Eventyret er i gang

Vi har taget hul på sommerferien

Sommerferien er skudt i gang, og vi er taget med Emirates via Dubai og sidder nu på Mauritius og venter på at komme det sidste stykke til Madagaskar. Men eventyret er allerede begyndt!
Fra lufthavnen på Mauritius

Rundtur på Mauritius

Vi blev lige uden for lufthavnen budt velkommen til Mauritius af 3 letpåklædte dansepiger. Og måske var det stemningen der gjorde, at vi hurtigt forvandlede 4 timers kedelig ventetid til en 2 timers udflugt i taxa rundt på Mauritius. Derefter var der kun 2 timers mere udholdelig ventetid/check in tilbage.
Dér foran lufthavnen blev vi ”fundet” af en ivrig taxachauffør. Og bl.a. pga. en noget overfyldt bus, fik han os overtalt til at køre en tur med ham rundt i området. Vi aftalte en pris på 200 kr., og der gik ikke længe, før vi havde forelsket os i landet og dets befolkning.

Venlig stemning

Alle er flinke, søde og hjælpsomme! Selv de irriterende sælgere, er irriterende på den gode måde. Og tiggerne giver hånd, inden de forsøger at vriste to kroner ud af lommen på os.
Trods øens beliggenhed i Det indiske Ocean, havde vi straks en følelse af, at være kommet til Caribien. Både pga. det langsomme tempo, sukkerrørsplantagerne, befolkningens venlighed samt deres rastahår og ditto farver. 

Mahebourg

Vi gik rundt i den lille by Mahebourgs små gader og nød stemningen. Vi nåede en tur på markedet, hvor vi smagte den lille snack dholl puri. Det er to tynde pandekager lavet på kikærtemel og med dejlige indiskinspirerede saucer i.

Blue Bay

Og endelig var vi et smut omkring stranden ved Blue Bay, der ser ud til at kunne tilbyde rigtig dejlig snorkling i det turkisblå vand. Her har vi booket en lejlighed i 3 dage.
Blue bay på Mauritius

Mere eventyr venter forude

Vi glæder os allerede til at opleve meget mere af denne ø, når vi har 7 dage til rådighed på vej hjem fra Madagaskar.
Anne Marie er allerede i “kurvehimlen” efter at have mødt denne bus FYLDT med kurve 🙂 Lad bare eventyret begynde!

 

Masser af kurve til salg
 
Følg os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

 

  1. Dejligt at kunne følge med igen på afstand! Så må vi ses, når I er hjemme igen 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.