret morgenmad – kedeligt toastbrød, tør sandkage, en daggammel croissant og en kop te eller kaffe.

Igen gik Martin ombord med stor tilfredshed. Jeg kastede blot et blik på morgenmadsbakken og glædede mig over, at vi snart ville være i Luxor. 

Fanget af Ali

Da vi trådte ud på stationen, blev vi straks “overfaldet” af diverse taxachauffører, som alle ville hjælpe os med at finde hen til vores hotel.

Især en ung ranglet fyr ved navn Ali var ret vedholdende. I starten afviste vi ham og forsøgte at se cool og selvsikre ud. Men han blev selvfølgelig ved. Han vidste vel, at vi turister på et eller andet tidspunkt overgiver os, hvis han insisterede længe nok. Og  når vi først er hoppet på limpinden, så har han chancen for at få os til at hyre ham som vores chauffør de kommende dage.  

Jeg havde booket os et værelse på Jolie Ville Hotel og Spa på Kings Island, som lå ca. 4 km fra centrum af Luxor. Så vi var jo også godt klar over, at vi skulle have fat i en taxa før eller siden. Både for at komme fra stationen og til hotellet. Men også til at komme rundt til de forskellige seværdigheder. 

Vi endte derfor med at tage med Ali, og han blev rigtig nok vores chauffør de kommende dage. Men det må jeg skrive om i det næste blogindlæg.

Vi gør det igen

Til gengæld kan jeg da lige afslutte med at fortælle, at efter 3 nætter i Luxor, så tog vi nattoget tilbage til Cairo.

Stationsbygningen i Luxor er altså også rigtig flot!

Toget var samme lurvede standard som sidst. Og hvis jeg havde tænkt, at turen til Luxor havde været lang, så var det intet mod turen tilbage.

Godt nok havde jeg ikke længere dårlig mave, men til gengæld var der en dør i vores kupé, som klaprede metal mod metal hele natten, så ingen af os fik lukket et øje. Men det er jo nogle gange “glæden” ved rejselivet.

Fik jeg for øvrigt fortalt, at man kan flyve for næsten samme pris som en togbillet? Bare et lille tip, hvis du tænker, at en flytid på 1 time og 15 minutter lyder mere fristende end en togtur på 10 timer…

Godt at huske til nattoget:

Medbring toiletpapir, håndsprit, pandelampe, ørepropper og masser af snacks og godt humør. 

Spis aftensmad inden afgang.

Tak fordi du læste med
Kh. Anne Marie

Følg med på Facebook: Two Danes On Tour og Instagram: @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Med nattoget fra Cairo til Luxor blev først udgivet på Two Danes On Tour.