Jeg har læst mig til, at Issyk-Kul Lake er:

• Den syvende dybeste sø i verden
• Den 10. største sø i verden, når man måler søens volumen
• Den anden største indsø i verden efter Det Kaspiske Hav
• Frostfri – søen bliver kaldt den varme sø og fryser aldrig til 

Karakol

Jeg og mine rejsefæller Rory fra Holland og Finlay fra England starter ud i byen Karakol, som har omkring 70.000 indbyggere og ligger ca. 15 km fra Issyk-Kul Lake.

Karakol er en blanding af traditionelle kirgisiske huse, russiske betonboligblokke og et lige vejnet efter europæisk forbillede. Kommer man lidt uden for centrum, skal man ikke forvente, at vejene er asfalterede, og bliv ikke overrasket over at se en flok høns.

De fleste kommer til Karakol for at arrangere trekkingture til de fantastiske Tian Shan-bjerge rundt om byen. Det er dog ikke min agenda i denne omgang.

Turistattraktioner i Karakol

Selve Karakol har et par enkelte attraktioner, som er værd at nævne. Den gammel ortodokse kirke The Holy Trinity Cathedral er bygget udelukkende af træ, da originalen af sten gik til under et jordskælv i 1890. Find den tæt på centrum på adressen Gagarin nr. 16. 

Dungan Mosque er ret unik, da den er opført af kinesiske muslimer for ca. 200 år siden. Moskéen er bygget i træ uden et eneste søm eller skruer og er utrolig farverig. 

Farverne på taget har forskellige betydninger. Rød er beskyttelse mod onde ånder, gul betyder rigdom og velstand, mens grøn symboliserer lykke. 

I stedet for en traditionel minaret har moskéen en blå pagode, som står rimelig skævt… 

Sidst men ikke mindst er der en Lenin-statue i Karakol, hvis man (ligesom mig) samler på selfies med sådan en. Den finder du i parken Public Garden.

Mødet med vores første kalpak

Her møder vi tilfældigt en ældre mand med en traditionel kirgisisk hat kaldet en kalpak. Den er vi selvfølgelig straks interesserede i.

Hatten bæres af drenge og mænd både til hverdag og fest. Kalpak’en er syet sammen af fire stykker hvidt filt, som skal forestille et bjerg med sne på toppen. De fire sider repræsenterer de fire elementer: jord, vand, luft og ild. På filtsiderne er der broderet fine, sorte mønstre, som hver har stor symbolik og fortæller noget om ejerens personlighed og Kirgisistans kulturarv.

Og skulle du befinde dig i Kirgisistan den 5. marts, så er det national Kalpak-dag, som er en officiel fridag. Her går alle kirgisiske mænd med respekt for sig selv stolte rundt med en hvid kalpak på hovedet dagen lang, og der er sang, dans og fest i gaderne. Det må være sjovt at være med til. 

Den ældre mand vil rigtig gerne småsludre lidt om Lenin – og vi vil meget gerne have et billede med ham og hans fine hat. Det er han heldigvis helt med på.

Duet hostel

Mens vi er i Karakol bor vi på Duet hostel, som er meget populært blandt rejsende – ikke mindst grundet deres lækre restaurant, som også serverer Baileys-milkshake, som umiskendeligt minder om min yndlingsdrink Baileys Colada. Jeg må sige, at dette faktum i sig selv kunne være grund nok til at bosætte sig her.

Men udover de lækre drinks vil jeg også fremhæve det venlige og meget hjælpsomme engelsktalende personale, den hyggelige restaurant og have, samt at det er et godt sted at møde andre rejsende.

Derudover afholdes der ca. en gang om ugen i sommerhalvåret kirgisisk aften med sang og dans, hvilket er en unik mulighed for at få et lille indblik i den lokale kultur, som ellers kan være svær at komme tæt ind på livet af. 

Denne aften lærer vi om den kirgisiske helt Manas, som oftest ses til hest. Han har skrevet det meget lange digt, som reciteres og nærmest synges på en helt speciel måde af en Manashi. Det får vi en lille forsmag på i haven på Duet Hostel. Heldigvis skal vi ikke høre det hele. Det skulle tage over 100 timer at recitere – og en Manashi kan det udenad! 

Ud over de heroiske fortællinger om Manas bedrifter indeholder digtet også fakta om kirgisiske skikke, traditionel mad og forholdet til naturen. Historierne er blevet givet videre fra generation til generation, da Kirgisistan tidligere ikke havde noget skriftsprog. Manas er således en levende historiebog og nøglen til den kirgisiske kultur. 

Nikolay Przhevalsky museum

Tæt på Issyk-Kul Lake ved landsbyen Pristan’-Przheval’sk ligger det lille Nikolay Przhevalsky museum. Du har ikke hørt om Nikolay Przhevalsky? Fortvivl ikke – det havde jeg heller ikke. Men det viser sig, at han faktisk var en ret interessant fyr.

Nikolay Przhevalsky blev født i Rusland i 1839 af polske forældre. Han var geograf og en af datidens store opdagelsesrejsende i Central- og Østasien, hvor han blandt andet besøgte Sibirien, Mongoliet og Kina.

På hans mange rejser indsamlede han ny og vigtig viden om både planter og dyr. Han beskrev flere dyrearter for første gang blandt andet Przhevalsky-hesten, Przhevalsky-gazellen og den vilde Bactrian kamel. 

Hans største mål, at rejse til den hellige by Lhasa i Tibet, nåede han desværre ikke før sin død i Karakol i 1888. Og faktisk hed byen Przhevalsk indtil 1991, da Sovjetunionen kollapsede. 

Nikolay Przhevalsky ligger begravet i museets store park. 

Jeg synes altid, at det er spændende at høre om nogle af fortidens store opdagelsesrejsende, som vi ofte kender alt for lidt til. Så måske er du også blevet klogere i dag.

Efter museumsbesøget går vi ned til Issyk-Kul Lake, hvor drengene hopper i vandet og spiller frisbee, mens jeg nyder at ligge i det lune sand langs søen. Dem som kender mig godt ved, at jeg kun bader i tropisk vand

Stranden er ikke så stor, men da vi nærmest er de eneste, gør det jo ikke så meget. Der er masser af plads her lidt uden for sæsonen.

Syd om Issyk-Kul Lake

Efter et par dage i Karakol er vi klar til at rejse videre. Igen beslutter vi at tage en taxa, da vi således kan få lov til at stoppe ved nogle af de steder, som vi rigtig gerne vil se langs søen.

Der er ingen tvivl om, at det vil være en stor fejl at tage offentlig transport uden mulighed for at opleve nogle af de fantastiske steder ved Issyk-Kul Lake. Derfor anbefaler jeg enten lejebil eller taxa på strækningen fra Karakol til Bishkek.

Vi er igen heldige med en rigtig sød chauffør. Denne gang en lidt ældre herre på 64 år, som tydeligt kan huske tiden før Sovjetunionens kollaps, hvor folk, ifølge ham, havde penge, jobs og et bedre liv. Jeg synes, at jeg har hørt den “sang” før…

Vi har en hyggelig dag i taxaen og får også oplevet rush hour Kyrgyz style tæt på, da vi skal gennem en kæmpe fåreflok.

Jeti-Öguz

Vi har bedt vores chauffør om at køre os til Jeti-Öguz – De syv tyre, som er en flot rød klippeformation i landskabet og uden tvivl en af de helt store turistattraktioner langs Issyk-Kul Lake.

Vi kører op ad en lille, stejl grusvej, så vi kan se det hele lidt fra oven. Det er virkelig et smukt syn – også selvom vejret ikke var helt med os. 

Jurij Gagarin

Da vi kommer tilbage til hovedvejen, spørger vores chauffør pludselig, om vi også vil se et mindesmærke over Yuri Gagarin – den første mand i rummet i 1961. Det kan vi da ikke sige nej til.

Vi kører til Barskoon, hvor to statuer af astronauten pludselig toner frem for foden af høje bjerge. Efter sigende skulle den første mand i rummet have besøgt dette sted, og da rumfeberen stadig rasede, blev Yuris hoved hugget ud af en stor sten. 

Hvis du ikke er den store Gagarin-fan, så er der måske ingen grund til at lægge vejen forbi, men ellers er det en udmærket lille detour på en rimelig dårlig vej.  

Fairy Tale Valley

Inden vi kører ind til Fairy Tale Valley har jeg egentlig ikke så mange forventninger. Men da jeg kravler op til et udsigtspunkt og kigger ud over området med Issyk-Kul Lake i baggrunden, bliver jeg virkelig overrasket over, hvor smukt det er.

Det er en stor canyon, hvor vind og vejr igennem årtusinder har skåret smukke formationer ud i den røde sandsten.

Området, som også bliver kaldt Skazka, er klart et besøg værd, hvis du kommer til Kirgisistan. Man kan vandre nogle virkelig flotte ture i og omkring Fairy Tale Valley.

Min første nat i yurt

Vores chauffør sætter os som aftalt af i byen Bokonbaevo. Det er som om at himlen har åbnet sine sluser, og det styrter ned. Vi skynder os derfor at løbe ind på en restaurant, hvor vi både kan få stillet vores sult og vores abstinenser for wifi. Vi har nemlig ikke på forhånd booket noget overnatning i byen.  

Vi beslutter hurtigt, at vi skal prøve at sove i yurt om natten – Centralasiens traditionelle og karakteristiske runde nomadetelte. Så vi booker en overnatning i en camp ved Issyk-Kul Lake.

Da vi kommer ud fra restauranten, er regnen stoppet, og jeg skråner over mod den første og bedste taxa. Men drengene vil det anderledes. De har med det samme spottet en gul Lada, som de drømmer om at få en tur i. Og sådan ender det med, at vi kommer kørende til vores yurt med stil. 

Yurt-campen Meiman Ordo

Jeg har ikke nogen videre forventninger til yurt-campen Meiman Ordo, andet end det sikkert er turistet. Men da det allerede er ved at være off-season her i slutningen af august, har vi nærmest det hele for os selv. De søde piger, som arbejder i Meiman Ordo, giver os derfor en stor yurt, som normalt er beregnet til seks personer kun til os tre.

Det viser sig, at der er rene og pæne toiletter og bade og en lille restaurant, som serverer et begrænset sortiment. Men både te, mad og øl kan vi da få.

Stedet har privat strand ved Issyk-Kul Lake, hvor man kan bade med en fantastisk udsigt til sneklædte bjerge i baggrunden. Og så har stedet også en varm kilde med tre bassiner, som vi selvfølgelig må prøve. Det er helt fantastisk og minder mig om Island. Den varme kilde fuldender en i forvejen fantastisk dag.

Burana Tower

Næste morgen vågner vi op til flot solskin. Jeg har sovet fint i yurten. Eneste anke er, at madrassen er meget tynd – noget jeg snart finder ud af er et gentagende problem i Centralasien, når man er ømskindet som mig. Så i løbet af natten finder jeg en ekstra dyne fra en af de andre senge og lægger mig oven på den som Prinsessen på ærten. 

Ny dag – ny taxa. I dag vil vi gerne det sidste stykke til Kirgisistans hovedstad Bishkek. Vi booker en taxa og beder vores chauffør om at gøre et stop ved Burana Tower, som er en gammel, smuk minaret tæt på byen Tokmok.

Tårnet er 24 meter højt, og har engang været del af en moske i byen Balasagun, som blev ødelagt af den mongolske hær i år 1218. Ja, faktisk mener man, at tårnet var ca. 47 meter højt, da det blev bygget. 

Man kan af en meget smal og stejl trappe kravle til toppen, hvor der er en fin udsigt.

Jeg anbefaler dog ikke dette til folk, som enten har højdeskræk eller er bange for små rum. For der er virkelig snævert i den lille gang, og det er helt umuligt at passere hinanden to mennesker. Så må den ene bakke. 

Omkring Burana Tower

Tæt ved tårnet er der en stor bunke jord. Det ligner ikke noget særligt, men hvis du kravler op på bakken, kan du kigge ned i et gammelt slot eller citadel, som har ligget her ved moskeen. 

Her er også et stort område fyldt med gamle stenskulpturer, kaldet balbals. Stenskulpturerne er fundet over hele Kirgisistan og samlet her til udstilling. 

Balbals er skåret ud som mennesker – især mænd, og man mener, at de første balbals blev lavet som fjender, man havde dræbt. Senere gik man over til at lave balbals af ens afdøde slægtninge. Man mente, at personen kunne leve videre i op til et år i en balbal, så derfor blev stenfiguren opbevaret i yurten, indtil den blev sat på gravstedet. 

Ved Burana Tower der der også et lille museum, hvor man kan se andre fund fra området og et interessant billede af tårnet, inden det blev restaureret i 1970’erne. 

Der er ingen tvivl om, at der er masser at se og opleve langs den sydlige kyst af Issyk-Kul Lake – også meget mere end vi nåede. Jeg har læst, at den nordlige kyst er meget mere udviklet med store turistresorts – men til gengæld også bedre og asfalteret vej. Der har sydsiden stadig en del at ønske. 

Hvis du har været ved Issyk-Kul Lake, så smid gerne en kommentar om dine oplevelser langs søen.

Jeg rejser i øjeblikket rundt i Pakistan og Indien, så hvis du har lyst til at følge med i det eventyr, så foregår det lige nu på Facebook: Two Danes On Tour og Instagram @twodanesontour

Glade rejsehilsner
Anne Marie

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Syd om Issyk-Kul Lake blev først udgivet på Two Danes On Tour.