På vej til Aegina

Vi kiggede på vejrudsigten og kunne se, at der dagen efter blev lovet høj sol og ingen skyer. Næste morgen hoppede vi derfor på metrolinje nr. 1 (den grønne) mod Piræus, og efter godt en halv times kørsel var vi fremme. Det er super nemt, for Piræus er sidste stop på linjen.

Vi gik ud af stationsbygningen og drejede imod havnen. På lang afstand kunne vi se de store færger, som sejler ud til de mange græske øer. 

Lidt for tidligt drejede vi ind på havneområdet, hvor vi straks blev råbt an af en mand, som meget gerne ville sælge os færgebilletter til Aegina.

Vi kunne enten komme med en langsom færge til 8.90 Euro/one way eller en hurtig til 14 Euro/one way. Overfarten med den langsomme færge ville tage 1 time og 10 minutter, mens den hurtige kun ville tage 45 minutter. For os kunne det dog ikke betale sig at tage den hurtige, da den sejlede senere end den lagsomme, og de ankom derfor nærmest samtidig til øen.

Vi købte billetter til den langsomme båd af den insisterende mand, gik hen til selve stedet, hvor færgen lå for anker og opdagede, at der var en lille bod, som også solgte billetter. Hvis vi havde købt her, kunne vi have sparet yderligere 0.90 Euro pr. mand. Nå, det går nok…

Vi gik ombord på den store færge fra Saronic ferries, fandt en stol på dækket og slog os ned. Det var dejligt vejr, og vi havde masser af tid. Livet er skønt!

Skønne Aegina

Aegina ligger kun ca. 15 km fra fastlandet, og det var en meget behagelig sejltur uden bølger og søsyge. Vi steg i land lige midt i hovedbyen med samme navn som øen og følte med det samme, at vi var på ferie i ferien. Der var så hyggeligt og skønt! 

Vi gik en tur langs den charmerende havn og knipsede løs med kameraet.

Gamle fiskere sad på deres små både og ordnede garn, der blev slået en sludder af og verdenssituationen blev vendt. Slow living.   

Bagefter begav vi os op i de små, smalle baggader. Der var også hyggeligt og meget få turister her i februar måned. 

Blandt andet kom vi forbi den lille, gammel borg Pyrgos Markellou, som har været et forsvarsværk i 1800-tallet. Vi kunne ikke komme ind, men blot se tårnet udefra.  

Tæt på hovedbyen ligger der en badestrand. Det var dog lige lidt for køligt til os her i februar måned. Det var kun nogle tyske skolebørn, som vågede at dyppe sig i det salte hav. Men kommer du om sommeren, er der let adgang til stranden. Vi havde andre planer – vi ligger jo faktisk sjældent på stranden og vil hellere ud og opleve noget. 

Vi fik nemlig lyst til at se mere af øen. Og Rasmus havde snart spottet en stor reklame med biludlejning på et hus langs havnefronten. Så i løbet af meget kort tid besluttede vi at leje en bil. Det kostede 30 Euro for dagen, og så havde vi mulighed for at køre hele øen rundt. Det lød meget tillokkende – og som sagt så gjort. 

Fiskerlejet Perdika

Vi kørte først til den lille havneby Perdika. Når du kommer til Perdika, kan du ikke komme længere. Det er simpelthen Verdens ende. I februar var der helt stille og fredfyldt. Det var det perfekte sted for os.

På havnekajen fandt vi et par små restauranter og besluttede os for at spise på den lille familiedrevne knejpe To Deka.

Restauranten blev grundlagt som en lille café i 1943, og det er nu 3. generation, som kører stedet. De har specialiseret sig i frisk fisk og skaldyr, men der er masser af andet lækkert på menuen. 

Der var en yderste venlig og behagelig betjening. Ejeren ville gerne vejlede os, uden at være anmassende. Vi bestilte tzatziki, rejsens største og skønneste zucciniballs og de lækreste calamares.

Derudover prøvede Rasmus husets signaturret pastitsio. Pasta med hakkekød og bechamelsauce. En græsk udgave af den italienske lasagne. 

Vi sluttede af med dessert og hjemmelavet limoncella på husets regning.

Et perfekt måltid uden for alfavej. Nu var vi klar til at køre videre og se mere.

Aphaea-templet

Efter den lækre, lækre frokost kørte vi ind over øen for at besøge Aphaea-templet. Det lå højt hævet over havet med en fantastisk udsigt. Entreen kostede 3 Euro pr. mand. 

Templet blev bygget i år 490 f.v.t. og vidner om, at Aegina har været et vigtigt sted i Grækenlands historie. Templet er dedikeret til gudinden Aphaea og er typisk dorisk – ligesom Parthenon på Akropolis. 

Selvom du måske ikke er super historieinteresseret, så er det et smukt sted at gøre hold. Fra templet er der en smuk udsigt over havet og alle fyrretræerne. Ja, du kan faktisk se Athen herfra. Det må også være helt særligt om aftenen. 

Lige overfor templet lå der en lille kiosk, hvor vi kunne købe en skøn pistacieis, hvilket var tiltrængt i varmen. Aegina er kendte for dyrkning af pistacienødder, så selvfølgelig måtte vi prøve sådan en is. 

Fototur

Vi kørte rundt et par timer mere på øen, og selvom de små turistbyer var mere eller mindre lukket ned for vinteren, så var der skønt. I får lige lidt stemningsbilleder fra turen.

Sidst på eftermiddagen kom vi tilbage til hovedbyen Aegina, hvor vi afleverede bilen og tog en drink på havnepromenaden i det varme eftermiddagslys.

På vejen hjem med færgen nød vi solnedgangen, inden vi fra Piræus tog metroen tilbage til pulserende Athen.

Det havde været en fantastisk dag med dejlig mad, smukke udsigter og frisk luft. Lige hvad vi trængte til.

Læs alle vores blogindlæg fra Grækenland
Læs om vores rejseår 2020, som selvfølgelig blev helt anderledes, end vi havde regnet med.

Som altid bliver vi utrolig glade for alle, som har lyst til at følge med og synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Der kan du se, når vi er på tur og når vi udgiver nye blogindlæg. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Aegina – en fantastisk dagstur fra Athen blev først udgivet på Two Danes On Tour.