Two Danes On Tour FLAM Winery
En gang i foråret havde FLAM Winery “liked” et af vores billeder på Instagram. Anne Marie klikkede straks forbi deres profil og kunne li’, hvad hun så. Samtidig opdagede hun, at vinhuset lå i Israel. Derfor skrev hun dem en besked og spurgte, om det var muligt for os at kigge forbi og prøvesmage nogle af deres vine. De skrev hurtigt tilbage med et positivt svar. Og derfor havde vi nu en aftale på deres vingård lidt uden for Jerusalem.
Lidt sted-forvirring
Første udfordring var at finde stedet. Grundet trafikken var vi lidt sent på den, så vi havde ikke meget tid til at køre forkert. Derfor stoppede vi ved en tankstation og et par spisesteder ved hovedvejen nær byen Eshtaol og spurgte os frem. To flinke mænd i en friluftsbutik fortalte os, at vi bare skulle køre ud fra tanken og dreje til højre første gang. Derefter ville vi se et skilt til venstre og en grusvej ville føre os til vingården.
Forskellige perspektiver på rejsen
Vi var klar og fløj ind i bilen. Det vil sige, at 3 af os satte os hurtigt ind. Martin derimod havde udset sig et lækkert liggeunderlag i butikken, som han besluttede sig for at prøve. Så imens vi andre sad stressede i bilen og var klar til at køre, så lå skipperen og slappede af på et af butikkens liggeunderlag… Ja, nogle gange er vores perspektiver ikke de sammen. Men det gør kun rejsen sjovere og mere uforudsigelig.
Vinsmagning
Vel fremme, og endda til tiden, ventede vi lidt på, at 10 jødiske amerikanere på grupperejse og deres guide skulle komme og være med til vinsmagningen. De havde siddet fast i trafikken og var derfor forsinkede.
Efterfølgende kom Israel Flam og fortalte om resten af vinene. Han er en af Israels mest kendte vinmagere igennem tiderne. Og han har en kæmpe viden, som han velvilligt delte ud af.
En lille oste-udfordring
Under vinsmagningen blev der serveret brød og ost. Nu var der bare lige det problem, at ingen af os spiser ost. Altså Anne Marie spiser fynsk rygeost, men det tæller jo ikke rigtig her. Og vi havde ikke fået frokost… så snart sad vi og kørte det ene stykke ost ind efter det andet af mangel på bedre. Og det gik faktisk ok. Altså, vi bliver aldrig de store ostespisere, men gang på gang forsøger vi at udfordrer os selv med stort og småt. Dette var stort, synes vi selv.
Lidt perspektiv på amerikanske pilgrimsturister
Det gik først her op for os, at Mireia ikke måtte skænke vin op for de jødiske mænd, da hun er “uren”, så det havde amerikanernes guide stået for. Vi glemmer nogle gange, hvor meget religion betyder for andre, og hvad det afstedkommer af traditioner og “regler”.
Derfor blev det også ekstra sjovt, at en af amerikanerne, for at bryde isen, havde stillet os lidt spørgsmål om vores rejse og vores moderland. Da han fandt ud af, at vi var fra Danmark, ville han gerne vide, hvad vores største eksportvare var, hvortil Rasmus nærmest råbte: PORK! Vi kunne ligefrem se skrækken i øjnene på vores ti nye venner.
Det gik lidt bedre, da Martin forsøgte at pynte på det første svar ved også at nævne LEGO. Det kunne de vist bedre forholde sig til.
Absurditeten i denne samtale om svinekødsproduktion med meget religiøse jødiske mænd sank først rigtig ind, efter at de havde forladt bygningen og var drønet videre på deres tur.
