Vi tog lokalbussen mellem de to byer, og det fungerede rigtig godt. Samtidig var det også meget fint at se lidt af Spaniens landlige omgivelser. 

Bymur og labyrintiske gader i Ávila

Fra busstationen gik vi ind til den gamle bydel af Ávila, som er omgivet af en stor gammel bymur fra 1100-tallet – byens største attraktion. 

Bymuren er 2,5 km lang, 10 meter høj, 3 meter bred og stadig intakt. Og så har den hele 9 byporte og 88 tårne, som har været brugt til at holde udkig efter fjender – meget imponerende. 

Ávila var efter vores mening endnu hyggeligere end Segovia, og man kunne næsten blive væk i de labyrintiske gader.

Vi tjekkede ind på Hostal don Diego, som mest af alt mindende om et pensionat. Igen lå det rimelig centralt og havde efter vores smag en god pris, selvom værelset ikke var noget særligt, hvis det er det, man går efter.

Én bøf er nok!

Efter at have smidt taskerne blev byen udforsket, og frokosten indtaget på Plaza del Mercado Chico, med det fine rådhus, og hvor drenge spillede fodbold i solen.

Når Segovia er kendt for helstegt pattegris, så er Ávila berømt for deres oksekød – og det i meget store portioner!!!

På restauranten fik vi først to forskellige forretter: Bønnesuppe med chorizo-pølse og græskarmos med flæskesvær. Det er ikke det mest spændende, men smagte rigtig udmærket.

Derefter kom der ca. 800 gram af et “lokumsbræt” af en bøf ind på bordet. Disse kæmpebøffer er kendt under navnet Chuletón de Ávila, og er heldigvis til deling! Endnu engang skulle vi gå fra frokostbordet med trommesyge.

Og lige som dagen før var kuren også denne dag en lang gåtur og en lille lur. Vi gik ud af den gamle bydel til udsigtspunktet Cuatro Postes, hvorfra man kunne se solnedgangen og bymuren. Et dejligt sted med kun ca. 10 andre turister.

Det sværeste valg i historien  

Aftensmad skulle vi jo også have denne dag. Og det med bravour. Vi havde allerede om eftermiddagen været forbi Restaurante Bococo for at bestille et bord. Og det skulle i løbet af aftenen vise sig at være en rigtig god idé.

Vi begyndte dog med endnu en gåtur for at se byen i aftenbelysningen. Og vi endte på forunderligvis på en irsk pub, hvor der som en selvfølge kom gratis tapas med hver øl og sodavand, vi bestilte. Vi vidste godt, at vi havde fortæret en kæmpe bøf til frokost, og at vi havde bestilt bord på en af byens bedste restauranter, men når der er sliders med friteret blæksprutte, så er der mindst én af os, som ikke kan stå imod. Vi nævner ingen navne… 

Selv om klokken var 19.30, kom vi til Bococo som nogle af de første gæster, men snart var restauranten fyldt til randen, og gæster uden reservation blev afvist ved døren. Godt vi havde bestilt bord.

Madvalget var ikke så svært. Bococo havde mindst lige så store bøffer, som vi fik til frokost, men dem sprang vi let og elegant henover. I stedet hoppede vi på en 6 retters menu + 3 appetizers for 35 Euro. (Som om vi ikke var mætte i forvejen…) 

Og så kom det svære valg for Rasmus. Skulle han tage vinmenuen til 5 Euro eller nøjes med det ene glas vin, der var inkluderet? 5 Euro for en vinmenu! Der skulle ikke mange overvejelser til, før der blev nikket ja tak til vinmenuen bestående af 6 dejlige glas vin.

Anne Marie bestilte som sædvanlig en sodavand, og den var, sammen med en flaske vand, som det mest naturlige med i prisen. Vi gik derfra meget glade, meget tilfredse og meget, meget mætte.  

Aftenens menu

Men I skal da ikke snydes for menuen. Den kommer her så godt vi nu husker den og forstod den. Lidt af samtalerne med tjeneren gik tabt i oversættelsen, da han talte spansk som et læspende haglgevær (hvordan det så end lyder).

Først de tre appetizers 

Sardin på flutes, foie gras med pærekompot og en cremet suppe i et glas (nærmere kan vi ikke komme det).

Store rejer med stegte rødløg, frisk salat og balsamico.

Krustade med skalddyr.

Søtunge med mango og kartoffelrösti 

Sortfodssvin med grillet vandmelon

Og til sidst to desserter. Frugter i glas og spanske jordbær med vaniljeis.

Restaurante Bococo er virkelig et besøg værd, hvis du en dag skulle befinde dig i Ávila.

Til gengæld vil vi gerne fraråde dig at prøve byens specialitet Yemas de Santa Teresa – nogle afskyeligt søde kugler lavet på æggeblommer og sukker, som man kan købe i små bagerbutikker. Vi måtte simpelthen kapitulere og smide de sidste ud. Men prøves det skulle de da for jer læseres skyld  

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Ávila blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Efter et par dage i Madrid besluttede vi på Julies anbefaling (Anne Maries veninde), at tage det berømte hurtigtog AVE til den charmerende by Segovia, som er en af Spaniens ældste.

Toget fra Madrid afgik fra togstationen Chamartin og tog kun 27 minutter på trods af, at der er ca. 70 km til Segovia. 

Undervejs kom toget op på en hastighed på 249 km/t. Ret imponerende – især fordi det overhovedet ikke kunne mærkes eller ses, når vi kiggede ud af vinduet. Det var dejligt effektivt og behageligt, og snart var vi fremme.

I Segovia er der to togstationer. Den hvortil hurtigtoget kører, ligger ca. 10 km uden for centrum, så vi måtte tage en overfyldt bus for at komme ind til byen.

Vi blev sat af lige ved den store og berømte romerske akvædukt, så det var helt perfekt. 

Imponerende romersk akvædukt

Akvædukten er det største levn fra romerne og skulle efter sigende være 17 km. lang. Vi så dog kun det stykke, som pryder midtbyen. Akvædukten blev bygget for at føre vand fra bjergene og ned til byen, og den var i brug så sent som i 1950’erne. Ret sejt.

Vi nød akvædukten, gik igennem, op langs med og til sidst kravlede vi op ad en del trappetrin, så vi kunne kigge mere på den fra oven. Det er virkelig et imponerende bygningsværk. 

Selve den gamle by er også et besøg værd. Her er bymur, hyggelige gader og middelalderlig stemning. Byen er UNESCO World Heritage site, men det var nu ikke derfor, at vi kiggede forbi.

Vi satte os på Plaza Mayor og nød udsigten til Catedral de Segovia, mens vi fik et par drinks og lidt gratis tapas. Derefter kunne vi tjekke ind på vores hotel Pensión Odeón, som lå lige i nærheden.

Vi fik et værelse med vindue ud til en lille gårdhave. Det var måske lidt mørkt, men vi skulle jo kun være der, når vi skulle sove. Hotellet lå super centralt, og det var rigtig fint til prisen, så vi var godt tilfredse.

Helstegt pattegris

Snart var det tid til den frokost, som vi havde set så meget frem til. Segovia er nemlig kendt for helstegt pattegris –  cochinillo og så er der to glade Danes On Tour!

Anne Marie havde hjemmefra læst en engelsksproget rejseblog på nettet, som anbefalede den lille restaurant Méson Don Jimeno, som skulle være til rimelige priser. Det måtte vi selvfølgelig prøve.

Vi fik det sidste bord og fandt nu ud af, at de også havde helstegt lam. Det kunne Anne Marie ikke stå for, så frokosten kom til at bestå af en gang gris og en gang lam.

Derudover sluttede Anne Marie også lige af med et stykke kage, som egentlig ikke var værd at skrive hjem om. Hvordan det blev sat til livs, er os faktisk stadig en gåde! Det var et kæmpe måltid, og vi kunne næsten rulle derfra.

Alcázar de Segovia

For at få gået lidt af mætheden af, begav vi os ned til slottet Alcázar de Segovia, som har været med til at give Walt Disney hans idé til slottet i Snehvide og de syv små dværge. Flot var det i hvert fald.

Man kunne betale overpris for at komme ind og se selve slottet, men det tillod vores mæthed os ikke. Vi måtte videre ud på tur.

Vi gik nu neden for slottet og nød virkelig udsigten sammen med alle kineserne, som tog masser af selfies.

Derefter gik vi rundt om byen, som ligger på en høj kalkstensklippe, gennem en lang park og tilbage til akvædukten. En meget dejlig og fredfyldt tur. 

Katedralen på Plaza Mayor fik også et besøg, men de penge kunne vi måske godt have sparet. Den var finest udefra, synes vi.

Da vi nærmede os aftensmadstid, var vi stadig stopmætte fra frokosten. Og det endte med, at vi måtte kapitulere! Vi faldt om kuld på vores hotelværelse og tog en ordentlig morfar. 

Sen aftensmad

Vi vågnede igen omkring kl. 21.30 og kom i tanke om, at spanierne jo går sent ud og spiser, så alt håb var endnu ikke ude for at få aftensmad. Vi måtte dog lige rundt og se Segovia med lys på først.

Tidligere på dagen havde Rasmus spurgt nogle damer i en kiosk, hvor man skulle gå hen og spise, og de havde anbefalet Restaurante José Maria. Så der begav vi os hen ca. kl. 22.30. Der var godt fyldt op både ude og inde, men vi kunne godt få et bord til to.

Og HER opdagede vi, hvordan man VIRKELIG får serveret pattegris i Segovia. Det var en oplevelse, da tjeneren kom ind til et af de andre borde og begyndte at smadre grisen med en middagstallerken.

Vi havde dog fået gris nok for en dag, så Rasmus’ valg stod på kylling med mandler og intet andet tilbehør skulle det vise sig – det var sgu lidt en skuffelse, men alle andre retter, som blev serveret i restauranten, så virkelig lækre ud.

Anne Marie åd sig igennem et helt fad tuncarppachio med wasabi-is og var for anden gang den dag ovenud lykkelig – og stop mæt!

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På tur til Segovia blev først udgivet på Two Danes On Tour.