På jagt efter en urfugl

Sidste år i april var vi ved Hornborgasjön i Sverige, hvor vi så traner for første gang. I år er det kun Anne Marie, der har været af sted med vores gode ven Martin. Fredag den 31. marts var tranetallet oppe på imponerende 19.700 ved Trandansen. Men de mange traner var ikke nok for de to fugleentusiaster. Anne Marie og Martin ville også se en urfugl.

Dagens tranetal ved Hornborgasjön

 

Traner ved Hornborgasjön i Sverige

Urfuglen er uddød i Danmark. Den sidste registrede urfugl blev set i Jylland tilbage i 2001, så vil man opleve denne flotte fugl, bliver man nød til at køre til Sverige, Norge, Finland, Baltikum eller De Britiske Øer. 

Lørdag morgen ringede vækkeuret kl. 5.45, så Martin og Anne Marie kunne nå at se tranerne flyve ind til Hornborgasjön ved solopgang. 

Flot trane

Kl. 7 kørte de ud for at lede efter urfuglen. Anne Marie havde fundet en rutebeskrivelse på internettet, hvor der stod, at man ved det militære øvelsesterræn Skövde Skjutfält kunne være heldig at se denne sjældne fugl.

Martin var lidt skeptisk, da han ikke mente, at man sådan bare kunne finde en kørselsvejledning på nettet og så uden videre køre ud og finde en urfugl. Anne Marie jokede med, at de bare skulle finde Dansk Ornitologisk Forenings bus, så ville de vide, hvor fuglen var.

Her følger en opdateret kørselsvejledning:

Kør først til den lille landsby Klagstorp ved hjælp af GPS eller app’en MapsMe. Denne app er gratis. Du downloader kort mens du er i Danmark, og så kan du køre efter kortet i udlandet uden at gå på nettet. Meget smart!

Klagstorp ligger ca. 10 km syd for Skövde. Man skal dreje af vej 26 ved Trafikplats Skultorp. Klagstorp er en samling huse og gårde, som i dag bruges af det svenske militær. Her er også et par flotte søer, hvor der bl.a. blev spottet vinand og stor skallesluger. 

Kør gennem Klagstorp og følg vejen ca. 600 meter. Her drejer vejen til venstre. Kør i stedet lige ud og ind på en grusvej. Drej straks herefter med til højre. Skovvejen følges ca. 1 km til der kommer en vej til venstre. På skiltet står der Exp. Finnstorp.

Undervejs kører man forbi en lille gård. Lige efter er der en bom. Hvis bommen er nede, er der desværre adgang forbudt den dag. Det er jo et militært område! Lige efter bommen er der en stor skovrydning på begge sider af vejen. Her kan der være urfugl, og det forlyder, at der er set hjerpe i træerne langs skovkanten. Martin og Anne Marie så dog ikke noget her.

På jagt efter en urfugl i Sverige

Fortsæt ad vejen over rydningen ca. 500 meter, drej til højre og efter ca. 5-600 meter kommer der en ny rydning. Her ligger et gammelt forladt træhus, som bruges af militæret.

Forladt hus

Lidt henne ad vejen holdt der en bus hvorpå der stod Hanstholm turistfart… Så vidste AM, at de havde fundet urfuglen! 

De parkerede bilen ved det nedlagte hus og gik lidt op ad vejen. Nede af skråningen kunne de se et par prikker – altså urfugle. Men fuglene stod godt gemt. De gik derfor tilbage til det forladte hus og stillede sig ved lidt buskads foran huset. Herfra kunne de bedre se fuglene i teleskopkikkerten og AM tog da også et par billeder af “prikkerne”. I alt talte de 20 urfugle.

Spændende at se urfugl

Der var helt stille og fredfyldt. Diset men på en utrolig smuk måde. De stod længe og betragtede disse prægtige urfugle. Både kamera, kikkert og teleskopkikkert var på overarbejde. Det var en fantastisk morgen. Tænk at stå der på engen og se den fugl, som de begge netop havde drømt om at opleve.

Første syn af urfugl i Sverige

 

For at se fuglen lidt tættere på, har Anne Marie taget et billede gennem teleskopkikkerten.

Urfugl set igennem teleskopkikkert

Efter en halv times tid kunne der pludselig høres et bæltekøretøj. De syntes, at det var lige lovlig meget larm, og det kom hele tiden tættere på. Pludselig der på marken fik Martin og Anne Marie besøg af det svenske militær.

Besøg af den svenske militær

De gav hånd og var meget høflige. Men budskabet var klart. Om en halv time ville en militærøvelse begynde. De måtte gerne blive, men soldaterne anbefalede høreværn og en sikkerhedsafstand på 75 meter. Da soldaterne var gået og Martin og Anne Marie vendte sig om igen, var urfuglen fløjet… og det var de så også. 

Flinke svenske soldater

Ud over traner og urfugle kommer der her lidt andre anbefalinger til steder at se i området omkring Hornborgasjön:

Gravene ved Ekornavallen er et af Sveriges mest bemærkelsesværdige arkæologiske områder. Her findes grave fra både bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen og man mener, at gravpladsen har været i brug i mindst 4.300 år. Her ligger også en røse – en gravhøj bygget af løse sten i stedet for græstørv. Sådan en havde Anne Marie aldrig set før.

Grav ved Ekornavalla i Sverige

 

Stenrøse i Sverige

I Åsle Tå ligger der et lille hyggeligt frilandsmuseum. Sæsonen var endnu ikke rigtig begyndt, så man kunne ikke gå ind i husene, som stammer fra 18- og det tidlige 1900-tallet, men blot vandre rundt på stien blandt dem. Alligevel var man fuldstændig hensat til Emil fra Lønneberg og Alle vi børn i Bullerby. 

På stedet er der også en stor café, hvor det både er muligt at spise frokost og smage på masser af svenske kager. Man kunne også besøge caféen uden at betale for at se frilandsmuseet.

Frilandsmuseum i Åsle Tå

Et hurtigt stop blev gjort ved det lille Franciskus kapel. Det lå fredfyldt på en skråning i skoven.

Et lille kapel i skoven

 

Solen skinner gennem træerne

På vej mod Danmark igen gik turen forbi Olsbrostenen i Åsarp. Man mener, at dyret på runestenen er efter inspiration fra Jellingestenen.

Olsbrostenen i ÅsarpFor et år siden boede vi på STF vandrehjem i Falköbing. Denne gang havde Martin og Anne Marie besluttet sig for at overnatte i Martins bil på parkeringspladsen ved Trandansen til 20 kr. i døgnet (100 kr. for campervan eller campingvogn). Det var utrolig hyggeligt og nemt at gå til og fra tranerne. Der er opstillet toiletter og vand på pladsen i traneperioden.

Det er vores den lille røde

 

Hygge i bilen ved HornborgasjönOg til de største fugleentusiaster, kan det meddeles, at AM+M ved Hornborgasjön udover traner så canadagås, grågås, blisgås, kortnæbbet gås og på meget lang afstand nilgås. Det er kortnæbbet gås på billedet herunder.

Kortnæbbet gås ved Hornborgsjön

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>