Lviv, Ukraine

Ukraine

Nyt land – nyt sprog – nye indtryk! Ukraine var ingen undtagelse.

Vi flyttede ind hos Marina og Mike fra Hospitalityclub og deres lejlighed i Lviv fik vores gamle domicil i Kongensgade til at ligne en suite på D’Angleterre. Endnu engang blev vi bekræftet i, at hvor der er hjerterum, er der husrum… Og at vi har det godt i lille Danmark.

Gadebillede, Lviv, Ukraine

På ture rundt i Lviv

For Rasmus var vi kommet til den helt rigtige familie. Mike arbejder for Carlsberg i Lviv, så der blev snakket en del om øl – og også smagt! Normalt kunne man komme ind og se bryggeriets museum, men det var lukket mens vi var i Lviv. Til gengæld gav Mike os en uofficiel rundtur i produktionen.

Marina tog sig tid til at vise os down town Lviv. Det er Ukraines anden største by og modsat en del af de andre, en by med atmosfære og charme.

Gadebillede, Lviv, Ukraine

Her er mange gamle huse bygget under det Østrig-Ungarske rige, men vi må sige, at mange af dem er i rimelig dårlig stand og kunne trænge til en kærlig hånd. Samtidig er der meget trafik – biler, sporvogne og især busser drøner ud og ind mellem hinanden.

Tæt trafik, Lviv, Ukraine

Vi gik forbi byens store, centrale plads med statuen af poeten og Rusland-kritikeren Taras Shevchenko.

Torvet Lviv, Ukraine

 

Torvet, Lviv, Ukraine

Også det smukke opera- og ballethus Ivano-Franko var et billede værd.

Operabygningen i Lviv, Ukraine

Her i Lviv reklamere de allerede med EM 2012, som skal holdes i Polen og Ukraine. Vi er dog lidt spændte på, hvordan det kommer til at gå, da der allerede nu går rygter om, at de penge, som Ukraine har fået til at bygge nye stadioner og opgradere infrastrukturen, allerede er blevet brugt – bare ikke til det, der var formålet… 

EM 2012, Lviv, Ukraine

Og så var vi jo kommet tilbage til udgangspunktet for denne rejse – det kyrilliske alfabet. Så igen var det en kæmpe udfordring at finde rundt på egen hånd, og at læse menukort. Men vi bliver hele tiden bedre og bedre til at tyde ”skriften på væggen”.

Pub crawl

Marina mente også, at det ville være godt for os at komme på en lille pub crawl. Vi besøgte bl.a. en bar, der er dedikeret til de to opfindere af gaslampen Ignacy Lukasiewicz og Jan Zech, som er foreviget uden for bygningen.

Opfinderen af gaslampen, Lviv

 

Opfinder af gaslampen, Lviv, Ukraine

Baren rummer også en af Europas største samlinger af netop gaslamper.

Gaslampebar i Lviv, Ukraine

Den næste bar Kryjivka var hemmelig og havde Ukraines selvstændighedskamp som tema. Men vi kan dog godt afsløre, at den ligger på Rynok Square. Nærmere kan vi desværre ikke komme det…

Her blev man mødt af en kampklædt soldat i døren, og kunne man ikke kodeordet ”Slava Ukraina”, blev man afvist. Samtidig skulle man også hælde en ”gammel dansk” i halsen inden man kunne træde indenfor. Så det måtte vi jo bare gøre!

Derefter blev vi vist ned i en kælder, hvor Ukraines oprørshær havde et af deres gemmested under 2. Verdenskrig. Der var masser af genstande fra dengang og man kunne også blive klædt ud som en ukrainsk soldat.

Slava ukraina, Lviv

Lviv har også en bar, som hylder personen, som var den første til at få diagnosen sadomachokisme. Den sprang vi dog over! Men vi har hørt, at når regningen kommer, får man én over ryggen med en pisk!

Lviv, Ukraine

Ukrainsk hårmode

Og så har vi også begge måttet en tur til frisøren – og det blev noget af en dyr affære! 30 kr. måtte vi af med, men så var Anne Marie også blevet klippet og Rasmus havde fået trimmet både hår og skæg. Så nu er vi kommet med på den ukrainske hårmode!

En længere diskussion om regningen

Den sidste aften i Lviv inviterede vi Marina og Mike ud at spise. Valget faldt på en jødisk restaurant, som vi havde hørt om, fra andre rejsende. Ingen af retterne på menukortet er angivet med priser, da det er meningen, at man skal prutte om prisen. Det blev en længere maraton, hvor vi forsøgte os med at sige, at tjeneren havde serveret de forkerte øl, at Anne Marie ikke kunne spise al sin mad osv. Oprindelig lød tjenerens bud på 712 ukrainske hryvnas (ca. 530 kr.) men vi fik hende da til sidst ned på 340 hryvnas (ca.250 kr) for 3 forretter, 4 hovedretter, 2 øl og 4 vand.

Middag i Lviv, Ukraine

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.