havskildpadder Arkiv - Two Danes On Tour

Bacalar & Akumal

twodanesontour — Fri, 31 Jul 2015 17:53:00 +0000

Næste stop blev den store sø Bacalar. Men vi fandt hurtigt ud af, at det var ”det falske sted” for os.

Et kort stop i Bacalar

Der var utrolig smukt ved søen, mange mexicanske turister og et prisniveau, som vi slet ikke havde lyst til at være med på. Vi er jo egentlig ikke ”strandmennesker”. Men kan alligevel godt lide at have kysten tæt på, da det ofte betyder havdyr og -fugle.

Her ved Bacalar blev vi tilbudt masser af snorkelture, men så vidt vi har forstået, er der ikke rigtig noget at se udover selve søen. Vi havde forstillet os at bo i en lille hytte nede ved søbredden, men som antydet så hang pris og kvalitet ikke sammen.

Vi fandt i stedet et lille familiedrevet hotel ved byens torv. Og så gik vi på jagt efter en cantina, da det var lørdag. Men sådan en har man åbenbart ikke i Bacalar.

Til gengæld fandt vi et rigtig godt taco-sted lige omkring hjørnet fra vores hotel, hvor vi kunne få tacos al pastor – en slags kebab, der skæres af et spyd – her til vedlægges et ultra tyndt stykke ananas samt selvfølgelig løg og koriander. Og så er vi kommet til et område, hvor det igen er tortillas de harina (hvedetortillas), som jo er vores favorit.

Akumal

Vi tog derfor en hurtig beslutning og rejste videre til Akumal allerede dagen efter. Vi var ved Akumal for tre år siden for at snorkle med de store havskildpadder, og vi elskede denne strand.

Men også her er vi kommet nord for ”Costa Maya zonen” og ind i ”Riviera Maya zonen”, hvilket igen betyder noget højere priser.

Hvis man vil bo på strandsiden i Akumal, så skal man regne med 1000 kr. plus pr. nat, hvilket måske er ok for en 14 dages ferie. Men når man som os er væk i fem uger og samtidig ikke sætter pris på fine hotelværelser, så er det lige i overkanten.

Derfor indlogerede vi os i stedet på Hotel Akumal, som ligger i landsbyen på den anden side af hovedvejen og ca. 10 minutters gang fra turistområdet. Her fik vi feriens fineste værelse for 330 kr. pr. nat.

Tang i lange baner

Men ak, stranden var ikke som for 3 år siden. Hele vejen fra Cancun til Panama er der i øjeblikket et kæmpe problem med tang. Og vi taler altså mega store mængder tang!

Ved Akumal lå der ca. 20 meter tang fra stranden og ud i vandet, som man først skulle passere for at komme ud til skildpadderne. Vandet var overhovedet heller ikke så klart som for tre år siden – ja, nærmest alt skuffede. På nær de 10 skildpadder, som lå og spiste søgræs og ventede på, at vi skulle komme forbi. De var lige så søde som sidste gange.

Hele næste dag var stranden lukket og en 40-50 mand arbejde på at skovle tang væk med håndkraft. Det er jo et stort problem for turismen i hele området, at der er fyldt med tang. Men det var fedt at se, at alle stod sammen for at gøre en indsats – selvom det var irriterende for os, at det lige var den dag, hvor vi var der, at de lukkede stranden. Men forståeligt nok.

Vi fik dog en enkelt snorkeltur mere blandt skildpadderne den efterfølgende dag, inden vi rejste længere nordpå.

Du er meget velkommen til at følge os på vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor du kan se mange flere rejsebilleder og læse updates, når vi er på farten.

Facebook

Twitter

Indlægget Bacalar & Akumal blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Gili øerne

twodanesontour — Fri, 18 Jul 2014 09:41:00 +0000

Efter 5 dages sømandsskab var det igen blevet tid til ro og afslapning! Det havde vi besluttet at finde på Gili øerne, som ligger nordvest for Lombok. Vi havde hørt en masse godt om disse tre turistede øer – Gili Trawangan, Gili Meno og Gili Air.

De tre Gili-øer

Øerne blev af andre rejsende beskrevet som meget forskellige. Gili T er partyøen, hvor der altid er gang i en fest. Gili Meno er mest for folk på bryllupsrejse, og Gili Air skulle være sådan midt imellem. Altså det, som lød mest tiltalende for os.

Vi havde forestillet os noget i retningen af Perhentian Islands i Malaysia. (En dejlig bred sandstrand, grillet fisk på stranden om aftenen og ingen veje eller køretøjer.) Men vi kom nok godt 25 år for sent. Og fandt i stedet noget, der minder mere om Boracay på Filippinerne.

Her er godt nok ingen biler, men man er hele tiden ved at blive kørt ned bagfra af en cykel eller en hestevogn.

Der ligger barer, restauranter, bungalows, tøjbutikker, dykkercentre, massagesteder, kiosker osv. osv. side om side hele vejen rundt om øen langs stranden. Lidt for meget et cirkus til vores smag! Her tilbydes også åbenlyst ”magic musrooms” mange steder. Vi forstår faktisk ikke at de tør, når man ved, hvilken super streng narkolov der er i Indonesien.

Men efter vi fik en dejlig bungalow på Orong Villages, et roligt sted tæt på vandet, faldt der lidt ro på os, og så kunne vi begynde at nyde øen. For første gang på denne tur har vi faktisk varmt vand i bruseren, som er under åben himmel. Men de første dage var det så sindssygt varmt, at det eneste man drømte om, var et koldt bad og en sval brise.

Happy days på Zipp bar

Vi fandt snart ud af, at der på Zipp bar var ”happy hour” hver dag fra kl. 16-20. Buy one cocktail – get one free. Og når en Long Island Ice Tea så er nede i den nette sum af 17 kroner, så er der glade folk på tur. Anne Marie fik også hurtigt forklaret bartenderen, at hun ønskede sig Baileys coladas – og det skulle hun få

Skuffende snorkling

Vi prøvede at snorkle lidt fra kysten, men når man lige er kommet fra Komodo National Park, ja, så kan det kun skuffe med halvdøde koraller og en dårligere sigtbarhed…

Da det blev AM’s fødselsdag bestilte vi en snorkeltur med en båd rundt til de tre øer for at se, om de havde mere at byde på, end vi selv havde kunne finde. Vi skulle snorkle 4 gange undervejs og i land for at spise frokost på Gili Meno. Typisk for sådan en snorkeltur, så havde de stoppet over 30 mand ind på en lille båd, som havde passet bedre til 12-15 personer. Heldigvis havde vi vores eget snorkeludstyr, da de selvfølgelig ikke havde fået nok svømmefødder i de rigtige størrelser med til alle.

Vi så en del skildpadder på turen og blev hermed mindet om, hvorfor Giliøerne har tilnavnet Skildpaddeøerne. Men ak og ve… vores ”snorkelguide” jagtede rundt efter skildpadderne og prøvede at røre dem på skjoldet med det resultat, at mange andre fra båden prøvede at gøre det samme. Skildpadderne fløj derfor rundt for at komme væk fra denne skøre menneskemængde, som forfulgte dem. Vi prøvede hver gang at svømme lidt i den anden retning end alle de andre, så vi alligevel kunne nyde fisk og skildpadder i mere rolige omgivelser og uden at frygte at få en svømmefod i hovedet.

Fødselsdagsfejring

Da vi kom i land igen skulle der fejres fødselsdag! Martin og Sanne havde i al hemmelighed købt en fødselsdagskage til AM, som også fik fødselsdagssang af barpersonalet på Oronge Villages. Men vi må altså tilstå, at kagen var mere sjov, end den var god! Men ingen fødselsdag uden kage

Derefter gik vi (vanen tro) til ”happy hour” på Zipp og nød cocktails og solnedgang, inden vi fik dejlig mad. En helt igennem rigtig dejlig fødselsdag!

En lille Gili status:

På Gili Air kan man finde dejlige steder, billige drinks og god mad i alle prisklasser. Men det er bare for turistet til vores smag.

Gili Trawangan er og bliver party-øen, og der er bare lidt mere af det hele (støj, larm og turister) men til gengæld var det her, vi så flest skildpadder, så hvis man kan holde turisthelvedet ud i et par dage, så ville det være fint at slå et smut forbi.

Gili Meno virkede meget mere hyggelig og på alle måder stille. Vi var der kun i kort tid, men skulle det ske, at vi nogen sinde kommer tilbage, så vil vi slå os ned her og derfra sejle til Gili T for at snorkle med skildpadder.

Men alt i alt føler vi, at tiden er løbet fra Gili-øerne. Det utrolige paradis det engang var, er mere eller mindre forsvundet og masseturismen er for længst rykket ind.

Måske skal vi præcisere, at vi har haft 6 skønne dage på Gili Air. Der er varmt, dejligt turkist vand, hvide sandstrande og dejlig mad. Så hvis indlægget har et lille skær af negativitet og ærgrelse, så er det bare fordi, vi havde håbet at få det hele for os selv!

Læs også: Indonesien – Gili Gede

Læs også: Kalimantan – Borneo

Følg os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Facebook

Twitter

Indlægget Gili øerne blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Komodo Island tour

twodanesontour — Sun, 13 Jul 2014 07:21:00 +0000

Vi havde hjemmefra bestilt en 5 dages bådtur fra Lombok via en masse småøer til Komodo og tilbage igen med selskabet Perama Tour, da vi sindsyg gerne ville se komodovaraner på denne tur til Indonesien.

Afgang fra Mataram

Vi blev hentet i hovedbyen Mataram i to mindre busser fordi 30 andre havde fået samme idé som os. Efter et par ”turist-stop” kom vi til Labuan Lombok på østsiden, hvor vi ”påmønstrede” et stort gammelt træskib. Hvis der var nogle af passagererne, der på forhånd havde troet, at de skulle på luksuskrydstogt (og det var der), så skulle de meget hurtigt blive svært skuffede.

Vi fik frokost på skibet, sejlede en times tid, og blev så sat i land på Kondo Island for at snorkle. Ikke at forveksle med Komodo Island. Det var udmærket snorkling uden at være prangende.

Kl. 19 blev der serveret grillet tun med klassisk indonesisk tilbehør i form af ris, grøntsager og nudler. Vi sad ved små borde omkring et bål. Bålet dannede efterfølgende rammen om ”get-to-know-your-fellow-travellers-sangaften”. Her slog vores mandskab tonen an – eller rettere tonerne, da det ikke alt sammen var helt rent. Det skal retfærdigvis siges, at det ikke blev mere rent af, at vi alle efterfølgende skulle synge vores lands nationalsang. Heldigvis var vi seks danskere, som kunne skråle i kor.

En hård nat til søs

Da vi kom tilbage om bord på båden, var der blevet lagt 12 madrasser ud på øvre dæk med det resultat, at der ikke var plads til at sætte bare én fod på gulvet. Og netop som vi besteg båden igen, begyndte den at sejle. Det gik ikke stille for sig.

Vi kastede os nærmest ned på hver vores madras, mens skibet rullede hen over bølgerne. Snart blev lyset slukket og vi forsøgte at sove en lille smule. Men det var nærmest umuligt på grund af det hårde vejr.

Skulle man på toilettet i løbet af natten, var det en bedrift i sig selv at komme gennem labyrinten af sovende mennesker, mens man klamrede sig til jernstængerne i loftet. Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at tøserne til tider var max pressede på denne første del af turen.

En hård dag til søs

Næste morgen begyndte med morgenmad og en snorkeltur. Derefter var der det meste af en dags hård sejlads foran os. Og da vi af gode grunde ikke havde sovet så meget om natten, kunne vi nu udnytte eftermiddagen til en lur. Der var alligevel ikke så meget andet at foretage sig i det fortsat hårde vejr.

Undervejs så vi en stor djævlerokke fra skibet og en lille flok delfiner, som fulgte os lidt på vej.

Efter disse opmuntringer fik vi endnu en rullende nat. Denne gang med meget stærk vind midt på natten, som piskede ind over dækket.

Landgang på Komodo Island

Tredjedagen skulle dog vise sig at blive rigtig god. Efter en omgang pandekager til morgenmad gik vi i land på Komodo Island. Et af turens forventede højdepunkter.

Komodovaraner er verdens største nulevende øgleart. De lever kun på fem mindre øer i Indonesien, hvoraf den mest kendte nok er Komodo øen. Komodovaraner bliver normalt 2-3 meter lange og kan veje op til 70 kg. De er ådselædere, men går også på jagt efter levende dyr. De sniger sig ind på byttet og løber så frem med en fart på op til 20 km/t. Når den bider sit bytte (eller et menneske…) har den op til 20 forskellige bakterier i munden, som overføres til såret. Giften i spyttet vil efter et stykke tid slå dyret ihjel. Imens venter varanen blot på offerets edelige, og når det engang lægger sig til at dø, er varanen lige i nærheden – klar til at indtage sit måltid. Komodovaraner kan lugte blod på op til 15 kilometers afstand. Det er altså lidt nogle ”sataner”, og man skal derfor ikke komme alt for tæt på.

Rundt på Komodoøen kan man også se massevis af hjorte, vildsvin og vilde høns, men det var jo ikke rigtig dem, vi var kommet for at se…

Da vi mødte vores ranger, fik vi at vide, at det er parringssæson for komodovaraner fra juni til august, og at man derfor ikke er garanteret at se dem! Det er i sig selv en besked, der er virkelig “dejlig” at få efter tre hårde dage på havet med udsigt til to mere. Og da vi havde gået en tur på små to timer uden at se en eneste, var vi da også ved at indstille os på, at det hele havde været forgæves.

Første komodo i sigte

Men så slog Anne Marie til og spottede en lille en. Den forsvandt dog hurtigt ind i buskadset, men nu havde vi i det mindste set en!

Kort tid efter så vi en større komodovaran, som vi fulgte et stykke tid. Den gik ned på standen, og det var flot at se og følge den – på behørig afstand – med det blå hav i baggrunden.

Fantastisk snorkeltur ved Pink Beach

Efter en noget varm tur på Komodo Island, var det godt med en snorkeltur ved Pink Beach. Stedet hedder sådan, da små bitte stykker rødt koral farver sandet med et lyserødt skær. Vi kiggede dog ikke så meget på sandet, da vi var mere interesserede i det, vi kunne se under havets overflade. Og det var masser af flotte koraller og fisk.

Om eftermiddagen sejlede vi til Labuan Bajo på øen Flores, hvor vi gik i land i et par timer for at proviantere og for bare at have fast grund under fødderne. Om aftenen var der farvelparty for de tyve personer, som stod af båden på Flores og velkomstparty for de tyve nye, som skulle sejle med tilbage til Lombok, – og så var vi altså 14, som har valgt hele turen.

Flere komodovaraner på Rinca Island

Fjerdedagen blev den bedste af dem alle. For det første havde vi fået en dejlig nats søvn i Labuan Bajo havn, kun vækket et par gange af råb fra moskeen (det er ramadan).
Første stop efter morgenmaden var Rinca Island, hvor der også lever Komodovaraner. Vi havde gået mindre end 100 meter, da vi så den første.

Her gik vi også en tur på ca. halvanden time og så aber, vandbøfler, hjorte og i alt 5 komodo’er. Nogle af dem ret tæt på! Guiderne her var bedre, da de talte bedre engelsk og fortalte forskellige facts om komomdo’erne, og så var her en formidabel udsigt ud over havet.

Turens bedste snorkelsted

Tilbage på båden sejlede vi et par timer, hvorefter vi gik i land for at snorkle ved Gili Laba. Det blev uden tvivl turens bedste snorkelsted. Der var super mange fisk i alle mulige farver. Og i ca. 10 minutter svømmede vi ved siden af en sød skildpadde, som ikke lod sig hidse op af lidt følgeskab af 4 danskere.

Derefter havde vi endnu en eftermiddagssejlads, en natsejlads og nærmest en hel dagssejlads, inden vi omkring ved 19-tiden kunne stå af båden i Labuan Lombok, hvor en godt to timers bustur ventede forude…

Status efter 5 dage på havet

Og hvis vi nu her et par dage efter turen skal gøre status, så må vi sige, at vi er glade for, at vi har oplevet både komodovaraner og flotte snorkelsteder, men at vi har besluttet ikke at tage denne tur igen… Og havde vi på forhånd vidst, hvor lange distancer vi skulle sejle i hårdt vejr, og hvor tæt vi boede på båden, så havde vi nok i stedet fløjet til Labuan Bajo og derfra taget en endagstur ud til Rinca Island og Gili Laba – så nu er det råd hermed givet videre til andre Indonesiensrejsende!

Følg os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Facebook

Twitter

Indlægget Komodo Island tour blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Cobá og endnu engang skildpadder i Akumal

twodanesontour — Mon, 30 Jul 2012 18:10:00 +0000

Så blev det tid for endnu en mayaruin. Denne gang Cobá.

Vi tog bussen fra Playa del Carmen til Tulum, hvor vi skiftede til en anden bus til Cobá.

Igen var det en gammel indianerby, som ligger inde i ”junglen”. For at komme rundt betalte vi en mand for at køre os i cykeltaxa, og det var rigtig skønt varmen taget i betragtning.

Cobá er ikke blevet restaureret så meget som f.eks. Chichén Itzá, hvilket giver den en vis charme. Der gror træer oven på nogle af ruinerne og der er et rigt fugle- og dyreliv, som man kan nyde samtidig med, at man ser på ruiner.

Vi så først en gammel mayakalender, hvorpå det spås, at jorden vil gå under d. 21. december 2012. Så det bliver lidt spændende at finde ud af, om de gamle indianere havde ret…

Vi besøgte også boldbanen til det gamle mayablodspil ”poc ta poc”. Det var i dette spil, at taberne ofte måtte lade livet.

Højeste mayakonstruktion på Yucatan

Og så besteg vi Yucatans højeste mayakonstruktion på 42 meter. Igen var der en flot udsigt med skov til alle sider.

Fra Cobá går der også en gammel mayasti bygget af sten, som hedder Den hvide vej. Den er 100 km lang og føre hele vejen til Chichén Itzá, som var datidens hovedstad. Ufatteligt hvad de har fået bygget og stablet på benene dengang for over 1000 år siden.

Der ligger også et observatorium. En flot bygning, som stadig er i rigtig god stand.

Tilbage til skildpadderne i Akumal

Og så har vi været endnu en tur i Akumal for at snorkle med havskildpadder. Vi kan bare ikke få nok!

Det er simpelthen så fedt, at man kan gå lige ud fra stranden og snorkle i roligt vand med de sødeste skildpadder, der bare ligger på bunden og tygger søgræs i sig. Når de altså ikke lige skal en gang til overfladen efter luft.

Denne gang så vi omkring 15 skildpadder, men også 4 pilrokker, som vi synes er nogle rigtig seje dyr (og ja, det var sådan en, som dræbte Steve Irving!). Vi har tidligere snorklet med pilrokker i Belize, hvor vi var helt omgivet af dem, men her skal man ”gå lidt på jagt” for at finde dem, og det var super fedt.

Vi har allerede besluttet, at det IKKE er sidste gang, at vi har været på Yucatan. Og i bussen hjem begyndte vi allerede at planlægge ruten til næste gang

Til de af jer, som godt kan tåle lidt flere skildpadder, så kommer der her dagens fangst inc. pilrokke og AM, som er ved at lære at dykke ned på bunden med svømmefødder på, så hun kan nærstudere skildpadderne. Læg også mærke til de seje sugefisk, som sidder på nogle af skildpaddernes skjolde.

Følg os på Facebook, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Facebook

Twitter

Indlægget Cobá og endnu engang skildpadder i Akumal blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Playa del Carmen og Akumal

twodanesontour — Wed, 25 Jul 2012 22:51:00 +0000

Så kom vi med ”hønsebussen” til Playa del Carmen. Altså den bus, som almindelige mexicanere tager, som stopper i alle små landsbyer, og hvor man kan være heldig at dele sæde med en høne. Det blev dog ikke tilfældet for os, da vi steg på i sidste sekund og fik ståpladser hele vejen.

Playa din gamle gøgler

I Playa havde vi gået mindre end 100 skridt på hovedgaden, inden vi var blevet tilbudt:

1. at købe marijuana
2. at blive fotograferet sammen med en løveunge!

Velkommen til det store turistcirkus!!! Vi kunne godt huske det fra sidst, vi var her. Men vi blev alligevel overvældede over, hvor massivt det er med sælgere, der råber efter os HELE tiden.

Så efter én tur op og ned ad hovedgaden sådan for gammelt venskabs skyld, er vi nu gledet ud i sidegaderne. Her har vi allerede fundet vores favorit-tacosted.

Drømmen om et skildpaddedyk

Grunden til at vi er taget til dette turistmekka er, at Rasmus, Morten og Olivia sidste gang var ude på et helt fantastisk skildpaddedyk. De plumpede i vandet, gled med strømmen og så en masse havskildpadder undervejs.

Anne Marie kunne desværre ikke komme med, da hun dengang ikke havde noget dykkercertifikat. Dette helt særlige dyk har ligget og rumlet i baghovedet i alle disse år, og NU skulle det være.

Vi bookede to dyk med Dive Mike – en dansker, som har slået sig ned her i Playa. Det kunne desværre ikke blive dagen efter, men først tre dage senere.

Akumal

I ventetiden skulle der ligesom ske noget. Og da Playa egentlig ikke er noget for os, begyndte Rasmus at se sig om efter alternative dagsture. Han læste om Akumalbugten og blev straks interesseret. Næste morgen hoppede vi på en colectivo. En slags minivan, som kører busservice med af- og påstigning hele tiden.

Stranden i Akumal er super smuk, hvilket i sig selv ville være grund nok til at tage hertil, men den helt store attraktion er, at man kan snorkle med havskildpadder. På nettet var der alle mulige gode forslag om at købe en ”snorkelguide” for 150 kr./person, for lige som at være sikker på at få set noget. Men vi valgte den billige løsning og gik selv i fra stranden.

Fantastiske oplevelser under havoverfladen

Inden der var gået et minut, havde Anne Marie set en kæmpe fisk, så vi fortsatte fremad. Inden for det næste minut så vi pludselig en stor mørk skygge (ja, det er de fleste skygger vel?), men det var en kæmpe havskildpadde, der bare svævede lige over havbunden og guffede søgræs i sig. Og vores tilstedeværelse så ikke ud til at kunne bekymre den mindre, så vi blev og nød synet af det fantastiske dyr.

I løbet af de næste 45 minutter stødte vi på den ene skildpadde efter den anden.

Da vi kom tilbage på stranden, spiste vi morgenmad, hvorefter vi tog 45 minutter mere med de blide kæmper.

Oven på de oplevelser blev vi enige om, at der ikke længere var behov for, at betale 1000 kr. for at få lov til at tage det famøse dyk med skildpadderne, når man kunne svømme lige ud til dem ved Akumal. Så vi tog en colectivo tilbage til Playa del Carmen og gik direkte ned i dykkercenteret og afbestilte dykkerturen.

I stedet flotter vi os nok i morgen og tager en 16 kroners bustur tilbage til Akumal for lige at sige ordentligt farvel til skildpadderne og Yucatan.

Til jer, der stadig har lyst til at se vores små hjemmevideoer, kommer der en her af skildpadder.

I området findes der både grønne havskildpadder (også kaldet suppeskildpadder) og uægte karetteskildpadder – I må selv afgøre, hvem der er hvem!

PS. Det er Anne Marie der vinker

Følg os på Facebook, hvor vi lægger rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Facebook

Twitter

Indlægget Playa del Carmen og Akumal blev først udgivet på Two Danes On Tour.