Det døde hav Arkiv - Two Danes On Tour

På tur til Det døde Hav

twodanesontour — Fri, 02 Jan 2015 20:46:00 +0000

I løbet af vores uge i Jerusalem var vi på flere ture til Vestbredden bl.a til Det døde Hav. Februar 2014 var en meget rolig periode i Israel og på Vestbredden, og det var muligt med få forholdsregler at begive sig ud på egen hånd.

Den ene dag fandt vi taxachaufføren Ayman, som for ca. 900 kr. ville køre os på en heldagstur. Vi aftalte, at vi skulle stoppe ved den gamle jødiske bjergby Masada, naturreservatet Ein Gedi, Det døde Hav og til sidst verdens ældste stadig beboede by Jeriko.

Gåtur til Masada

Vi begyndte ved Masada, hvor vi valgte at gå op ad Slangestien. Og selv om det var en formiddag i februar, så var det allerede MEGET varmt. Det er også muligt at tage en kabelbane. Men vi ville have den fulde oplevelse af at gå, som man gjorde det, da fæstningen blev grundlagt i år 161 f. kr.

Masada er den dag i dag et stærkt symbol på den jødiske modstand mod andres overherredømme over dem. Legenden lyder, at mens der boede ca. 1000 mænd, kvinder og børn på klippetoppen i ca. år 72 e. kr. belejrede romerne fæstningen og forsøgte at sulte og tørste folk ned fra bjerget. Folk havde imidlertid en større vandresurse og madkamre, så det var ikke sådan lige til. Og da befolkningen på bjerget til sidst var så truet, at der ikke var nogen udvej, valgte de at begå kollektivt selvmord. Hellere det end at overgive sig.

Fra Masada er der en fantastisk udsigt ud over ørkenen, Det Døde Hav og Jordan i det fjerne.

Ein Gedi

Nede igen kørte vi til Ein Gedi. Her fulgtes vi med en del israelske skoleklasser til de nærliggende vandfald.

Vi så også de sjove dyr hyrax, klippegrævlinger, som folk ofte tror, er gnavere. Men det forlyder, at de i familie med elefanten. Hvordan det så end hænger sammen? Ein Gedi er et større naturreservat, og har man god tid og gode benmuskler, så venter der nogle rigtig flotte vandreture her. Vi tog bare den ”sædvanlige” turistrute.

Det døde Hav

Derefter trængte vi til en tur i Det døde Hav. Det kan vel dårligt kaldes en dukkert, da vandet jo er så salt, at det er umuligt at dykke ned i det. Og samtidig svier det så for vildt i øjne, næse og mund, så man slet ikke får lyst til at prøve.

Rasmus og Martin forsøgte sig med diverse gakkede svømmearter. Og Anne Marie besluttede sig for, at det var sidste gang, at hun har badet i Det Døde Hav. Nu har hun prøvet 4 gange og det svier lige meget hver gang.

Jeriko

Vores chauffør havde ventet på os i skyggen, og nu begav vi os tilbage mod Jeriko. Stedet hvor bymurene faldt, dengang Joshua befalede, at israliterne skulle gå rundt om og trutte i nogle horn.

Vi halvblundede lidt i bilen og vågnede først rigtig op, da vi holdt under et meget stort, gammelt træ et sted i Jeriko. Her blev vi snart overfaldet af en meget energisk postkortsælger.

Han fortalte os, at det var det selvsamme træ, som tolderen Sakæus, ifølge bibelen, kravlede op i for bedre at kunne se Jesus, da han kom forbi engang for snart 2000 år siden. Det var noget af en oplevelse at vågne op til denne bid af bibelen, da vi ikke anede, at dette træ stadig fandtes. Eller at det stod i Jeriko for den sags skyld.

Besøg i et kloster

Vi kørte til nogle ruiner i Jeriko, der viste sig at være den ældste by på jorden, som har været beboet uafbrudt de sidste 11.000 år. Vi droppede dog at gå ind, da vi hellere ville en tur op til et kloster.

Vi vidste ikke rigtig hvad der foregik, men pludselig havde vores taxachauffør fået os over i en anden gammel bil, som med en lokalguide skulle køre os til klosteret. Man kunne også tage en svævebane, men det var dyrt og den var ved at lukke.

Den gamle bil hostede noget, og vi vidste ikke rigtig, om vi kunne stole på vores nye ”guide”. Han kørte ad nogle mærkelige små bagveje. Men pludselig stoppede han for foden at et bjerg og sagde, at vi bare skulle gå op ad alle trapperne. Deroppe ville han sørge for, at vi ville blive lukket ind af en munk. Vi var lidt betænkelige ved det hele, men begav os op til en dør, som førte ind i bjergklosteret. Og her blev vi rigtig nok lukket ind og vist lidt rundt.

Dette kloster er bygget oven på det sted, hvor det siges, at Jesus overnattede dengang, han gik rundt i ørkenen i 40 dage og blev fristet af djævlen. Endnu et stykke bibelhistorie åbenbarede sig for os. Og helt uden at det var derfor, vi kom forbi.

Tilbage ved ruinerne forsøgte vores nye ”guide” at lokke os ind i ruinparken, men vi var for trætte og svedige, så vi hoppede over i vores egen taxa igen og kørte tilbage til Jerusalem, hvor vi fik et velfortjent lokalt måltid på en lille restaurant.

Følg os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Facebook

Twitter

Indlægget På tur til Det døde Hav blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Wadi Rum, Det døde hav og Jerash

twodanesontour — Sat, 07 Jun 2014 11:09:19 +0000

Efter tre fantastiske dage i Petra, gik turen videre i bil endnu mere syd på. Vi skulle finde ørkenen Wadi Rum. Og nu er det så, at GPS’en ville have været god at have ved hånden…

Noget af en forskrækkelse

Som tidligere nævnt, så var skiltningen sparsom og vores kort ikke af de bedste. Så til tider kørte vi lidt på må og få og efter solen. Og på denne måde kom vi en lille smule på afveje.

Vi var kommet ud på landet og kørte på små asfaltveje med marker på begge sider. Flere steder var der store fåreflokke med hyrder til at passe dem.

Det næste der skete var som i slowmotion. En flok drenge, som stod oppe på en mark, satte lige pludselig alle i løb ned mod bilen. Og som ud af den blå luft, slyngede en af drengene en stor sten mod os. Den ramte med et ordentligt drøn omkring benzindækslet. Og da bilen jo var i fart, så efterlod den sig et skrabemærke af de større…

Da vi ankom til Wadi Rum betragtede vi skadernes omfang. Det så ikke godt ud. Men vi blev hurtigt enige om, at vi jo ikke rigtig kunne gøre noget ved det alligevel. The show must go on!

Hos beduiner i Wadi Rum

Vi havde booket en tur med nogle beduiner, som skulle sørge for at køre os en tur rundt i ørkenen og give os husly i en beduinlejr om natten.

Ørkenturen var fin, vi fik set kameler, hoppet i sanddunes, set flotte klippeformationer og gamle helleristninger. Men vi har nok efterhånden set for meget til sådan rigtig at blive imponeret over en “lille” bunke sand.

Ja, det er Rasmus, der er kravlet helt til tops!

Derefter gik turen til beduinlejren, hvor vi mødte Carrie, en amerikansk pige, som bor i Danmark og træner Sønderjyskes kvindefodboldhold. Hun var solo-rejsende og noget utryg ved hele situationen over at være alene i den mandlige beduinlejr. Hun blev dog hurtigt beroliget, da hun så to tossede ”landsmænd”.

Vi tilbragte aftenen sammen og fortalte masser af rejseanekdoter, mens vi nød lækker mad og en fantastisk stjernehimmel, inden vi gik til ro i hvert vores beduintelt.

Næste morgen stod vi op til morgenmad, inden vi skulle have et lift tilbage til civilisationen. Og der fik vi nok en af turens største overraskelser.

Et godt grin

Det var en lille knægt på omkring en 10-11 år, der kom kørende i en 4WD for at hente os. Vi var helt målløse og fuldstændig flade af grin, da knægten sad helt ude på det yderste af sædet for at nå pedalerne, mens han som det naturligste i verden kørte os igennem ørkensandet. Vores unge ven parkerede foran den lokale skole, løb ind efter den mand, der skulle køre os det sidste stykke hen til vores bil, hvorefter han gik ind til time. Vi var helt befippede over denne oplevelse, så vi glemte helt at tage et billede af den lille chauffør.

Vi sagde farvel til Carrie og kørte mod kystbyen Aqaba. Det blev blot til en hurtig frokost, inden vi kørte nordpå igen mod Det døde Hav. Rasmus havde aldrig været ved Det døde Hav før, så vi havde planlagt at tage en lille flydetur i det salte vand. Men da vi nærmede os, trak det op med regn og blæst, så vi besindede os.

Jerash

Vi skyndte os i stedet for at køre nordpå mod den syriske grænse, hvor vi dagen efter besøgte den gamle romerske by Jerash. Vi kendte ikke til den, inden vi besøgte Jordan, men blev glædeligt overraskede. Tit synes vi, at det ukendte er nogle af de største oplevelser, da vi ikke har nogen forventninger til dem inden.

Jerash var en rigtig flot og velbevaret ruinby med store porte, en hippodrom, et stort amfiteater, masser af høje søjler og den gamle markedsgade. Denne by blev ramt af en serie af jordskælv i år 749 e. kr. og blev derefter forladt. Men i dag er Jerash den bedst bevarede romerske by udenfor Italien!

Vi kørte tilbage til Madaba for at overnatte, da vi her ville være tættere på Det døde Hav, som Rasmus stadig gerne ville besøge.

Det døde Hav

Næste morgen var der slud (ja, slud) imod ruden mens vi spiste morgenmad på hotellet. Det skulle dog ikke afskrække os to vikinger (høhø -folk der kender os godt ved, at vi kun bader i tropisk vand). Men vi tog vejrudsigten på www.yr.no, som lovede stille vejr og ingen regn fra 10.30-13.30, så vi begav os igen mod Det døde Hav, og denne gang hoppede vi i bølgen blå.
Det er noget at en mærkelig fornemmelse at ligge på/i overfladen af vandet og forsøge at “hundesvømme” sig frem. Hvis man svømmer brystsvømning, stikker ens underben og fødder op over vandet, når man sparker. Med meget lidt fremdrift til følge!

Men det er en vældig fin oplevelse, og som en bonus får man pga. det høje saltindhold en påmindelse om selv de mindste sår og rifter på kroppen

Jordanfloden

Sidste stop på Jordan-turen blev til Jordanfloden og det sted, hvor man mener, at Jesus blev døbt af Johannes Døberen ”Bethany Beyond the Jordan”. Man kunne kun komme dertil ved at køre med en lille bus med en guide.

Det var lidt en speciel oplevelse, at stå på den ene side af Jordanfloden og kigge de ca. 10 meter over til den anden side til Israel, hvor pilgrimme flokkedes for at røre ved det ”hellige” vand.

Den sidste historie I skal have i denne omgang er den om, hvordan vi fik afleveret bilen i lufthavnen, med årets største bule efter drengestregerne med den store sten.

Rasmus havde jo, grundig som han er, gennemgået bilen med udlejeren, da vi fik den, og hver en lille ridse eller bule var krævet noteret på udlejningspapirerne med en lille prik. Det skulle vise sig at være en god idé. For selvom prikken, der hvor vi var blevet ramt af en sten på størrelse med en brosten, burde have været betragteligt større for at matche bulen og de utallige skrammer, så gik den alligevel igennem med kommentaren: “This is OK, sir!”

Vi fejrede de sparede penge ved at købe hver en cola i lufthavnen og tænkte tilbage på en fantastisk oplevelsesrig tur.

Følg os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Facebook

Twitter

Indlægget Wadi Rum, Det døde hav og Jerash blev først udgivet på Two Danes On Tour.